Missionærtjeneste i Afrika

I november 1947 ankom jeg til Cape Town i Sydafrika. To andre klassekammerater, Ian Fergusson og Harry Arnott, ankom med en anden båd. Kort tid efter kom broder Knorr på besøg, og vi overværede et stævne i Johannesburg. Derefter fortsatte vi nordpå til vore tildelte distrikter — Ian til Nyasaland (det nuværende Malawi), Harry til Nordrhodesia (det nuværende Zambia), og jeg til Sydrhodesia (Zimbabwe). Da tiden var inde til det, oprettede Selskabet et afdelingskontor og jeg blev udnævnt til landstjener. Vi havde 117 menigheder med omkring 3500 forkyndere i hele landet.

Tjeneste i Sydafrika

I 1959 besøgte broder Knorr Sydrhodesia, og Myrtle og jeg fik en ny distriktstildeling, i Sydafrika. Kort tid efter begyndte vi i kredstjenesten. Det var en herlig tid. Men jeg blev ældre, og Myrtles helbred havde voldt os nogle bekymringer. Efter et stykke tid kunne vi ikke længere klare tempoet i rejsetjenesten; vi oprettede derfor et missionærhjem i Cape Town, hvor vi tjente i nogle år. Senere fik vi tildelt et nyt distrikt, i Durban i Natalprovinsen.

Vort distrikt viste sig at være Chatsworth, en stor indisk bydel. Dette var et fremmed distrikt midt i et i forvejen fremmed distrikt — en virkelig udfordring for nogle ældre missionærer som os. Da vi kom dertil i februar 1978 var der en menighed på 96 forkyndere, hvoraf de fleste var indere. Vi var derfor nødt til at undersøge hinduernes religiøse tænkemåde og prøve at forstå deres skikke. Den måde apostelen Paulus klarede en lignende situation på da han skulle forkynde i Athen, viste sig at være et godt eksempel for os. — Apostelgerninger 17:16-34.