Moskvas brandinspektør sagde: „Dette stævne er meget imponerende. Det er skønt at så mange mennesker fra forskellige nationaliteter kan finde et fælles sprog. Jeg er forbløffet over den renhed og orden der præger jeres folk. Jeg har arbejdet på dette stadion i over 20 år og har aldrig set noget lignende.“

En guide sagde: „Som regel når jeg guider en gruppe er de uenige lige så snart vi forlader lufthavnen. Det har ikke været tilfældet med Jehovas vidner.“ En gæst der overværede stævnet i Kiev udbrød: „I er virkeligt forenede. Der er himmelvid forskel på hvordan tingene gøres uden for og inden for dette stadions mure!“

Et populært samlingssted om aftenen var Moskvas store Røde Plads, lige uden for Kremls mure. Aftenen inden stævnet begyndte samledes flere hundrede glade Jehovas vidner fra forskellige racer og nationaliteter og omfavnede hinanden. En journalist fra Moscow Times kom tilfældigvis forbi og blev nysgerrig. „Hvor kommer I fra?“ spurgte han. Da han fik det at vide, sagde han: „Jeg har aldrig set så glad en forsamling af så mange forskellige folk på Den Røde Plads. Som regel kommer så store grupper kun for at demonstrere eller protestere over et eller andet.“

Borgerne i både Moskva og Kiev var forbløffede over de tusinder af delegerede der bar reversmærker og som begejstret hilste, omfavnede og forsøgte at tale med hinanden. En forretningsmand fra Iran der var på besøg i Kiev, henvendte sig til et Jehovas vidne fra De Forenede Stater og sagde: „I har noget der er vidunderligt. Jeg har holdt øje med jer de sidste par dage. Jeg kunne godt tænke mig at læse nogle af jeres publikationer på engelsk.“ Han forklarede at hvis det ikke var fordi han skulle rejse til Iran næste dag, var han kommet til stævnet.

En kahytsjomfru på en af bådene lagde en seddel til et Jehovas vidne hvorpå der stod: „Det virker som om I kommer fra en anden planet. I udstråler så megen skønhed og harmoni at I er en velsignelse. I kunne meget vel være Guds børn. Det tænker jeg hele tiden på.“