Tænk engang over dette paradoks: I et bestemt land giver over 90 procent af indbyggerne udtryk for at de enten er meget lykkelige eller nogenlunde lykkelige. Men 3 af de 10 mest brugte lægemidler i landet ordineres mod depression. I samme land giver 91 procent af indbyggerne udtryk for at de er tilfredse med deres familieliv. Men næsten halvdelen af ægteskaberne ender med skilsmisse!

En undersøgelse blandt indbyggerne i 18 lande som repræsenterer cirka halvdelen af verdens befolkning, tyder på „at der hviler en tung dyne af pessimisme over verden hvad angår fremtiden“. Det viser at mange ikke er helt tilfredse med deres liv. Er du det? Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at få et godt og meningsfyldt liv.

ET HJEM udstyret med alle moderne bekvemmeligheder kan udstråle komfort og velstand. Men når man træder indenfor, mærker man måske en kold og ubehagelig atmosfære. De halvstore børn svarer forældrene med et surt „ja“ eller „nej“. Moderen er frustreret over at manden ikke viser hende opmærksomhed. Han vil bare være i fred. I et andet hjem langt derfra sidder parrets gamle forældre alene og længes efter deres børn og børnebørn, som de ikke har set i månedsvis. Men der findes også familier som er lykkelige og tilfredse selv om de har de samme problemer. De har blot været i stand til at løse dem. Har du nogen sinde tænkt på hvordan de bærer sig ad?

² Forestil dig en familie i et udviklingsland, et helt andet sted på jorden. Alle syv medlemmer af familien bor i en faldefærdig hytte. De ved ikke hvor det næste måltid skal komme fra — en sørgelig påmindelse om at menneskene ikke har kunnet udrydde hungersnød og fattigdom. Men mange familier på jorden er glade selv om de er fattige. Hvorfor?

³ Selv i velstående lande kan der opstå økonomiske problemer. En familie i Japan købte hus på et tidspunkt hvor landet oplevede et urealistisk økonomisk boom. De følte sig sikre på lønforhøjelser og satte sig for en høj husleje. Så „revnede ballonen“. De kunne ikke længere betale huslejen, men måtte sælge huset for langt mindre end de havde givet. De bor ikke længere i huset, men betaler stadig af på gælden. Dertil kommer at familien kæmper for at betale de regninger som de modtager fordi de ikke har brugt deres kreditkort med omtanke. Faderen spiller på heste, og familiens gæld vokser konstant. Men mange familier har kunnet foretage forandringer der har ført til større tilfredshed. Kunne du tænke dig at vide hvordan?

⁴ Uanset hvor man bor, kan forholdet mennesker imellem skabe bekymringer og gøre livet vanskeligt. Man kan blive bagtalt på arbejdspladsen. Det man udretter, gør måske andre misundelige så man bliver offer for uberettiget kritik. Måske må man daglig samarbejde med en der har en irriterende personlighed. Det kan være at børnene bliver mobbet, chikaneret eller overset i skolen. Mange er eneforsørgere og ved at dét ikke ligefrem gør forholdet til andre lettere. Alle disse problemer gør tilværelsen stresset for mange.

⁵ Virkningerne af stress kan ubemærket hobe sig op indtil målet pludselig er fuldt. Stress er derfor blevet kaldt ’den tavse dræber’, og kronisk stress beskrives som ’en langsomtvirkende gift’. „I dag er arbejdsstyrken så godt som alle steder på jorden berørt af stress og dens følgesygdomme,“ siger professor Robert L. Veninga fra University of Minnesota. Sygdomme der kan føres tilbage til stress, koster efter sigende USA omkring 200 milliarder dollars om året. Stress kaldes endda Amerikas nyeste eksportvare, og ordet „stress“ indgår nu i mange af verdens sprog. Når man er stresset og ikke når alt det man har planlagt, får man måske dårlig samvittighed. En nyere undersøgelse har vist at folk gennemsnitlig har dårlig samvittighed i to timer om dagen. Men det er faktisk lykkedes nogle at overvinde stress og få et godt liv.

⁶ Hvordan kan man løse disse hverdagsproblemer og blive tilfreds med sit liv? Nogle henter råd i selvhjælpsbøger skrevet af specialister. Men kan man stole på den slags bøger? Dr. Benjamin Spock, hvis bog om børneopdragelse er blevet oversat til 42 sprog og er udkommet i næsten 50 millioner eksemplarer, sagde engang at „den manglende evne til at vise fasthed er . . . det almindeligste problem blandt forældre i Amerika“. Han tilføjede at problemet for en stor del skyldtes eksperterne, deriblandt ham selv. „Først for sent forstod vi at vores bedreviden undergravede forældrenes selvtillid,“ indrømmer han. Der er derfor god grund til at spørge: ’Findes der nogle råd som med sikkerhed vil føre til et godt liv både nu og i fremtiden?’

HVOR søger du hjælp når du har et problem? Måske taler du med en ven du har tillid til, eller en erfaren rådgiver. Det kan også være at du selv undersøger sagen, måske på biblioteket. Endelig er der „bedstemors visdom“, som nogle i Østen kalder den — nemlig det at man søger råd hos de ældre for at støtte sig til deres erfaring. Uanset hvad man foretrækker, er det godt at lytte til nogle visdomsord der kan hjælpe en til at løse problemet. Her følger nogle nyttige råd som har hjulpet mange.

² Familielivet: Mange forældre bekymrer sig om hvordan de skal opdrage deres børn i en verden fyldt med skadelige påvirkninger. Måske kan følgende råd være en hjælp: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“¹ Når børn vokser op, har de brug for en „vej“ de kan følge, et sæt normer de skal leve op til. Flere og flere eksperter har indset hvor vigtigt det er at give børn nogle gavnlige retningslinjer. Børnene føler sig trygge når forældrene opstiller nogle fornuftige normer for dem. Der siges også: „Kæp og retledning giver visdom; men en dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“² Ordet „kæp“ sigter til forældrenes myndighed, der skal udøves på en kærlig måde så børnene ikke kommer på gale veje. At man gør brug af denne myndighed, indebærer ikke på nogen måde at børnene mishandles.a Forældre får dette råd: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“³

³ Et godt forhold mellem mand og hustru er grundlaget for en lykkelig familie. Hvad skal der til for at opnå et sådant forhold? „Lad . . . hver enkelt af jer elske sin hustru som sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“⁴ Kærlighed og respekt er med til at få familielivet til at fungere. Ovennævnte råd virker kun hvis man har en god kommunikation, for „planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd“.⁵ For at fremme en god kommunikation bør man interessere sig for sin ægtefælles følelser og forsøge at finde ud af hvad han eller hun inderst inde mener. Det er godt at huske at „det der besluttes i [et menneskes] hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand [eller kvinde] med dømmekraft kan trække det op“.⁶

