Et andet eksempel på lovprisning af Jehova var den tre uger lange verdensomspændende kampagne med at uddele den særlige indbydelse til områdestævnet „Befrielsen er nær!“, som blev holdt i cirka 155 lande. Millioner af forkyndere i over 99.000 menigheder tog del i kampagnen, der var den første af sin art. „Den fik nye til at komme i gang med forkyndelsen, og nogle som var blevet uvirksomme, følte sig tilskyndet til at blive aktive igen,“ lyder det i en rapport fra en stævnekomité. En broder der havde været uvirksom i 35 år, blev besøgt af en forkynder som gav ham en indbydelse, og han har været til alle møderne lige siden! Her følger nogle opmuntrende rapporter som er indkommet fra forskellige afdelingskontorer.

Frankrig

Da en katolsk kvinde og hendes mand var på besøg hos et familiemedlem, blev deres opmærksomhed fanget af indbydelsen til områdestævnet og de spørgsmål den rejste. De tog til stævnet sammen med deres tre børn. Da de ankom, blev de budt hjertelig velkommen af en af opsynsmændene. Broderen gav dem nogle bibler og anviste dem plads lige ved siden af en familie af Jehovas Vidner som boede blot tre kilometer fra deres hjem. De to familier tilbragte dagen sammen, og der blev oprettet studium. Ugen efter stævnet overværede denne interesserede familie et menighedsmøde under kredstilsynsmandens besøg.

Indien

En kendt sangerinde ved navn Sunita rejste til Canada for at optræde. Her traf hun nogle forkyndere som inviterede hende til et møde på punjabi. Hun ville gerne komme og syntes godt om mødet, især fordi der blev lagt stor vægt på Bibelen. Da hun fik indbydelsen til at komme til områdestævnet, aflyste hun straks de forestillinger hun skulle have haft den weekend, så hun kunne overvære alle tre stævnedage. Det fortrød hun ikke. Efter den første stævnedag sagde hun: „Dette er sandheden.“ Da hun var vendt tilbage til Indien, tog hun hen til den lokale rigssal sammen med sin mor, sin søn, sin nevø og en veninde. Da nogle af Sunitas tidligere præster kontaktede hende, fortalte hun dem at hun havde besluttet sig til at blive et af Jehovas Vidner. Hun sagde endda til dem at de også burde komme i rigssalen!

Serbien

En kinesisk kvinde som vi kunne kalde Mei Li, bor i Beograd. I 2006 begyndte hun at læse Vagttårnet på sit modersmål. Da hun fik en indbydelse til områdestævnet på kinesisk i Leipzig i Tyskland, bestemte hun sig for at overvære det, og det til trods for at Leipzig ligger omkring 1000 kilometer fra Beograd. Hun fik et tredages-visum, fløj til München og tog dernæst toget til Leipzig, en rejse der kostede hende to måneders løn. Det hun lærte ved stævnet og gennem samtaler med andre stævnedeltagere, gjorde et dybt indtryk på hende. Da Mei Li kom tilbage til Beograd, sagde hun og hendes mor ja tak til at få et bibelstudium, og de begyndte at komme i en kinesisk bogstudiegruppe.

USA

„Der var en del interesserede til stede alle tre dage,“ rapporterer en stævnekomité. „En af gæsterne var en kvinde som havde fået en indbydelse dagen efter at hun havde bedt Gud om hjælp og ledelse. Både lørdag og søndag kørte hun i to timer for at overvære stævnet, og der blev oprettet et bibelstudium med hende.“ Rapporten fortæller om en anden hændelse: „En mand løb ned ad gaden for at få fat i en broder som netop havde givet hans søn en invitation. Broderen var noget usikker på hvad manden ville, men blev meget glad da vedkommende inviterede ham hjem til sig så de kunne tale sammen. Med sin bibel i hånden stillede manden en række spørgsmål, og et bibelstudium blev påbegyndt.“

En anden broder tilbød indbydelsen til en mand på en byggeplads. „Må jeg fortælle andre om det?“ spurgte manden.

„Ja, selvfølgelig!“ sagde broderen, der ikke vidste at manden havde et radioprogram hver lørdag formiddag. Tro mod sit ord fortalte manden andre om indbydelsen ved at læse op af den i sit program! Det resulterede i at mange forhørte sig om indbydelsen.

Morgan, en pige på 12 år, er hjælpepioner. En uge før den særlige kampagne mødte hun en mand som stillede hende en række bibelske spørgsmål, og hun inviterede ham til et offentligt foredrag i den lokale rigssal. Han kom, og det til trods for at han straks efter mødet skulle til begravelse. Da den særlige kampagne begyndte, gav Morgan denne interesserede mand en indbydelse. „Jeg vil helt sikkert komme lørdag og søndag, men om fredagen skal jeg på arbejde,“ sagde han. Så spurgte han hvordan Jehovas Vidner bærer sig ad med at overvære stævnet om fredagen. Morgan svarede: „De plejer at tage fri, men nogle gange må de sige deres arbejde op for at kunne komme.“

Næste gang Morgan kom på besøg, sagde manden at han havde spurgt sin chef om han kunne få fri om fredagen, og tilføjet at han ville sige op hvis han ikke kunne. Chefen havde sagt at han var for værdifuld en arbejder at miste, så han havde fået fri fredag, men også torsdag så han kunne forberede sig.

Manden overværede alle tre stævnedage, men han kom ikke alene. Han fik følgeskab af 8 af sine nærmeste familiemedlemmer og 12 af sine venner og deres familier — i alt 35 personer! Da han fortalte Morgan at han ville komme med omkring 30 andre, svarede hun: „Så mange pladser kan jeg ikke reservere.“

„Det er helt i orden,“ sagde han. „Vi kan sidde på tagspærene, hvis det skal være.“ De fik selvfølgelig alle en god siddeplads.

[Ramme/illustration på side 9]

Ikke blot en indbydelse

På den særlige indbydelse til områdestævnet var der en kupon som folk kunne udfylde hvis de gerne ville have et bibelstudium, et eksemplar af Hvad er det Bibelen virkelig lærer? eller begge dele. Snart begyndte afdelingskontorerne verden over at modtage sådanne kuponer. Afdelingskontoret i USA rapporterer at de har modtaget knap 2000 kuponer, hvoraf de 300 var anmodninger om et bibelstudium. Brødrenes og søstrenes flittige indsats for at uddele den særlige indbydelse vil tydeligvis fortsat bære frugt.