9, 10. Er det nødvendigt at vise takt når vi omgås vore kristne brødre?

⁹ Taktfuld over for kristne brødre. Vi bør ikke alene lære at optræde med takt over for dem der ikke kender Jehova; det er også nødvendigt når vi skal omgås vore åndelige brødre. Det hænder at brødre og søstre som er meget taktfulde i forkyndelsen, glemmer at vise takt i forholdet til deres brødre. Hensyn i tale og handling har stor betydning inden for Jehovas organisation for at der kan opbygges en kærlighedens og enhedens ånd, og for at alle kan have et godt forhold indbyrdes. Paulus sagde: „Lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ — Gal. 6:10

¹⁰ Vi er interesserede i vore brødre, især i deres åndelige vel, fordi vi alle hører til Jehovas organisation. (Fil. 2:2, 4) Den taktfulde forstår imidlertid at selv om han er interesseret i sine brødre, bør han ikke ransage deres personlige anliggender, for eksempel ved at stille pinlige spørgsmål om noget der ikke kommer ham ved. Takt vil afholde os fra at ’have travlt med andres sager’. — 1 Pet. 4:15.

11. Hvordan viser Bibelen at det er nødvendigt for ældste og menighedstjenere at være taktfulde i menigheden?

¹¹ Det er især vigtigt at ældste og menighedstjenere som tager sig af menighedens anliggender, optræder taktfuldt. Da apostelen Paulus vejledte Timoteus om hvordan han skulle behandle de egensindige i den kristne menighed, lagde han vægt på at man skulle være mild og venlig: „En Herrens træl bør ikke strides med nogen, men bør være mild imod alle, . . . idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt, idet Gud måske vil give dem sindsændring, så de kunne . . . blive ædru igen og komme ud af Djævelens snare.“ (2 Tim. 2:24-26) Apostelen gav også den vejledning at man skulle lægge „mildhedens ånd“ for dagen over for en broder som var blevet overrasket af en synd. (Gal. 6:1) Når tilsynsmændene vejleder sådanne brødre, må de være taktfulde, men samtidig holde fast ved de retfærdige principper.

¹³ Vi vil blive rigt belønnet når vi viser teokratisk takt over for udenforstående, over for vore åndelige brødre og søstre og over for vor egen familie. Venlige ord virker vindende på den man taler til, som Ordsprogene 16:24 viser: „Liflige ord er en bikage med honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne.“ Gør derfor alt hvad du kan for at lære at vise takt, og lad dit motiv være et stærkt ønske om at gavne alle du træffer.