⁴ Mange ældre føler sig meget ensomme i deres alderdom. Selv i lande hvor det engang var almindeligt at vise stor respekt for de ældre, bliver de forsømt af deres børn. Det vil være godt hvis børnene tænker over disse kloge ord: „Ær din fader og din moder.“⁷ „Foragt ikke din moder fordi hun er gammel.“⁸ „Den der behandler sin fader dårligt og jager sin moder bort, er en søn der handler skammeligt og skændigt.“⁹ På den anden side må forældre der er kommet op i årene, have en positiv indstilling og selv tage initiativ til at opbygge et godt forhold til andre. „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“¹⁰

⁵ Alkohol: Det er sandt at „vin gør livet frydefuldt“,¹¹ og at alkohol måske kan hjælpe én til ’ikke mere at huske sin elendighed’.¹² Men „vinen er en spotter, den stærke drik larmer op, og ingen der farer vild ved den er vís“.¹³ Tænk på hvordan det går når man har drukket for meget: „Til sidst bider [vinen] som en slange, og den udskiller gift som en giftsnog. Dine øjne ser mærkelige ting, og dit hjerte taler fordærvet. . . . ’Hvornår vågner jeg? Jeg vil opsøge den igen.’“¹⁴ Det kan være gavnligt at drikke alkohol med måde, men man skal altid undgå misbrug.

⁶ Økonomi: I nogle tilfælde kan man forebygge økonomiske problemer ved at bruge sine penge klogt. Læg mærke til dette råd: „Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin, blandt dem der frådser i kød, for en dranker og en frådser kommer i nød, og af døsighed bliver man klædt i pjalter.“¹⁵ Hvis man undgår drukkenskab, stofmisbrug og hasardspil, kan man bruge de penge man sparer, til at sørge bedre for sin familie. Men mange lever over evne og ender med at måtte slide i det blot for at kunne betale deres gæld. Nogle tager endda et lån for at kunne betale renterne på et andet lån. Det vil være en hjælp at huske på følgende visdomsord: „Den der jager efter tomhed bliver mæt af fattigdom.“¹⁶ Man kan spørge sig selv: ’Har jeg virkelig brug for det jeg har lyst til at købe? Hvor meget af det jeg køber, bliver gemt og glemt efter kun at være brugt nogle få gange?’ En spalteredaktør har skrevet: „Menneskets fornødenheder er få — dets ønsker ubegrænsede.“ Læg mærke til disse kloge ord: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det. . . . Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed [har] nogle . . . stukket sig selv overalt med mange smerter.“¹⁷

⁷ Man kan løse mange økonomiske problemer ved at være flittig. „Gå til myren, du dovne; se dens veje og bliv vís. . . . Sove lidt mere, slumre lidt mere, ligge lidt mere med foldede hænder — og som en landstryger kommer din fattigdom.“¹⁸ Omhyggelig planlægning og et realistisk budget kan også være en hjælp: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt?“¹⁹

⁸ Hvad nu hvis det ikke er ens egen skyld at man er fattig? Måske har man mistet sit arbejde på grund af økonomiske omvæltninger og kan ikke finde et nyt, selv om man gerne vil og er villig til at påtage sig hårdt arbejde. Eller man bor i et land hvor de fleste lever under fattigdomsgrænsen. Hvad kan man så stille op? „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.“²⁰ Læg også mærke til denne tanke: „Ser du en mand som er dygtig til sit arbejde? Han skal stilles for konger.“²¹ Kan man tilegne sig nogle færdigheder der gør det lettere at finde arbejde?

⁹ Følgende råd lyder måske selvmodsigende, men det er faktisk meget virkningsfuldt: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer . . . for med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“²² Det vil ikke sige at man skal give i forventning om at få noget til gengæld. Tanken er at man skal opdyrke en gavmild indstilling: „Den gavmilde sjæl bliver selv fed, og den der giver rigeligt at drikke, vil også få rigeligt at drikke.“²³ Ved at give til andre i nødsituationer fremmer man en gavmild ånd der i sidste ende kan komme en selv til gavn.

¹⁰ Forholdet til andre: En vís konge sagde: „Jeg har set at al møje og al lønsomhed i arbejdet betyder indbyrdes skinsyge; også det er tomhed og jag efter vind.“²⁴ Skinsyge eller misundelse har fået mange mennesker til at gøre noget uklogt. Hvis en mand hører at naboen har fået et 32-tommers fjernsyn, skynder han sig at købe et 36-tommers selv om det gamle 28-tommers ikke fejler noget. En sådan misundelse er så afgjort tomhed. Det er som at jage efter vinden — man halser af sted, men får intet ud af det. Er det ikke sandt?

¹¹ Hvis man er blevet fornærmet over noget en anden har sagt, kan man tænke over dette råd: „Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig, for ærgrelse hviler i tåbers favn.“²⁵ I nogle tilfælde er det ganske vist berettiget at man bliver vred. „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte,“ skrev en af fortidens skribenter.²⁶ Men hvordan kan man beherske vrede, der jo er en meget stærk følelse? „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“²⁷ Der er brug for indsigt. Man kan spørge sig selv: ’Hvorfor opførte han sig sådan? Var der formildende omstændigheder?’ Ud over at tilegne sig indsigt kan man opdyrke nogle egenskaber som kan hjælpe en til at beherske vrede. „I [skal] . . . iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. . . . Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“²⁸ Ja, kærlighed kan løse mange af de problemer som opstår mellem mennesker.

