² For flere tusind år siden holdt Guds folk også hellige stævner. Vi vil se på nogle bibelske fortilfælde for nutidens stævner, lægge mærke til lighederne mellem stævner før og nu og sætte fokus på hvordan det gavner os at overvære disse sammenkomster. — Sl. 44:1; Rom. 15:4.

VIGTIGE STÆVNER PÅ BIBELENS TID OG I NYERE TID

3. (a) Hvad skete der ved det første store stævne som nævnes i Bibelen? (b) Hvordan blev israelitterne kaldt sammen?

³ Det første store stævne der nævnes i Bibelen, fandt sted da israelitterne samledes ved foden af Sinaj Bjerg for at få instruktioner fra Jehova. Det var virkelig en skelsættende begivenhed i den rene tilbedelses historie. Ved denne særlige lejlighed, som de tilstedeværende utvivlsomt aldrig glemte, demonstrerede Jehova sin magt over for israelitterne da han gav dem sin lov. (2 Mos. 19:2-9, 16-19; læs Anden Mosebog 20:18; Femte Mosebog 4:9, 10). Den dag ændredes israelitternes forhold til Gud. Ikke længe efter fortalte Jehova Moses hvordan han skulle sammenkalde folket. Han befalede Moses at lave to sølvtrompeter som skulle bruges når „hele forsamlingen“ skulle møde op „ved indgangen til mødeteltet“. (4 Mos. 10:1-4) Prøv at forestille dig hvor begejstret folket var ved sådanne lejligheder!

4, 5. Hvorfor var de stævner der blev organiseret af Moses og Josua, særlig vigtige?

⁴ Hen imod slutningen af israelitternes 40 års vandring i ørkenen, på et ret kritisk tidspunkt i den forholdsvis nye nations historie, kaldte Moses sine landsmænd sammen til et stævne. De stod på tærskelen til det lovede land, så det var det helt rigtige tidspunkt for Moses at minde sine brødre om alt det Jehova havde gjort for dem, og alt det han ville gøre for dem i fremtiden. — 5 Mos. 29:1-15; 30:15-20; 31:30.

⁵ Måske var det ved dette stævne at Moses fortalte om hvordan Guds folk regelmæssigt skulle samles og undervises. Ved løvhyttefesten i sabbatsårene skulle mænd, kvinder, børn og fastboende udlændinge i Israel samle sig på det sted Jehova valgte, ’for at høre og for at lære og således frygte Jehova og tage vare på at følge alle lovens ord’. (Læs Femte Mosebog 31:1, 10-12). Allerede på dette tidlige tidspunkt i Guds folks historie stod det altså klart at folket jævnligt skulle samles for at høre og grunde over Jehovas ord og hensigter. Da israelitterne havde fuldført indtagelsen af det lovede land, men stadig var omgivet af hedenske nationer, samlede Josua hele Israel for at styrke alle i deres beslutning om at forblive loyale over for Jehova. Ved den lejlighed aflagde de et højtideligt løfte om at de ville tjene Gud. — Jos. 23:1, 2; 24:1, 15, 21-24.

ÅRLIGE FESTTIDER

11. Hvilke årlige højtider indstiftede Gud i det gamle Israel?

¹¹ Jehova pålagde israelitterne at samles i Jerusalem til tre årlige festtider — de usyrede brøds højtid, ugefesten (senere kaldet pinsen) og løvhyttefesten. Gud sagde til dem: „Tre gange om året skal enhver af mandkøn hos dig vise sig for den sande Herres, Jehovas, ansigt.“ (2 Mos. 23:14-17) Mange familieoverhoveder anerkendte at disse tre højtider havde stor åndelig værdi, og tog derfor hele deres familie med. — 1 Sam. 1:1-7; Luk. 2:41, 42.

12, 13. Hvad måtte mange israelitter gøre for at kunne overvære de årlige højtider?

¹² Tænk på hvad det indebar for en israelitisk familie at foretage en sådan rejse. Josef og Maria skulle for eksempel rejse omkring 100 kilometer for at komme fra Nazaret til Jerusalem. Hvor lang tid tror du at du ville være om at gå den strækning hvis du havde små børn med? Beretningen om Jesu rejse til Jerusalem som dreng viser at slægtninge og venner somme tider rejste sammen. Det har sikkert været en stor oplevelse for dem; de har måske lavet mad sammen og hjulpet hinanden med at finde et sted at sove i områder hvor de ikke var stedkendte. Men forholdene var sikre nok til at de lidt større børn, ligesom den 12-årige Jesus, kunne få en vis frihed. Det må have været nogle uforglemmelige højtider, især for børn og unge! — Luk. 2:44-46.

¹³ Efter at israelitterne var blevet spredt til andre lande, måtte de rejse langt for at overvære højtiderne. I forbindelse med pinsen i år 33 kom mange jøders og proselytters værdsættelse af højtiderne til udtryk ved at de rejste til Jerusalem fra steder som Italien, Libyen, Kreta, Lilleasien og Mesopotamien. — Apg. 2:5-11; 20:16.

14. Hvordan gavnede det israelitterne at deltage i de årlige højtider?

¹⁴ For trofaste israelitter var det det åndelige aspekt ved disse rejser der var det vigtigste — at tilbede Jehova sammen med tusinder af andre der elskede ham. Hvordan gavnede det dem? Svaret fremgår af det Jehova sagde til sit folk i forbindelse med løvhyttefesten: „Du skal fryde dig under din højtid, du og din søn og din datter og din træl og din trælkvinde og levitten og den fastboende udlænding og den faderløse og enken, som er inden for dine porte. I syv dage skal du holde højtid for Jehova din Gud på det sted som Jehova udvælger, fordi Jehova din Gud vil velsigne dig i hele din afgrøde og i alt hvad din hånd gør, og du skal ikke andet end fryde dig.“ — 5 Mos. 16:14, 15; læs Mattæus 5:3.