**********

11-15. Hvilken udtryksmåde er grundlag for samtaleformen?

¹¹ En anden ønskværdig egenskab som er nævnt på talevejledningen, er evnen til at bruge samtaleform. Til daglig samtaler du med folk, men hvad gør du når du skal holde et foredrag? Af en eller anden grund bliver en del mennesker som ellers har let ved at føre en samtale, selv med mange ad gangen, nemt stive i det og anlægger en bestemt „foredragstone“ når de har forberedt sig på at „holde tale“. Men samtaleformen er den bedste foredragsform.

¹² Dagligdags udtryksmåde. Samtaleformen afhænger meget af den udtryksmåde der bruges. Når man udarbejder et ekstemporalt foredrag, er det normalt ikke godt at bruge den udtryksmåde der anvendes i et blad eller en bog. Den skriftlige stil er anderledes end det talte ord. Form derfor tankerne efter din egen måde at udtrykke dig på. Undgå at bruge komplicerede sætninger.

¹³ Du skal tale på podiet som du gør til daglig. Du skal ikke prøve at være anderledes. Dog vil det foredrag du har forberedt dig på, ganske naturligt blive holdt i en forbedret udgave af dit daglige sprog. Dine tanker er bedre udformet i forvejen og vil komme mere flydende. Din udtryksmåde vil derfor være mere velformet.

¹⁴ Dette understreger værdien af den daglige øvelse. Vær dig selv når du taler. Undgå slang. Undgå bestandig at gentage de samme udtryk og talemåder når det er forskellige tanker der skal frem. Lær at udtrykke dig klart. Vær interesseret i den daglige konversation; så vil du ikke på podiet stå og lede efter ordene, men være i stand til at tale på samme måde som til daglig, og din tale vil være farverig og flydende og behagelig at lytte til.

¹⁵ Dette er især vigtigt i forkyndelsen. Når du har et elevforedrag der former sig som et tænkt besøg i distriktet, bør du tale som om du var ude i forkyndelsen, og du må bruge samme naturlige udtryksmåde som du bruger der. Det vil gøre din tale uformel og virkelighedstro og, vigtigere endnu, du vil blive dygtigere til at fremholde sandheden fra dør til dør.

16-19. Påvis hvordan tonefaldet kan berøre samtaleformen.

¹⁶ Naturligt tonefald. Til samtaleform hører ikke alene en dagligdags udtryksmåde. Selve fremførelsen har også betydning. Det har noget at gøre med at tonefaldet og betoningen er naturlig. Formen skal være spontan som i den daglige tale, selv om den må forstærkes hvis der er tale om et større publikum.

¹⁷ Samtaleformen er det modsatte af den oratoriske form. Den er fri for „foredragstone“ og alt hvad der virker affekteret.

¹⁸ Den naturlige samtaleform går ofte tabt for nybegyndere fordi de alt for grundigt forbereder sig på at holde foredraget med en ganske bestemt ordlyd. Når man øver sig på at holde et foredrag, må man ikke tro at man skal gennemgå det ord for ord indtil man praktisk talt kan det udenad. Ved indøvelse af et ekstemporalt foredrag skal vægten lægges på at man omhyggeligt forbereder sig på de tanker der skal fremholdes. Man skal repetere dem som tanker eller idéer indtil de let følger hinanden i ens hukommelse. Hvis de har en logisk rækkefølge, skulle dette ikke være vanskeligt, og når man så holder foredraget, vil tankerne melde sig let og ubesværet. Når dette sker, og tankerne udtrykkes med ønsket om at tilhørerne må få fat i dem, holdes foredraget i samtaleform.

¹⁹ Du kan sikre dig dette ved at bestræbe dig for at tale til forskellige i forsamlingen enkeltvis. Forestil dig at en har stillet et spørgsmål, og besvar det så. Tænk dig at du fører en samtale med vedkommende hvori du prøver at gøre rede for emnet. Gå derpå videre til en anden i forsamlingen, og gentag den samme proces.

²² Grundlaget for at bruge samtaleform i foredrag og ved oplæsning er oprigtighed og naturlighed. Lad hjertet tale og appellere til tilhørerne.

²³ En god foredragsform er ikke noget man kan tilegne sig til en bestemt lejlighed, lige så lidt som gode manerer. Men hvis du taler godt til daglig, vil det vise sig på podiet, ligesom de gode vaner du følger derhjemme vil præge dig når du er ude blandt andre.