¹² Tungen gør det vanskeligt for os at bevare et godt forhold til andre. Følgende ord er ubestrideligt sande: „Tungen kan intet menneske tæmme. Uregerlig, skadelig som den er, er den fuld af dødbringende gift.“²⁹ Og følgende råd er værd at skrive sig bag øret: „Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale, langsomt til vrede.“³⁰ Man må passe på ikke at gribe til halve sandheder i et forsøg på at bevare en overfladisk fred. „Lad blot jeres ’ja’ betyde ja, og jeres ’nej’, nej; for hvad der går derudover er fra den onde.“³¹

¹³ Hvordan kan man bevare et godt forhold til andre? Læg mærke til vejledningen i følgende princip: ’Hav ikke hver især blot øje for jeres egne interesser, men også hver især for de andres.’³² Hvis man gør det, lever man op til det mange kalder „den gyldne regel“: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“³³

¹⁴ Stress: Hvordan kan man bevare den følelsesmæssige ligevægt i denne stressede verden? „Et hjerte der fryder sig er godt for ansigtet, men ved hjertesorg kommer en nedslået ånd.“³⁴ Det kan let gå ud over livsglæden når man ser at andre ignorerer de normer man selv opfatter som rigtige. Men det vil være godt at have disse ord i tanke: „Vær ikke overmåde retfærdig, og optræd ikke alt for víst. Hvorfor skulle du ødelægge dig selv?“³⁵ Det kan også være dagliglivets bekymringer der plager en. Hvad kan man gøre ved det? Husk på følgende: „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det, men gode ord får det til at fryde sig.“³⁶ Man kan grunde over „gode ord“, venlige ord der virker opmuntrende. I virkeligheden er det godt for helbredet at have en positiv indstilling selv om man befinder sig i en deprimerende situation: „Et hjerte der fryder sig er god medicin.“³⁷ Når man bliver nedtrykt fordi andre tilsyneladende ikke interesserer sig for en, kan man prøve at følge den tilskyndelse der ligger i princippet: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“³⁸ Hvis man har en positiv holdning, kan man bedre klare hverdagens stress.

¹⁵ Tror du at førnævnte visdomsord kan være en hjælp for os der lever i det 21. århundrede? De stammer faktisk fra en meget gammel bog, nemlig Bibelen. Men hvorfor søge råd i Bibelen frem for andre kilder til vejledning? Blandt andet fordi Bibelens principper har stået tidens prøve. Lad os tage det japanske par Yasuhiro og Kayoko som eksempel. De gik meget op i kvindefrigørelse og giftede sig kun fordi Kayoko ventede Yasuhiros barn. Inden længe blev de imidlertid skilt fordi de havde økonomiske problemer og følte at de ikke længere passede sammen. Senere begyndte de hver især at undersøge Bibelen sammen med Jehovas Vidner uden at den anden vidste det. De lagde hver især mærke til de markante forandringer den anden havde foretaget, og besluttede at gifte sig igen. Deres liv er ikke problemfrit, men nu har de Bibelens principper at leve efter, og de er begge villige til at komme hinanden i møde for at løse problemerne. Blandt Jehovas Vidner kan man se hvor gode resultater det giver at leve efter Bibelens principper. Hvorfor ikke overvære et af deres møder for at lære nogle mennesker at kende som forsøger at leve efter Bibelen?

¹⁶ De råd der er nævnt i det foregående, er kun en lille smagsprøve på det uudtømmelige forråd af praktisk visdom som findes i Bibelen. Der er gode grunde til at Jehovas Vidner anvender Bibelens principper i deres liv. Hvorfor ikke finde ud af hvad årsagerne er, og lære noget grundlæggende om Bibelen?

„BIBELEN er en udkrystallisering af menneskehedens civilisation og livserfaring og er ganske enestående,“ hedder det i et tidsskrift udgivet af Chung Shang-universitetet i Guangzhou, Kina. Immanuel Kant, en indflydelsesrig filosof fra det 18. århundrede, er blevet citeret for disse ord: „At Bibelen findes og er blevet en bog for folket, er det bedste menneskeslægten nogen sinde har oplevet. Ethvert forsøg på at forklejne den . . . er en forbrydelse mod menneskeheden.“ I The Encyclopedia Americana står der: „Bibelens indflydelse er på ingen måde begrænset til jøder og kristne. . . . Den betragtes nu som et etisk og religiøst klenodie hvis uudtømmelige lære giver løfte om at den vil blive endnu mere værdifuld efterhånden som håbet om en civiliseret verden vokser.“

² Uanset dit religiøse tilhørsforhold, kunne du så ikke tænke dig at få noget mere at vide om denne bog? Ved slutningen af det 20. århundrede var Bibelen, eller dele af den, blevet oversat til over 2200 sprog. De fleste har adgang til en bibel på et sprog de kan læse og forstå. Man anslår at der er blevet trykt fire milliarder eksemplarer af Bibelen siden de løse typer blev opfundet.

³ Hvis du har en bibel, så prøv at slå op på indholdsfortegnelsen. Her finder du en oversigt over Bibelens bøger, fra Første Mosebog til Åbenbaringen. Bibelen består af 66 bøger som er skrevet af cirka 40 forskellige mænd. Den første del, der består af 39 bøger og af mange kaldes Det Gamle Testamente, bør i virkeligheden kaldes De Hebraiske Skrifter fordi disse bøger hovedsagelig blev skrevet på hebraisk. Den anden del, der består af 27 bøger og af mange kaldes Det Nye Testamente, bør tilsvarende kaldes De Kristne Græske Skrifter fordi disse bøger blev skrevet på græsk af kristne skribenter. Det tog mere end 1600 år, fra 1513 f.v.t. til 98 e.v.t., at fuldføre nedskrivningen af Bibelens bøger. Skribenterne mødtes aldrig for at drøfte indholdet, og nogle bøger blev skrevet på samme tid af skribenter der befandt sig flere tusind kilometer fra hinanden. Alligevel udgør Bibelen en helhed med kun ét tema, og den modsiger ikke sig selv. Man kan ikke lade være med at spørge: ’Hvordan kunne mere end 40 mænd der levede over en periode på 1600 år, skrive en så logisk sammenhængende bog?’

⁴ Selv om Bibelen blev fuldført for mere end 1900 år siden, fascinerer den mænd og kvinder den dag i dag. Prøv for eksempel at slå op på Job 26:7, og tænk på at dette vers blev skrevet i det 15. århundrede før vor tidsregning. Her står der: „Han udspænder norden over det tomme, hænger jorden på intet.“ Slå derefter op på Esajas’ Bog, en bog der blev skrevet i det 8. århundrede før vor tidsregning, og læs kapitel 40, vers 22. I dette vers står der: „Det er Ham der bor over jordens kreds — dens beboere er som græshopper — Ham der spænder himmelen ud som et tyndt flor, som breder den ud som et telt til at bo i.“ Hvad ser man for sig når man læser disse to beskrivelser? En rund genstand som „hænger“ i det tomme rum. Du har sikkert set et lignende billede af Jorden fotograferet fra et rumfartøj. Måske tænker du: ’Hvordan kunne mennesker der levede for så længe siden, komme med en så videnskabeligt nøjagtig udtalelse?’

