-
Tillæg — Områdestævnet „Venner af frihed“Rigets Tjeneste – 1991 | Maj
-
-
Jehovas vidner er kendt for at være pålidelige og punktlige. (Luk. 16:10) Det er også af stor betydning når vi er til stævne. Tag hver dag hjemmefra i så god tid at du kan være på din plads før den indledende sang og bøn.
-
-
Tillæg — Områdestævnet „Venner af frihed“Rigets Tjeneste – 1991 | Maj
-
-
7 Vor kristne opførsel: Gennem årene har vor kristne opførsel og personlige fremtræden ved stævnerne givet os et godt omdømme som Jehovas vidner. Det skyldes at vi tager tilbedelsen af Jehova alvorligt og betragter vore stævner som kristne højtider, og ikke som udflugter eller selskabelige sammenkomster. Når vi kommer sammen ved sådanne særlige lejligheder vil vi naturligvis bevare vor kristne værdighed og åndelige indstilling, og hele tiden opføre os på en måde der sømmer sig for dem der yder hellig tjeneste. — 1 Kor. 10:31-33.
8 Det er desværre ikke alle stævnedeltagere der følger den høje kristne standard, idet deres påklædning, opførsel og tale vidner om en skødesløs og verdslig indstilling. En for fritidspræget og afslappet påklædning er ikke passende ved møder og stævner, heller ikke på selve stævneområdet når programmet er forbi. Vi bør også være opmærksomme på vor opførsel under dåbsforedraget og selve dåbshandlingen. Det er mangel på ærbødighed og respekt at fotografere på en anmassende og forstyrrende måde, og det er upassende at kommentere dåbskandidaternes fremtræden. (Tit. 2:10) Lad os føle et personligt ansvar for altid at være et godt eksempel. — 1 Tim. 4:12.
9 I overensstemmelse med den inspirerede vejledning i Første Korintherbrev 5:11 vil udstødte ikke kunne få logi gennem Jehovas Vidners Stævneplads eller stævnehallen i Herlufmagle, hverken hos private eller på stævnets overnatningsplads, og de vil heller ikke kunne spise i stævnets bespisningsafdeling.
10 Til god adfærd hører også at man ikke forsyner sig med forfriskninger når boderne er lukkede eller hvis ordstyreren har budt velkommen til et programafsnit. Vi bør også alle føle et ansvar for at rydde op efter os når vi forlader vores plads i fællesspisningen eller i forfriskningsafdelingen. I stævnehallerne, såvel i Silkeborg som i Herlufmagle, må flasker og fødevarer ikke tages med ind i foredragssalen.
-