De fleste er dog enige om at Det Byzantinske Rige begyndte at fremstå som en selvstændig enhed da kejser Konstantin flyttede imperiets hovedstad fra Rom til Byzans i 330. Byen fik navnet Konstantinopel efter ham og hedder i dag Istanbul.

En prægtig hovedstad

En historiker skriver om fortidens Konstantinopel at den „havde stor berømmelse og endnu større rigdom“. Byen lå ved Bosporusstrædet, det naturlige overgangssted mellem Europa og Asien. Beliggenheden på en halvø gjorde det let at forsvare byen, og den rådede over en velbeskyttet havn, flodmundingen Det Gyldne Horn. Byen blev grundlagt i 657 f.v.t. af græske kolonister, der ifølge sagnet kaldte den Byzantion efter deres anfører, Byzas. Over 1000 år senere blev byen kendt som Nova Roma, „Det nye Rom“. I sin glansperiode fra det 6. til det 11. århundrede havde den en halv million indbyggere.

Tilrejsende fra Vesten beundrede målløst denne storstad, der også var knudepunkt for internationale handelsruter. Havnen vrimlede af fartøjer. På markederne falbød de handlende silke, pelsværk, ædelsten, aromatisk træ, krydderier, guld, sølv, udskæringer i elfenben og emaljerede smykker. Forståeligt nok vakte Konstantinopel misundelse i andre stater, og byen blev mål for flere felttog. Inden osmannerne erobrede byen i 1453, blev den dog kun indtaget én gang, nemlig af de „kristne“ styrker under det fjerde korstog. „Ikke siden verdens skabelse har man beskuet eller samlet så store skatte,“ udbrød den franske korsridder Robert de Clari.