⁵ Lad os se på et andet spørgsmål i forbindelse med Bibelen. Er den historisk nøjagtig? Nogle tror at Bibelen blot er en samling legender der savner et historisk grundlag. Indtil for nylig har man for eksempel kun haft Bibelens ord for at kong David af Israel har levet. De fleste historikere accepterer ham som en autentisk skikkelse, men nogle skeptikere mener at han er en sagnfigur opfundet af jødiske propagandister. Hvad viser kendsgerningerne?

⁶ I 1993 fandt man i ruinerne af den gamle israelitiske by Dan en indskrift som omtalte „Davids hus“. Indskriften fandtes på en del af et knust monument fra det 9. århundrede før vor tidsregning, rejst til minde om en fjendes sejr over israelitterne. Nu havde man pludselig en omtale af David fra en anden oldtidskilde end Bibelen. Havde det nogen betydning? Om dette fund siger Israel Finkelstein fra Tel Avivs universitet: „Da man fandt Davids-indskriften, brød den bibelske nihilisme sammen fra den ene dag til den anden.“ Interessant nok har professor William F. Albright, en arkæolog der gennem årtier foretog udgravninger i Palæstina, engang sagt: „Det ene arkæologiske fund efter det andet har bekræftet nøjagtigheden af utallige detaljer, og det har medført at man i højere grad anerkender Bibelens værdi som historisk kilde.“ Igen kunne vi spørge: ’Hvordan kan denne gamle bog, i modsætning til sagn og legender, være så historisk korrekt?’ Og det er endda ikke det hele.

⁷ Bibelen indeholder også profetier. (2 Peter 1:20, 21) Umiddelbart får ordet „profeti“ dig måske til at tænke på selvbestaltede profeters påstande der ikke er gået i opfyldelse. Men lad nu fordommene ligge, og slå op i Bibelen på Daniels Bog, kapitel 8. Her beskriver Daniel et syn af en kamp mellem en vædder med to horn og en lodden gedebuk med „et anseligt horn“. Bukken sejrer, men dens store horn bliver brudt af, og i stedet for det vokser der fire horn ud. Hvad betyder dette syn? Daniels beretning fortsætter: „Vædderen med de to horn som du så, er Mediens og Persiens konger, og den lodne buk er Grækenlands konge, og det store horn som var mellem dens øjne, er den første konge; og når dét blev brudt af, så der til sidst fremstod fire i dets sted, vil fire riger fremstå af hans nation, men ikke med hans kraft.“ — Daniel 8:3-22.

⁸ Gik denne profeti i opfyldelse? Daniels Bog blev fuldført omkring 536 f.v.t. Den makedoniske konge Alexander den Store, der blev født 180 år senere, i 356 f.v.t., erobrede Perserriget. Han var „det store horn“ mellem øjnene på „den lodne buk“. Da Alexander kom til Jerusalem før sejren over Persien, viste man ham ifølge den jødiske historiker Josefus en afskrift af Daniels Bog . Alexander konkluderede selv at den passage man viste ham i Daniels profeti, pegede frem til hans eget felttog mod Persien. I historiebøgerne kan man læse hvordan det gik Alexanders rige efter hans død i 323 f.v.t. Det blev med tiden overtaget af fire generaler, og omkring 301 f.v.t. havde de ’fire horn’ som fremstod i stedet for „det store horn“, splittet riget i fire dele. Igen må man undre sig. Hvordan kunne en bog så levende og præcist forudsige hvad der ville ske omkring 200 år senere?

⁹ Bibelen besvarer selv ovennævnte spørgsmål: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig.“ (2 Timoteus 3:16) Det græske ord der gengives „inspireret af Gud“, betyder ordret „Gud-indåndet“. De oplysninger vi finder i Bibelens bøger, blev af Gud indgivet i cirka 40 skribenters sind. På baggrund af de få eksempler vi her har set på — af videnskabelig, historisk og profetisk art — kan man kun nå frem til én konklusion. Denne enestående bog, Bibelen, er ikke et produkt af menneskers visdom. Den stammer fra Gud. Men mange i dag tvivler på at der findes en Gud. Gælder det også dig?

OMKRING 96 procent af amerikanerne hævder at tro på Gud, men blandt befolkningen i Europa og Asien er procenten meget lavere. I lande hvor flertallet siger at de ikke tror på en personlig Gud, er der dog en hel del som accepterer tanken om at der står en ukendt kraft bag det fysiske univers. Den berømte japanske lærer Yukichi Fukuzawa, hvis portræt ses på Japans 10.000 yen-seddel, skrev engang: „Det siges at himmelen ikke skaber ét menneske der står over eller under et andet menneske.“ Med ordet „himmelen“ sigtede Fukuzawa til et naturprincip som han mente havde frembragt menneskene. Mange går ind for tanken om at der findes en sådan abstrakt „himmel“. Det gjaldt for eksempel nobelpristageren Kenichi Fukui. Han gav udtryk for at han troede på en større sammenhæng eller struktur i universet, svarende til „Gud“ i den religiøse terminologi. Selv kaldte han det „naturens særegenhed“.

² Disse lærde mænd mente at nogen eller noget — en evig kraft eller en evig person — stod bag alt i universet. Hvad fik dem til at tro det? Tænk engang over dette: Solens rumfang er mere end en million gange større end Jordens, men den er blot én af utallige stjerner i galaksen Mælkevejen. Og Mælkevejen er blot én af universets milliarder af galakser. Videnskabelige observationer tyder på at galakserne bevæger sig bort fra hinanden med stor hastighed. Det må have krævet umådelige mængder af energi at få sat universet i bevægelse. Hvem eller hvor kom denne energi fra? „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse?“ spørges der i Bibelen. „Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ (Esajas 40:25, 26) Disse ord viser at det var en person der satte universet i gang, nemlig kilden til denne „vældige styrke“.

