-
Højdepunkter fra det forløbne årJehovas Vidners Årbog 2011
-
-
Hvad er formålet med internationale stævner? Det Styrende Råd planlægger med nogle få års mellemrum at der holdes internationale stævner i strategisk beliggende byer — somme tider i lande hvor Jehovas Vidner tidligere har været forbudt. Stævnerne er med til at styrke brødrene og sætte skub i forkyndelsen af den gode nyhed i disse lande.
De internationale stævner giver også brødrene en enestående lejlighed til selv at opleve det særlige ’enhedsbånd’ som kendetegner det verdensomspændende brodersamfund. (Kol. 3:14) Det er en stor glæde at iagttage den kærlighed, fred og enhed der råder ved sådanne stævner — og som bryder alle nationale, kulturelle og sprogmæssige barrierer. De forskellige etniske grupper viser sand kærlighed når de omgås frit i pauserne mellem programafsnittene — de spiser sammen, udveksler små gaver og adresser, tager mange fotografier og omfavner hinanden i broderlig hengivenhed. Mange af de delegerede og de lokale forkyndere kommer i deres hjemlands folkedragter.
Et særligt indslag i programmet ved de internationale stævner er punktet „Hilsener og nyheder fra andre lande“, der blev bragt alle fire dage.
-
-
Højdepunkter fra det forløbne årJehovas Vidners Årbog 2011
-
-
Under planlægningen af internationale stævner tager Det Styrende Råd højde for størrelsen af de stævnefaciliteter der er til rådighed, antallet af lokale Jehovas Vidner og af forkyndere fra andre lande der vil overvære stævnet, samt de delegeredes muligheder for at finde logi. Derefter indhenter brødre fra hver stævneby tilladelser fra de lokale myndigheder og kontakter lederne af stævnefaciliteterne.
De internationale stævner holdes i mange tilfælde på store sportsstadioner, og det kræver megen planlægning og et stort arbejde at sørge for at faciliteterne bliver værdige til tilbedelsen af Jehova. I Peru skulle der for eksempel spilles en fodboldkamp før stævnet, så brødrene kunne først komme ind på stadion for at gøre rent og få alting gjort klar aftenen før stævnet skulle begynde. Man bad 3000 om at hjælpe til, men over 7000 brødre og søstre ankom klokken 18 og arbejdede utrætteligt natten igennem for at blive færdige.
-