1, 2. (a) Hvad svarede bror Russell en præst der gerne ville vide hvordan Bibelstudenternes arbejde blev finansieret? (b) Hvad vil vi se på i dette kapitel?

PÅ ET tidspunkt henvendte en præst fra den reformerte kirke sig til bror Charles T. Russell fordi han gerne ville vide hvordan Bibelstudenternes arbejde blev finansieret.

„Vi optager aldrig kollekt,“ forklarede bror Russell.

„Hvorfra kommer pengene?“ spurgte præsten.

„Selvom jeg fortæller Dem den enkle sandhed, vil De nok ikke tro det,“ svarede Russell. „Når folk bliver interesseret i denne vej, får de ikke stukket en kollektbøsse i hovedet. De ser at der er nogle udgifter, og siger til sig selv: ’Denne sal koster noget. ... Hvordan kan jeg give nogle penge til fremme af denne sag?’“

Præsten så vantro på bror Russell.

„Det er den rene og skære sandhed,“ fortsatte Russell. „Folk stiller mig virkelig dette spørgsmål: ’Hvordan kan jeg give nogle penge til fremme af denne sag?’ Når én føler sig velsignet, og hvis han har nogle materielle midler, så ønsker han at bruge disse til gavn for Herren. Og hvis han ingen midler har, hvorfor skulle vi så prøve at vriste noget fra ham?“a

’Det vil aldrig hverken tigge eller bede mennesker om støtte’

7, 8. Hvorfor tigger eller anmoder Jehovas folk ikke om penge?

⁷ Bror Russell og hans medarbejdere nægtede at efterligne de pengeindsamlingsmetoder der var så almindelige i kristenhedens kirker. I det andet nummer af Watch Tower, under overskriften „Ønsker De at modtage ’Zion’s Watch Tower’?“, erklærede Russell: „’Zion’s Watch Tower’ har, tror vi, JEHOVA som hjælper, og så længe dette er tilfældet, vil det aldrig hverken tigge eller bede mennesker om støtte. Når Han der siger: ’Mit er sølvet, og mit er guldet,’ ikke længere tilvejebringer de nødvendige midler, vil vi tage det som et tegn på at tiden er inde til at lade bladet gå ind.“ (Hag. 2:7-9) Over 130 år senere er Vagttårnet og den organisation der udgiver bladet, still going strong!