³ Tænk også på livet på Jorden. Kan det være opstået af sig selv, som evolutionisterne hævder? Biokemikeren Michael Behe siger: „Videnskaben har gjort enorme fremskridt med hensyn til forståelsen af hvordan livets kemi fungerer, men de formfuldendte biologiske systemers kompleksitet på det molekylære plan har lammet forskernes forsøg på at forklare deres oprindelse. . . . Mange forskere har modigt hævdet at vi allerede har forklaringerne, eller at vi finder dem før eller siden, men disse påstande underbygges ikke af den videnskabelige faglitteratur. Endnu vigtigere er det at der er tvingende grunde — baseret på selve disse [de biomolekylære] systemers opbygning — til at tro at vi aldrig vil finde en darwinistisk forklaring på livsmekanismerne.“

⁴ Er du tilfreds med teorien om at der ikke står en intelligens bag menneskets tilblivelse? Lad os betragte det som nogle har kaldt „det mest komplekse objekt i universet“, menneskehjernen, og se hvilke konklusioner vi når frem til. „Selv den mest avancerede computer med neurale netværk . . . har omkring en titusindedel af en stueflues mentale evner,“ siger neurologen Richard M. Restak. Menneskehjernen står langt over stuefluens. Den er programmeret til at lære sprog. Den reparerer sig selv, omskriver sine egne programmer og øger sin egen kapacitet. Ingen vil betvivle at der står en intelligent konstruktør bag en avanceret computer, der kun har „en titusindedel af en stueflues mentale evner“. Er menneskehjernen da blevet til af sig selv?a

⁵ For cirka 3000 år siden, på et tidspunkt hvor menneskene ikke fuldt ud forstod hvor kompliceret og underfuldt menneskelegemet er, grundede en bibelskribent over legemets opbygning og sagde: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ Uden at vide noget som helst om dna-molekyler skrev han: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ (Salme 139:14, 16) Hvem talte han om? Hvem er det der har frembragt alt i universet med denne „vældige styrke“?

⁶ I Bibelens allerførste vers står der: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Han er også Bibelens Forfatter. Det er ham der har inspireret mennesker til at nedskrive den. Han åbenbarer sig selv som en person vi kan have et meningsfyldt forhold til.

NÅR man har brug for et godt råd, vil man henvende sig til en man kan stole på. Hvis det er en man har tillid til, vil man være mere tilbøjelig til at følge hans vejledning, uanset om man har umiddelbar gavn af det eller ej. Og skal man have gavn af den praktiske vejledning der findes i Bibelen, er man nødt til at lære dens Forfatter at kende. Man kan endda opnå at blive betragtet som hans „ven“! — Esajas 41:8.

² Hvis der er en man gerne vil være ven med, vil man uden tvivl også gerne vide hvad han hedder. Har Bibelens Gud et navn? Han har selv sagt: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter.“ (Esajas 42:8) Hans navn er altså „Jehova“, som på hebraisk skrives יהוה (læst fra højre mod venstre). Navnet forekommer næsten 7000 gange i Bibelens hebraiske skrifter. Man mener at Guds navn betyder „Han lader (får til at) blive“, hvilket indebærer tanken om at Jehova både lader sig selv og sine skabninger blive alt hvad han behøver for at gennemføre sin hensigt. På hebraisk står navnet Jehova desuden i en bøjningsform der betegner en handling der er ved at blive udført. Hvad viser det? At Jehova har ladet og stadig lader sin hensigt blive gennemført. Han er en levende Gud, ikke en upersonlig kraft!

³ Jehova blev Skaberen. (1 Mosebog 1:1) Han er „den levende Gud, som har frembragt himmelen og jorden og havet og alt hvad der er i dem“. (Apostelgerninger 14:15) Jehova har skabt alt, også de to første mennesker, Adam og Eva. Gud er derfor „livets kilde“. (Salme 36:9) Han blev også livets Opretholder. Han har „ikke . . . ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde“. (Apostelgerninger 14:17) I Afrika og Asien tilbeder mange deres forfædre med den begrundelse at det er disse slægtninge der har givet dem livet. Burde de ikke føle sig i større gæld til Ham der har skabt og opretholdt livet, Ham der har dannet de første mennesker og skænket dem forplantningsevnen? Når man tænker nærmere over dette, kan man føle trang til at udbryde: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ — Åbenbaringen 4:11.

⁴ Ved at læse Bibelen kan man lære Skaberen, Jehova, at kende, og finde ud af hvordan han er som Gud. Bibelen åbenbarer at „Gud er kærlighed“. (1 Johannes 4:16; 2 Mosebog 34:6, 7) Når man læser Bibelen igennem fra Første Mosebog til Åbenbaringen, finder man talrige beretninger der viser at han virkelig er en kærlig Gud. Hvorfor ikke gøre det til en vane at læse i Guds ord hver dag for at lære Skaberen at kende? Undersøg Bibelen grundigt sammen med nogle der er godt inde i den. (Apostelgerninger 8:26-35) Hvis du gør det, vil du opdage at han også er en retfærdig Gud, der ikke for evigt vil tillade ondskaben at fortsætte. (5 Mosebog 32:4) For mennesker er det ikke let at finde den rette ligevægt mellem kærlighed og retfærdighed, men i sin visdom bevarer Jehova en fuldkommen balance mellem disse egenskaber. (Romerne 11:33; 16:27) Som den almægtige Gud har han magt til at gøre hvad som helst han ønsker, for at gennemføre sine hensigter. (1 Mosebog 17:1) Hvis du forsøger at følge den gode vejledning der findes i Bibelen, vil du komme til at sætte endnu større pris på Skaberen og indse at hans vejledning altid er til gavn for os.

⁵ Man kan også få et nærmere forhold til Gud på en anden måde, nemlig gennem bøn. Jehova „hører bøn“. (Salme 65:2) Han „kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. (Efeserne 3:20) Men hvad ville du selv mene om en „ven“ der kun henvendte sig til dig når han ville have dig til at gøre ham en tjeneste? Du ville sikkert ikke have særlig høje tanker om ham. Derfor bør du heller ikke kun bruge bønnens privilegium når du vil bede Gud om noget du har brug for. Du bør også takke og lovprise ham i bøn. — Filipperne 4:6, 7; 1 Thessaloniker 5:17, 18.

HVAD vil det betyde for dig at du lærer Jehova at kende? Det vil blandt andet betyde at du får svar på et spørgsmål som milliarder af mennesker spekulerer over: ’Hvorfor er jeg til?’ Det har du sikkert også tænkt over nu og da. En vís konge der var rigere „end alle jordens konger“ på hans tid, foretog en nærmere undersøgelse af dette spørgsmål om meningen med livet. (2 Krønikebog 9:22; Prædikeren 2:1-13) Denne konge, Salomon, havde stor magt, umådelig rigdom og en uforlignelig visdom. Hvilket resultat nåede han frem til? „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ (Prædikeren 12:13) Eftersom Salomon gjorde sig flere erfaringer end de fleste andre mennesker, er hans konklusion værd at overveje. — Prædikeren 2:12.

² Den frygt for Gud som Salomon omtalte, er ikke en sygelig frygt for en ukendt åndemagt. Det er en sund frygt for at såre en person man elsker højt. Hvis man holder meget af et andet menneske, vil man gerne gøre det han eller hun synes om, og man vil undgå at gøre noget der kunne støde vedkommende. Efterhånden som du får større kærlighed til Jehova, vil du få et sådant forhold til ham.

