Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Jehovas vidner samles i Polen
    Vågn op! – 1986 | 22. april
    • Stævneforberedelser

      Der skulle skaffes logi til de tusinder af gæster. I Warszawa alene kom der 11.000 anmodninger om værelser. Der måtte findes stadionner hvor stævnerne kunne holdes. De blev fundet, og stævnerne i Warszawa og Wrocław blev planlagt til 16.-18. august, og stævnerne i Poznań og Katowice (Chorzów) blev planlagt til 23.-25. august. At finde egnede stadionner var imidlertid kun en del af arbejdet. Flere aviser skrev om det arbejde Vidnerne udførte for at gøre dem klar til brug. En rapport lød:

      „I fem uger har Jehovas vidner været i gang med intensive forberedelser og reparationer på Sla̧ski Stadion [Chorzów, Katowice-området]. Et par tons affald er blevet fjernet med lastbil fra stadion og det nærliggende område, og dobbelt så meget er blevet brændt på stedet. Det høje græs er blevet slået, og det samme er plænerne rundt om stadion blevet. Campingpladsen, der før lignede en affaldsdynge, er igen blevet bragt i orden. På tribunen er bænkene, der ville strække sig over 35 kilometer hvis de stod i forlængelse af hinanden, blevet repareret og gjort rene, og 78.000 siddepladser er blevet malet. . . . De syv toiletter var helt ødelagt. Ruderne var knust. Dørene var revet af. Vandhanerne var rykket af, afløbene var stoppede. . . . Man må sige at for ledelsen på Sla̧ski Stadion er Jehovas vidner kommet som sendt fra himmelen, især når man tænker på fodboldkampen mellem Polen og Belgien, der skal spilles i september.“

      Ikke færre end 10.500 vidner meldte sig som frivillige til dette arbejde. De malede også alle rækværk og hegn, gjorde de ødelagte toiletter rene og malede dem, og installerede 132 toiletter med træk og slip. Man behøvede ikke at stå i kø for at komme på toilettet — heller ikke kvinderne! Om dette arbejde i forbindelse med stævnet i Katowice skrev en anden nyhedsrapport: „Den samlede værdi af det arbejde der er blevet udført anslås til 12 millioner złoty [800.000 kr.].“ Der blev udført lignende reparationer på de tre andre stadionner.

  • Jehovas vidner samles i Polen
    Vågn op! – 1986 | 22. april
    • Efter at stævnet på stadionnet i Warszawa var forbi, sagde en turistfører til en gruppe unge der var på sightseeing: „I lang tid har dette stadion været forsømt og snavset. For nylig lejede Jehovas Vidner det til deres religiøse stævne. Se hvad de har gjort! Alt er forandret! De arbejder frivilligt. De arbejder oven i købet gratis!“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del