Milepæle i den åndelige vækst

Alle de stævner der er blevet holdt, har givet ny styrke og undervisning i Guds ord. Men nogle af dem er i årtier blevet husket som åndelige milepæle.

Syv af disse stævner blev holdt i årene fra 1922 til 1928 i De Forenede Stater, Canada og Storbritannien. En af grundene til at de fik så stor betydning var de syv magtfulde resolutioner der blev vedtaget. (Se rammen på næste side.) Selv om antallet af forkyndere var forholdsvis lille, spredte de ikke mindre end 45 millioner eksemplarer af en af resolutionerne, og 50 millioner af flere andre, på mange sprog jorden over. Nogle af dem blev transmitteret over sammenkoblinger af radiostationer i hele verden. På den måde blev der aflagt et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd.

Endnu et historisk stævne blev holdt i 1931 i Columbus, Ohio. Efter at have hørt en bibelsk begrundelse antog bibelstudenterne søndag den 26. juli et nyt navn — Jehovas Vidner. Det er et meget velvalgt navn. Det henleder opmærksomheden på Skaberen og viser tydeligt hvilket ansvar der påhviler dem der tilbeder ham. (Es. 43:10-12) At antage dette navn indgød brødrene større nidkærhed end nogen sinde i forkyndelsen af Guds navn og rige. En dansk forkynder skrev samme år: „Hvor er det et prægtigt Navn, Jehovas Vidner; ja, maatte vi alle sammen i Sandhed være det.“

I 1935 blev der holdt et mindeværdigt stævne i Washington, D.C. På stævnets anden dag, fredag den 31. maj, holdt broder Rutherford et foredrag om den store skare der omtales i Åbenbaringen 7:9-17. I over halvtreds år havde bibelstudenterne forgæves søgt at finde ud af hvem denne gruppe var. Nu, da Jehovas tid var inde til det, blev det i lyset af begivenheder der allerede var ved at udspille sig, påpeget at den store skare udgøres af mennesker der har udsigt til at leve evigt her på jorden. Denne forståelse betød at forkyndelsen fik nogle helt nye aspekter, og den gav en bibelsk forklaring på en væsentlig forandring der var ved at ske med hensyn til sammensætningen af Jehovas Vidners organisation i nyere tid.

Stævnet i St. Louis, Missouri, i 1941 huskes af mange der hørte foredraget „Ustraffelighed“, som broder Rutherford holdt den første dag. Heri redegjorde han for det store stridsspørgsmål som alle fornuftbegavede skabninger må tage stilling til. Siden foredraget „En Hersker for Folket“ var blevet holdt i 1928, havde man gentagne gange behandlet de stridsspørgsmål som Satans oprør rejste. Men nu blev det påpeget at „hvad Stridsspørgsmaalet, som Satan rejste ved sin trodsige Udfordring, først og fremmest gjaldt og stadig gælder, er HERREDØMMET OVER UNIVERSET“. Jehovas vidners forståelse af dette stridsspørgsmål og af hvor vigtigt det er at bevare sin uangribelighed i forholdet til Jehova som universets Suveræn, har været en vigtig drivkraft i deres liv.

Midt under den anden verdenskrig, i 1942, da nogle spekulerede på om forkyndelsesarbejdet måske var ved at være fuldført, holdt Vagttårnsselskabets nyudnævnte præsident, N. H. Knorr, stævneforedraget „Freden — kan den vare ved?“ Den forklaring han gav på det symbolske ’skarlagenrøde vilddyr’ i Åbenbaringen, kapitel 17, åbnede Jehovas vidners øjne for at der ville komme en periode efter den anden verdenskrig hvori de ville få lejlighed til at lede endnu flere mennesker til Guds rige. Dette satte fart i en verdensomspændende forkyndelseskampagne der i årenes løb har nået over 235 lande og endnu ikke er slut.

Endnu en milepæl blev nået den 2. august 1950, under et stævne på Yankee Stadium i New York. Ved den lejlighed modtog en forbløffet og meget glad tilhørerskare Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter på engelsk. Resten af Ny Verden-Oversættelsen blev udgivet lidt efter lidt gennem de efterfølgende ti år. I denne gengivelse af De Hellige Skrifter på nutidssprog var Guds navn genindført på sin retmæssige plads i hans ord. Ny Verden-Oversættelsens troskab mod ordlyden på Bibelens grundsprog har gjort den til et værdifuldt hjælpemiddel for Jehovas vidner, både når de studerer på egen hånd og når de forkynder for andre.

På stævnets næstsidste dag talte F. W. Franz, der dengang var Vagttårnsselskabets vicepræsident, til tilhørerne over emnet „Nye tingenes ordninger“. Jehovas vidner havde i mange år troet at nogle af Jehovas førkristne tjenere ville blive oprejst fra de døde før Harmagedon for at være fyrster i den nye verden, som en opfyldelse af Salme 45:16. Man kan forestille sig hvordan den store tilhørerskare reagerede da taleren spurgte: „Vil det glæde denne internationale kongres at vide at et antal vordende fyrster over den nye jord er til stede her i aften?“ Der lød et langt, stormende bifald blandet med glædesråb. Derefter fremhævede taleren at Bibelens brug af det ord som oversættes med „fyrste“, og den trofasthed som mange af ’de andre får’ i vor tid viser, giver rum for den opfattelse at Jesus Kristus vil vælge nogle af dem der lever nu, til at tjene som fyrster. Han påpegede imidlertid også at de der fik en sådan tjeneste betroet, ikke ville få nogen titel. Han afsluttede sit foredrag med opfordringen: „Støt og roligt rykker vi sammen frem som en ny verdens samfund!“