³ Ved at læse i Bibelen kan man lære hvad Skaberen synes om og ikke synes om, og finde ud af hvad der var hans hensigt med at skabe jorden. Bibelen siger at Jehova er den „der har dannet jorden og frembragt den“; den „som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos“. (Esajas 45:18) Jehova indrettede vores planet så den kunne bebos af mennesker der skulle tage sig af jorden og alle de skabninger der var på den. (1 Mosebog 1:28) Men var det den eneste grund til at Jehova skabte menneskene — at de skulle tage sig af jorden?

⁴ Nej, der var et mere ophøjet formål. Det første menneske, Adam, havde et meningsfyldt forhold til Jehova. Adam kunne kommunikere direkte med Skaberen. Han kunne både høre det Gud sagde til ham, og give udtryk for sine tanker over for Jehova. (1 Mosebog 1:28-30; 3:8-13, 16-19; Apostelgerninger 17:26-28) Adam og hans hustru, Eva, havde således en storslået mulighed for at lære Jehova bedre at kende og opdyrke et nærmere forhold til ham. De kunne have fået et godt liv ved at lære Jehova at kende og efterligne ham, for han er ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Som den Gud der „giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“, anbragte Jehova de første mennesker i et paradis som blev kaldt Edens have, og gav dem mulighed for at leve evigt. — 1 Timoteus 6:17; 1 Mosebog 2:8, 9, 16, 17.

⁵ Leve evigt? Måske affejer du tanken om evigt liv som absurd, men er den det? Forskerne mener at de nu har fundet ud af hvad der forårsager at cellerne ældes. For enden af kromosomerne sidder der nogle små stumper genetisk materiale som kaldes telomerer. De virker næsten på samme måde som beskyttelseshætten for enden af et snørebånd, men de bliver kortere for hver gang en celle deler sig. Efter 50 til 100 celledelinger er telomererne slidt ned, og for de fleste cellers vedkommende betyder det at de holder op med at dele sig. Nyere forskningsresultater tyder imidlertid på at man ved hjælp af et enzym som kaldes telomerase, kan få celler fra mennesker til at blive ved med at dele sig i det uendelige. Denne opdagelse betyder ikke at Jehova vil gøre det muligt for os at leve evigt ved hjælp af netop dette enzym, men det viser at tanken om evigt liv ikke er absurd.

⁶ Den bibelske beretning som viser at de to første mennesker blev skabt til at leve evigt, er troværdig. Det var meningen at menneskene i al evighed skulle få et stadig nærmere forhold til Jehova. De skulle knyttes nært til deres himmelske Fader, lære alt om hans hensigt med jorden og menneskene og samarbejde om at gennemføre denne hensigt. Deres liv skulle ikke bestå i slid og slæb. Adam og Eva havde et storslået fremtidsperspektiv. De havde mulighed for at fylde jorden med lykkelige, fuldkomne efterkommere. De kunne have fået et herligt og meningsfyldt arbejde til evig tid. Det ville have været et virkelig godt liv! — 1 Mosebog 1:28.

HVORFOR kæmper så mange forgæves for at finde en mening med deres tilværelse? „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro. Han bryder frem som en blomst og skæres af, og han flygter som skyggen og bliver ikke stående.“ (Job 14:1, 2) I Paradiset hændte der de to første mennesker noget som ødelagde menneskehedens lyse fremtidsudsigter.

² For at menneskene kan opnå sand lykke, må de have et godt forhold til Gud — og det skal være noget de selv ønsker, ikke noget tvungent. (5 Mosebog 30:15-20; Josua 24:15) Jehova ønsker at man adlyder og tilbeder ham af hjertet, af kærlighed. (5 Mosebog 6:5) I Edens have pålagde Jehova det første menneske, Adam, en begrænsning der gav ham mulighed for at bevise at han af hjertet var trofast mod Gud. „Af alle træer i haven kan du frit spise,“ sagde Gud til Adam, „men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:16, 17) Det var en enkel prøve. Jehova forbød Adam at spise frugten af et enkelt af alle havens træer. Dette træ stod som et symbol på den alvise Skabers ret til at afgøre hvad der er godt og ondt. Adam fortalte sin kone, der var blevet skabt af Jehova „som et modstykke til ham“, om Guds forbud. (1 Mosebog 2:18) De var begge tilfredse med denne ordning — at leve under Guds herredømme. De underlagde sig taknemmeligt hans herredømme og viste på den måde at de elskede deres Skaber og Livgiver.

³ En dag begyndte en slange imidlertid at tale til Eva. Den spurgte: „Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?“ Eva svarede at det kun var frugten af ’det træ der var midt i haven’, træet til kundskab om godt og ondt, de ikke måtte spise af ’for at de ikke skulle dø’. — 1 Mosebog 3:1-3.

⁴ Hvem var denne slange? Det fremgår af Åbenbaringens Bog i Bibelen at „slangen fra fortiden“ er den samme som „Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9) Er Satan Djævelen skabt af Gud? Nej, alt hvad Jehova har skabt, er fuldkomment og godt. (5 Mosebog 32:4) Denne åndeskabning gjorde sig selv til Djævelen, der betyder „bagvasker“, og Satan, der betyder „modstander“. Han blev „draget og lokket af sit eget begær“, ønsket om at være i Guds sted, og begyndte at gøre oprør mod Skaberen. — Jakob 1:14.

⁵ Satan Djævelen sagde videre til Eva: „I skal visselig ikke dø. For Gud véd at den dag I spiser af [frugten], vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ (1 Mosebog 3:4, 5) Satan fik det til at virke tillokkende at spise af træet til kundskab om godt og ondt. Han sagde i virkeligheden: ’Gud forholder jer noget godt. Spis I bare af træet; så bliver I som Gud og vil selv kunne afgøre hvad der er godt og ondt.’ Også i dag appellerer Satan til menneskets selviskhed for at hindre folk i at tjene Gud: ’Gør som du har lyst til,’ siger han. ’Du skal ikke tænke på hvad du skylder Ham der har givet dig livet.’ — Åbenbaringen 4:11.

