27. (a) Hvad gjorde Konstantin for at forsøge at afslutte debatten om Jesu natur? (b) Hvor repræsentativt var kirkemødet i Nikæa? (c) Skabte Den Nikænske Trosbekendelse ro i striden om den spirende treenighedslære?

²⁷ Men Konstantin ville som allerede nævnt have enhed i sit rige, og i år 325 indkaldte han sine biskopper til et kirkemøde i Nikæa, der lå i den østlige, græsktalende del af riget, på den anden side af Bosporus i forhold til den nye by Konstantinopel. Efter sigende mødte mellem 250 og 318 biskopper op, blot et lille udsnit af det samlede antal, og de fleste af dem kom fra det græsktalende område. Ikke engang pave Sylvester I var til stede.d Efter en heftig debat vedtog denne langtfra repræsentative forsamling Den Nikænske Trosbekendelse, som hældede stærkt i retning af en trinitarisk tankegang. Men den læremæssige strid fortsatte. Kirkemødet fik ikke klargjort hvilken rolle Guds hellige ånd spillede i den trinitariske teologi. Debatten rasede videre i flere årtier. Det var først efter flere kirkemøder, efter at flere kejsere havde brugt deres myndighed, og efter at en række personer var blevet landsforvist, at man endelig opnåede konformitet. Det var en sejr for teologien og et nederlag for dem der holdt sig til Bibelen. — Romerne 3:3, 4.

[Illustrationer på side 275]

Kirkemødet i Nikæa lagde grundlaget for den senere treenighedslære