8, 9. (a) Hvordan reagerede Jehova på denne demonstration af Abrahams tro og lydighed? (b) Hvem gjorde Gud sig ansvarlig over for?

⁸ „’Ved mig selv sværger jeg hermed,’ lyder Jehovas udsagn, ’at fordi du har gjort dette og ikke har holdt din søn, din eneste, tilbage, så vil jeg visselig velsigne dig og visselig gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og som sandskornene der er ved havets bred; og dit afkom vil tage sine fjenders porte i besiddelse. Og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.’“ — 1 Mosebog 22:15-18.

I modsætning til sin forfader David skulle Fredsfyrsten eller Messias ikke være alene om at herske. Han lovede at han ville dele sin regeringsmagt med sine tolv trofaste apostle og alle sine øvrige åndsavlede disciple, som alt i alt tæller 144.000. (Åbenbaringen 7:1-8; 14:1-4) Der er stadig en rest af disse disciple tilbage på jorden. Hvad er der blevet gjort for disse disciple med henblik på opfyldelsen af Abrahamspagten som Gud bekræftede med sin ed? En fremtrædende discipel som selv så frem til at blive medlem af det messianske rige, apostelen Paulus, skrev i Galaterbrevet 3:8: „Da Skriften nu forudså at Gud ville erklære folk fra nationerne retfærdige som følge af tro, forkyndte den forud denne gode nyhed for Abraham: ’Ved dig skal alle nationerne velsignes.’“

¹³ De kristne der blev udvalgt blandt nationerne behøvede ikke at vente til Riget var oprettet i 1914 før de kunne få den lovede velsignelse, for apostelen Paulus sagde videre: „Altså er det dem der holder sig til tro der velsignes sammen med den troende og trofaste Abraham.“ (Galaterne 3:9) Paulus var selv kristen og blev velsignet, og det samme gjaldt alle de andre åndsavlede kristne der levede på hans tid.a I dag erfarer den salvede rest, bestående af åndsavlede kristne der holder sig til troen på Messias som Abrahams primære „afkom“ der skal velsigne alle mennesker, også den lovede velsignelse.

14. (a) Hvordan har de salvede kristne fået en særlig velsignelse under Abrahamspagten? (b) Hvordan er Jehovas sanddruhed hermed blevet stadfæstet?

¹⁴ Ved at indvi sig til Jehova og symbolisere denne indvielse ved vanddåben og derefter blive avlet af Guds ånd til en åndelig arv, er disse kristne blevet åndelige sønner af den større Abraham, Jehova Gud. De er også blevet medarvinger med Jesus Kristus, den større Isak. (Romerne 8:17) De har i sandhed opnået en særlig velsignelse under Abrahamspagten. Jehova har gjort det som han svor at ville gøre, og han har derved stadfæstet at han er sanddru og at han fuldt ud er i stand til at gennemføre det han højtideligt sværger ved sig selv at ville gøre.