⁶ Pludselig blev træets frugt noget øjnene længtes efter, noget uimodståeligt! Eva tog af frugten, spiste den og tilbød derefter noget til sin mand. Adam lyttede til sin kone og spiste frugten selv om han var fuldt ud klar over følgerne. Hvad blev resultatet? Over kvinden fældede Jehova følgende dom: „Jeg vil stærkt forøge dit svangerskabs smerte; med fødselsveer skal du føde børn, og din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“ Og til manden sagde han: „Jorden [er] forbandet for din skyld. Med smerte skal du ernære dig af den alle dit livs dage. Og torne og tidsler vil den lade fremvokse til dig, og du skal spise markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ Nu blev Adam og Eva overladt til at søge lykke og tilfredshed på egen hånd. Ville det lykkes menneskene at få et godt liv uden at leve i overensstemmelse med Guds hensigt? Det dejlige arbejde med at passe Paradisets have og udvide det til jordens grænser blev erstattet med slid og slæb blot for at opretholde livet, og var ikke forbundet med noget der var til ære for Skaberen. — 1 Mosebog 3:6-19.

⁷ Den dag de to første mennesker spiste af træet til kundskab om godt og ondt, ’døde’ de i Guds øjne og styrede mod deres fysiske død. Hvad skete der med dem da de til sidst rent fysisk døde? Bibelen fortæller hvilken tilstand de døde befinder sig i. „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting, og til dem er der ikke længere nogen løn, for mindet om dem er glemt.“ (Prædikeren 9:5; Salme 146:4) Mennesket har ikke en „sjæl“ der lever videre efter døden. Straffen for at synde er døden, ikke evig pine i et brændende helvede. Døden fører heller ikke til evig salighed i himmelen.a

⁸ Alle kager der bages i en bageform som har en bule, vil få den samme defekt som bageformen. På tilsvarende måde kunne manden og kvinden, der nu var ufuldkomne, kun få ufuldkomne børn. Bibelen forklarer hvad der skete: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Vi er derfor alle født i synd og underlagt frugtesløshed. For Adams efterkommere blev tilværelsen et frustrerende slid og slæb. Findes der nogen udvej?

SELV om menneskenes liv var blevet tomt og indholdsløst på grund af deres oprør mod Guds styre, lod Gud dem ikke være uden håb. Bibelen forklarer: „Skabningen blev . . . underlagt frugtesløshed, ikke af egen vilje, men gennem ham som lagde den derunder, på grundlag af håb om at også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ (Romerne 8:20, 21) Ja, Gud gav det første menneskepars efterkommere et håb. Et sikkert håb om at menneskene ville blive frigjort fra den nedarvede synd og død. De ville igen kunne få et nært forhold til Jehova Gud. Hvordan?

² Da Adam og Eva syndede, fratog de deres efterkommere muligheden for at opnå et evigt og meningsfyldt liv på jorden. Da de valgte selv at afgøre hvad der var godt og ondt, solgte de så at sige hele deres fremtidige familie til trældom under synd og død. Deres efterkommere kan sammenlignes med slaver der holdes i fangenskab på en fjern ø som styres af grusomme konger. Døden har hersket som konge over menneskene, der desuden er i trældom under en anden konge — synden. (Romerne 5:14, 21) Tilsyneladende er der ikke nogen som vil udfri dem. Det var jo deres egen forfader der solgte dem til trældom. Men en velgører sender sin søn, der betaler hele den pris som kræves for at alle der er i trældom, kan blive udfriet. — Salme 51:5; 146:4; Romerne 8:2.

³ I denne illustration er den mand der kommer slaverne til hjælp, et billede på Jehova Gud. Sønnen, der overbringer prisen for frihed, er Jesus Kristus. Han havde haft en førmenneskelig tilværelse som Guds enestefødte søn. (Johannes 3:16) Han var det første Jehova skabte, og alle andre skabninger i universet blev til ved hjælp af ham. (Kolossenserne 1:15, 16) Jehova overførte ved et mirakel denne åndesøns liv til en jomfrus moderliv på en sådan måde at barnet blev født som et fuldkomment menneske, den pris den guddommelige retfærdighed krævede. — Lukas 1:26-31, 34, 35.

⁴ Da Jesus var omkring 30 år gammel, blev han døbt i Jordanfloden. Ved sin dåb blev han salvet med hellig ånd, Guds virksomme kraft. Derved blev han til Kristus, som betyder „den salvede“. (Lukas 3:21, 22) Jesu tjeneste på jorden strakte sig over tre og et halvt år. I løbet af denne periode fortalte han sine disciple om „Guds rige“, den himmelske regering hvorunder menneskene igen vil få et fredfyldt forhold til Jehova Gud. (Lukas 4:43; Mattæus 4:17) Jesus vidste hvordan mennesker kan få et godt liv, og han gav sine disciple nogle specifikke retningslinjer angående lykke. Hvorfor ikke slå op i Bibelen på Mattæusevangeliet, kapitel 5-7, og læse noget af det han sagde i Bjergprædikenen?

⁵ I modsætning til Adam var Jesus lydig mod Gud i enhver henseende. „Han begik ikke synd.“ (1 Peter 2:22; Hebræerne 7:26) Han havde i virkeligheden ret til at leve evigt på jorden, men han ’satte sin sjæl til’ for at tilbagebetale Gud det som Adam havde forspildt. På marterpælen gav Jesus afkald på sit liv som et fuldkomment menneske. (Johannes 10:17; 19:17, 18, 28-30; Romerne 5:19, 21; Filipperne 2:8) Derved tilvejebragte han løsesummen. Han betalte den pris det krævede at løskøbe menneskeheden fra trældommen under synden og døden. (Mattæus 20:28) Forestil dig at du selv arbejdede som slave på en fabrik. Ville du ikke føle dyb taknemmelighed mod ham der sørgede for at du blev udfriet fra trældommen, og mod ham der frivilligt ofrede sit liv for dig? Ved hjælp af genløsningen blev der åbnet mulighed for at vi kan vende tilbage til Guds universelle familie og få et fuldt ud tilfredsstillende liv, fri for trældommen under synd og død. — 2 Korinther 5:14, 15.

⁶ Når vi kender og værdsætter denne ufortjente godhed fra Jehovas side, giver det os så meget mere grund til at følge Bibelens gode vejledning i vort eget liv. Tag for eksempel et af de principper det er vanskeligst at følge, nemlig princippet om at tilgive andre når de har syndet imod os. Kan du huske ordene i Kolossenserbrevet, kapitel 3, vers 12-14, som blev nævnt i lektion 2? I disse vers tilskyndes vi til at tilgive andre selv om vi har en grund til klage imod dem. Sammenhængen viser hvorfor vi skal gøre det: „Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ Når man til fulde forstår og værdsætter hvad Jehova og Jesus Kristus har gjort for menneskeheden, vil man føle sig motiveret til at tilgive andre uanset hvad de har gjort, og især hvis de angrer og siger undskyld.

