Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Brug hver dag i dit liv til Guds ære
    Vagttårnet – 2010 | 15. januar
    • Vi må vise omsorg for andre

      Jehova ønsker at vi viser interesse for andre og gør godt imod dem. Satan derimod tilskynder til selviskhed og egoisme. Hans verden er fuld af mennesker der er „egenkærlige“ og „venner af sanselige nydelser“ såvel som dem der ’sår med henblik på kødet’. (2 Tim. 3:1-5; Gal. 6:8) Mange tænker kun lidt på de konsekvenser deres handlinger har for andre. „Kødets gerninger“ florerer overalt. — Gal. 5:19-21.

      Helt anderledes er indstillingen hos dem der, tilskyndet af Guds ånd, viser kærlighed, venlighed og godhed i den måde de omgås andre på. (Gal. 5:22) Guds ord opfordrer os til at fokusere mere på andres behov end på vores egne. Af den grund viser vi hinanden oprigtig interesse, men passer på ikke at blande os i andres personlige anliggender. (1 Kor. 10:24, 33; Fil. 2:3, 4; 1 Pet. 4:15) Vi viser en særlig omsorg for vores trosfæller, men bestræber os også for at være hjælpsomme over for anderledestroende. (Gal. 6:10) Kunne du i dag være opmærksom på en lejlighed til at vise venlighed mod en eller anden? — Se rammen „Nogle vi gerne vil vise omsorg“ på side 23.

      Det at vise interesse eller omsorg for andre er ikke noget der kun er aktuelt på et bestemt tidspunkt eller ved en særlig lejlighed. (Gal. 6:2; Ef. 5:2; 1 Thess. 4:9, 10) Nej, vi skal hver dag være opmærksomme på andres situation og være parate til at hjælpe dem, selvom det er ubelejligt for os. Vi vil gerne være gavmilde med alt hvad vi har — vores tid, materielle midler, erfaring og indsigt. Vi har Jehovas forsikring om at når vi er gavmilde over for andre, vil han være gavmild over for os. — Ordsp. 11:25; Luk. 6:38.

  • Brug hver dag i dit liv til Guds ære
    Vagttårnet – 2010 | 15. januar
    • [Ramme/​illustration på side 23]

      Nogle vi gerne vil vise omsorg

      • En ældre broder og søster. — 3 Mos. 19:32.

      • En der er syg eller har følelsesmæssige problemer. — Ordsp. 14:21.

      • En i menigheden der har et presserende behov vi kan afhjælpe. — Rom. 12:13.

      • En i vores nærmeste familie. — 1 Tim. 5:4, 8.

      • En trosfælle der har mistet sin ægtefælle i døden. — 1 Tim. 5:9. 

      • En hårdtarbejdende ældste i menigheden. — 1 Thess. 5:12, 13; 1 Tim. 5:17.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del