Der er også blevet holdt mange andre betydningsfulde foredrag ved Jehovas Vidners stævner: I foredraget „Den nye verdens samfund angribes fra det yderste nord“, som blev holdt i 1953, blev der givet en fængslende forklaring af hvad det indebærer at Gog fra Magog går til angreb, som beskrevet i Ezekiel, kapitel 38 og 39. Foredraget „Huset fyldes med herlighed“, der blev holdt samme år, vakte også begejstring blandt tilhørerne. De kunne med egne øjne se konkrete beviser på at Jehovas løfte i Haggaj 2:7 blev opfyldt, idet skattene fra alle nationer blev bragt ind i Jehovas hus.

Det mest storslåede stævne i nyere tid er dog det der blev holdt i New York i 1958, da over en kvart million mennesker fyldte de største stadioner som var til rådighed, for at høre foredraget „Guds rige hersker — er verdens ende nær?“ Der var delegerede fra 123 lande, og deres rapporter til forsamlingen var med til at styrke enheden i det internationale brodersamfund. For at hjælpe de tilstedeværende til at vokse åndeligt og til at kunne undervise andre, blev der udgivet publikationer på 54 sprog under dette særlige stævne.

En række foredrag i 1962 om at underordne sig de højere myndigheder korrigerede Jehovas vidners forståelse af ordene i Romerbrevet 13:1-7. I 1964 gav foredragene „Gået over fra døden til livet“ og „Frem af gravene til en opstandelse“ dem større værdsættelse af Jehovas store barmhjertighed som den kommer til udtryk i forbindelse med opstandelsen. Og mange, mange andre højdepunkter fra stævnerne kunne nævnes.

Hvert år kommer der titusinder, ja hundredtusinder af nye til stævnerne. Indholdet af foredragene er ikke altid nyt for organisationen som helhed, men i mange tilfælde hjælper det de nye til at forstå hvad Guds vilje er. De bliver måske klar over at de har mulighed for at yde ham en større tjeneste, hvilket kan forandre hele deres liv.

Ved mange stævner er der blevet lagt vægt på bestemte bøger i Bibelen. I 1958 og igen i 1977 blev der for eksempel udgivet indbundne bøger (på engelsk) med behandlinger af Daniels profetier om Guds hensigt vedrørende en verdensregering med Kristus som konge. I 1971 var det Ezekiels Bog og dens erklæring fra Gud: „Nationerne skal vide at jeg er Jehova,“ der blev drøftet. (Ez. 36:23) I 1972 blev de profetier som Zakarias og Haggaj nedskrev, behandlet detaljeret. I 1963, 1969 og 1988 var der udførlige drøftelser af de spændende profetier i Åbenbaringens Bog, som levende beskriver Babylon den Stores fald og Guds herlige nye himle og nye jord.

Stævnerne har kastet lys over forskellige temaer — „Teokratiets vækst“, „Ren tilbedelse“, „Enig gudsdyrkelse“, „Modige forkyndere“, „Åndens frugter“, „Gør disciple!“, „En god nyhed for alle nationerne“, „Guds navn“, „Guds suverænitet“, „Hellig tjeneste“, „Den sejrende tro“, „Loyalitet mod Guds rige“, „Bevar din uangribelighed“, „Stol på Jehova“, „Gudhengivenhed“, „Lysbærere“ og mange andre. Alle disse stævner har bidraget til den åndelige vækst inden for organisationen.

[Ramme/illustration på side 261]

Syv vigtige stævneresolutioner

I 1922 blev resolutionen „Et Opraab til de ledende i Verden“ vedtaget. De ledende blev opfordret til at bevise at menneskene har den visdom det kræver at herske over jorden, eller indrømme at kun Jehova gennem Jesus Kristus kan give os fred, liv, frihed og evig lykke.

I 1923 lød der „En Advarsel til alle Kristne“ om at flygte fra organisationer der med urette hævdede at repræsentere Gud og Kristus.

I 1924 afslørede resolutionen „Gejstligheden anklages“ kristenhedens præster og deres ubibelske lære og skikke.

I 1925 viste resolutionen „Et Haabets Budskab“ hvorfor de der hævder at være lyskilder i verdens mørke ikke har kunnet dække menneskenes største behov, og at kun Guds rige kan gøre dette.

I 1926 gjorde „Et Vidnesbyrd til denne Verdens Herskere“ opmærksom på at Jehova er den eneste sande Gud, og at Jesus Kristus nu hersker som jordens retmæssige konge. Resolutionen opfordrede herskerne til at gøre deres indflydelse gældende for at vende folks hjerte til den sande Gud, så de ikke rammes af ulykke.

I 1927 afslørede en resolution „Til Folkene i Kristenheden“ den sammenslutning af storfinans, politik og religion der undertrykker menneskeheden. Resolutionen opfordrede indtrængende folk til at forlade kristenheden og sætte deres lid til Jehova og hans rige ved Kristus.

I 1928 viste resolutionen „Erklæring imod Satan og for Jehova“ at Jehovas salvede konge, Jesus Kristus, snart vil binde Satan og tilintetgøre hans onde organisation, og den tilskyndede alle der elsker retfærdighed til at stille sig på Jehovas side.