ABRAHAM, en troende og fremtrædende mand i bibelhistorien, forlod et komfortabelt liv i den velstående by Ur. Efter et ophold i byen Karan tilbragte han resten af sit liv som nomade. Han boede i telte og havde ingen permanent bolig. (1 Mosebog 12:1-3; Apostelgerninger 7:2-7; Hebræerne 11:8-10) Ikke desto mindre siges der om Abraham at han „døde i en god alderdom, gammel og mæt af dage“. (1 Mosebog 25:8) Han var ikke bare en gammel mand der med tilfredshed kunne se tilbage på det han havde udrettet gennem et langt liv. På grund af sin stærke tro på Gud blev Abraham senere kaldt „Jehovas ven“. (Jakob 2:23; Esajas 41:8) Det var det meningsfulde forhold Abraham havde opdyrket til Skaberen, der gav hans liv indhold.

² Du kan også få et godt og meningsfyldt liv nu hvis du bliver ven med Gud, ligesom Abraham, der levede for cirka 4000 år siden. Du synes måske at tanken om at være ven med universets Skaber er lidt overvældende — men det er muligt. Hvordan? Du må lære ham at kende og få kærlighed til ham. (1 Korinther 8:3; Galaterne 4:9) Et sådant forhold til Skaberen kan gøre dit liv rigt og meningsfyldt.

³ Jehova har givet dem der er villige til at tage imod Jesu Kristi genløsningsoffer, nogle retningslinjer for hvordan man kan få et godt liv. (Esajas 48:17) Husk på at Adam gjorde oprør mod Gud ved selv at ville afgøre hvad der er godt og ondt. Selv om Jehova gennem sin søns genløsningsoffer har købt hele menneskeheden — og derved givet alle mulighed for at blive frigjort fra trældommen under synd og død — må den enkelte selv tage imod genløsningsofferet og holde op med at følge sine egne normer for hvad der er godt og ondt. Vi må adlyde de love og principper Gud har givet dem der tager imod Jesu genløsningsoffer.

⁴ Hvis du fortsætter med at studere Bibelen og følger de principper den indeholder, vil du uden tvivl erkende værdien af Guds normer for hvad der er godt og ondt. (Salme 19:7-9) Du vil føle dig tilskyndet til at sige det samme til Gud som Jehovas profet Moses sagde: „Og nu, hvis jeg dog har fundet yndest i dine øjne, lad mig da få kendskab til dine veje, så jeg kan kende dig.“ (2 Mosebog 33:13; Salme 25:4) Bibelen indeholder principper som kan hjælpe dig til at tackle de problemer som opstår i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Din forståelse vil vokse, og derved vil du lære Jehova bedre at kende og kunne uddybe dit venskab med ham.

⁵ Abraham døde „gammel og mæt af dage“, men så længe døden er uundgåelig, er livet stadig for kort. Ønsket om at leve ligger dybt i os alle, uanset hvor gamle vi bliver. Årsagen til at vi har dette ønske, er at Gud ’har lagt evigheden i vort hjerte, dog således at menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket’. (Prædikeren 3:11, den danske autoriserede oversættelse af 1931) Selv hvis vi lever evigt, vil vi aldrig kunne fatte alt det Jehova har skabt. Der er ingen ende på hvad vi vil kunne iagttage, studere og glæde os over i Jehovas vidunderlige skaberværk! — Salme 19:1-4; 104:24; 139:14.

⁶ Måske har du slet ikke lyst til at leve evigt på jorden hvis den er fyldt med alle de problemer vi ser omkring os i dag. Men der er ingen grund til bekymring. Bibelen lover: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Udtrykket „nye himle“ sigter til den nye himmelske regering — Guds rige, som vil herske over hele jorden. Den ’nye jord’ er et nyt menneskesamfund bestående af dem der ønsker at underordne sig Guds riges herredømme. For at dette kan blive til virkelighed, vil Jehova snart gribe ind over for dem der „ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18; 2 Peter 3:10.

⁷ Hvornår vil det ske? Som en del af „tegnet på . . . afslutningen på tingenes ordning“ nævnte Jesus Kristus krige blandt nationerne, „hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet“, „pest“ og „tiltagende lovløshed“. (Mattæus 24:3-13; Lukas 21:10, 11; 2 Timoteus 3:1-5) Derefter forudsagde han: „Når I ser disse ting ske, [ved I] at Guds rige er nær.“ (Lukas 21:31) Ja, det tidspunkt hvor Jehova vil udslette de onde, nærmer sig hastigt.a

⁸ Efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, hvor Jehova vil rense jorden for al ondskab, vil jorden blive omdannet til et paradis. (Åbenbaringen 16:14, 16; Esajas 51:3) Til den tid vil ’de retfærdige tage jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den’. (Salme 37:29) Hvad så med de døde? „I skal ikke undre jer over dette,“ sagde Jesus, „for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ (Johannes 5:28, 29) Jehova, der er interesseret i hvert eneste menneske, ønsker at give dem der sover i døden, livet igen. Forskerne vil måske forsøge at klone mennesker ved hjælp af genteknologi, men Skaberen behøver ikke at ty til kloning. Han husker i alle detaljer hvert eneste af de mennesker der kan genløses, og vil bringe dem alle tilbage til livet. Ja, du har mulighed for at få dem du har mistet i døden, at se igen i et paradis på jorden!

⁹ Hvordan vil det være at leve i Paradiset? Jorden vil være fyldt med lykkelige mænd og kvinder der i forening priser Skaberen. „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24; 54:13) Ingen vil blive udsat for sundhedsskadeligt stress eller blive ramt af psykiske eller mentale lidelser. Alle vil have rigeligt at spise og finde glæde ved at udføre et meningsfyldt arbejde der er i harmoni med Guds hensigt. (Salme 72:16; Esajas 65:23) De vil have et fredeligt forhold til dyrene og deres medmennesker, og, vigtigst af alt: De vil have „fred med Gud“. — Romerne 5:1; Salme 37:11; 72:7; Esajas 11:6-9.

¹⁰ Hvad skal du gøre for at komme med i dette paradis og glæde dig over et godt og fuldt tilfredsstillende liv? Jesus Kristus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Du må altså fortsætte med at tilegne dig kundskab om Jehova og Jesus Kristus og lære hvad Gud kræver af dig. Så vil du kunne glæde Jehova Gud, og det vil give dig et godt og meningsfyldt liv.