GAVMILDHED PÅ BIBELENS TID

7, 8. Hvordan viste Jehovas folk gavmildhed i forbindelse med (a) specifikke projekter? (b) arbejdet generelt?

⁷ Allerede på Bibelens tid gav Jehovas folk bidrag for at støtte hans arbejde. I nogle tilfælde gav man af sine midler for at støtte specifikke projekter. For eksempel bad Moses om bidrag da teltboligen skulle opføres. Og senere bad kong David om bidrag da templet skulle bygges. (2 Mos. 35:5; 1 Krøn. 29:5-9) På kong Joasj’ tid brugte præsterne penge der var blevet indsamlet, til at reparere Jehovas tempel. (2 Kong. 12:4, 5) I det første århundrede blev brødrene i den kristne menighed gjort opmærksom på et behov der var opstået på grund af en hungersnød. Og de besluttede derfor at de “alt efter som de hver især havde råd til det, ville sende noget til hjælp for brødrene som boede i Judæa”. – Apg. 11:27-30.

⁸ I andre tilfælde gav Jehovas folk økonomisk støtte til dem der førte an i arbejdet. Under Moseloven havde levitterne ikke nogen arvelod sådan som de andre stammer havde. Derfor gav de andre israelitter dem tiende, altså en tiendedel, så levitterne kunne koncentrere sig om deres arbejde ved teltboligen. (4 Mos. 18:21) Og på Jesus’ og apostlenes tid var der gavmilde kvinder der “sørgede for dem ved hjælp af det de havde”. – Luk. 8:1-3.

9. Hvorfra kom de midler der blev brugt som bidrag?

⁹ De midler der blev brugt som bidrag, kunne komme forskellige steder fra. Noget af det israelitterne gav som bidrag til teltboligen i ørkenen, var sikkert ting de havde med fra Egypten. (2 Mos. 3:21, 22; 35:22-24) I det første århundrede solgte de kristne som havde mulighed for det, nogle ting de ejede, måske endda marker eller huse, og gav pengene til apostlene. Så kunne apostlene dele ud af midlerne til dem der var i nød. (Apg. 4:34, 35) Andre lagde regelmæssigt et beløb til side og gav det som bidrag til den kristne menigheds arbejde. (1 Kor. 16:2) Det var altså mennesker med vidt forskellig baggrund, lige fra de rigeste til de fattigste, der var med til at give. – Luk. 21:1-4.

På Bibelens tid var der også mænd som skulle forvalte betroede midler, og de havde bestemte fremgangsmåder der sikrede at pengene blev brugt som de skulle. Et eksempel var Ezra, der rejste tilbage til Jerusalem med gaver fra Persiens konge – guld, sølv og andet der i dag ville være langt over en halv milliard danske kroner værd. Ezra betragtede det som et frivilligt offer der var givet til Jehova, og han sørgede omhyggeligt for at der blev passet godt på disse værdier under den farefulde rejse gennem fjendernes land. (Ezra 8:24-34) Apostlen Paulus foretog en indsamling for at kunne give nødhjælp til brødrene i Judæa. Han sikrede sig at de der overbragte pengegaven, var ærlige i et og alt, “ikke blot i Jehovas øjne, men også i menneskers øjne”. (Læs 2 Korinther 8:18-21). Vores organisation efterligner Ezra og Paulus. Den følger stramme regler når det drejer sig om håndtering og brug af de midler der er indkommet som bidrag.