Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Vil du få gavn af Guds pagter?
    Vagttårnet – 1989 | 1. februar
    • 22 De der i kraft af en pagt skal tjene som kongepræster sammen med Jesus, vil også medvirke til at bringe menneskeheden velsignelser. Ligesom fortidens levitpræster var til gavn for hele Israels folk, vil de der tjener sammen med Jesus på himmelske troner, dømme alle jordens beboere med retfærdighed. (Lukas 22:30) Disse kongepræster har engang været mennesker, så de vil kunne føle med menneskeheden. Denne sekundære del af afkommet vil i samarbejde med Jesus sørge for at ’alle nationerne bliver velsignet’. — Galaterne 3:8.

  • Vil du få gavn af Guds pagter?
    Vagttårnet – 1989 | 1. februar
    • 16. Hvordan er den nye pagt med til at gennemføre det som Anden Mosebog 19:6 pegede frem til?

      16 At Gud nu beskæftigede sig med det åndelige Israel, åbnede nye muligheder. Ved indgåelsen af Lovpagten havde Gud sagt at Israels sønner skulle blive ham „et kongerige af præster og en hellig nation“. (2 Mosebog 19:6) Det kødelige Israel kunne aldrig i bogstavelig forstand blive en nation hvor alle var konger og præster. Men det kunne de jøder og hedninger der blev anerkendt som den sekundære del af Abrahams afkom.b Dette blev bekræftet af apostelen Peter der sagde om disse: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket.“ Endvidere skrev han at der var ’bevaret en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv til dem i himlene’. — 1 Peter 1:4; 2:9, 10.

      17. Hvorfor er den nye pagt „bedre“ end Lovpagten?

      17 Den nye pagt frembringer altså, sammen med den allerede eksisterende Abrahamspagt, den sekundære del af afkommet. Denne nye pagt mellem Jehova og de åndsavlede kristne muliggør dannelsen af en himmelsk nation af kongepræster i den større Abrahams kongelige slægt. Vi kan nu forstå hvorfor Paulus sagde at dette er „en tilsvarende bedre pagt, som lovmæssigt er grundet på bedre løfter“. (Hebræerne 8:6) Disse løfter omfatter at Guds hengivne tjenere har hans lov skrevet på deres hjerter, at deres synder ikke mere huskes, og at alle, „fra den mindste til den største“, skal ’kende Jehova’. — Hebræerne 8:11.

      Jesu pagt om et rige

      18. Hvilke spørgsmål står endnu ubesvarede?

      18 Med tanke på de seks pagter vi her har drøftet, lader det til at Jehova har tilvejebragt hele det juridiske grundlag som er nødvendigt for gennemførelsen af sin hensigt. Men Bibelen omtaler endnu en pagt som har forbindelse med det vi her har gennemgået, en pagt som føjer yderligere aspekter til denne vigtige sag. Åndsavlede kristne forventer med rette at ’Herren vil udfri dem fra enhver ond gerning og vil frelse dem til sit himmelske rige’. (2 Timoteus 4:18) De vil da blive en himmelsk nation af kongepræster. Men hvilket område skal de herske over? Når de oprejses til liv i himmelen, vil Kristus allerede befinde sig dér som en fuldkommen ypperstepræst. Han vil også være stået frem med universel kongemagt. (Salme 2:6-9; Åbenbaringen 11:15) Hvad skal de øvrige kongepræster da udrette?

      19. Hvornår og hvordan blev der indstiftet endnu en vigtig pagt?

      19 Den 14. nisan år 33, da Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid og omtalte „den nye pagt i kraft af [sit] blod“, nævnte han endnu en pagt, den syvende vi skal behandle. Til sine trofaste apostle sagde han: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Lukas 22:20, 28-30) Ligesom Faderen havde indgået en pagt med Jesus om at blive præst på Melkizedeks måde, sådan indgik Kristus nu en pagt med sine loyale disciple.

      20. Hvem blev pagten om et rige indgået med, og hvorfor? (Daniel 7:18; 2 Timoteus 2:11-13)

      20 De elleve apostle var blevet hos Jesus i hans prøvelser, og pagten gjorde det klart at de skulle sidde på troner. Åbenbaringen 3:21 viser desuden at alle åndsavlede kristne der forbliver trofaste, vil komme til at sidde på troner i himmelen. Denne pagt omfatter derfor alle de 144.000 som er blevet købt med Jesu blod, og indebærer at de kan oprejses til liv i himmelen, hvor de skal være præster og „herske som konger over jorden“. (Åbenbaringen 1:4-6; 5:9, 10; 20:6) Den pagt som Jesus indgår med dem, knytter dem til ham og giver dem del i hans herredømme. På en måde kan det sammenlignes med at en brud af fornem slægt bliver gift med en regerende monark. Derved opnår hun en stilling der giver hende del i hans herredømme. — Johannes 3:29; 2 Korinther 11:2; Åbenbaringen 19:7, 8.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del