Oldtidens afskrivere og Guds ord

DE HEBRAISKE SKRIFTER blev fuldført i slutningen af det femte århundrede før vor tidsregning. I de efterfølgende århundreder viste jødiske lærde, især soferim og senere masoreterne, at de meget omhyggeligt værnede om den hebraiske tekst. Men de ældste bøger i Bibelen går helt tilbage til Moses’ og Josuas tid, et tusind år før soferim eksisterede. Disse bøger var nedskrevet på forgængeligt materiale, så skriftrullerne må være blevet afskrevet mange gange. Hvad ved man om afskrivernes arbejde på dette tidlige tidspunkt i historien? Fandtes der dygtige afskrivere eller skriftlærde i det gamle Israel?

De ældste bibelhåndskrifter som er tilgængelige i dag, er dele af Dødehavsrullerne, hvoraf nogle kan dateres til det tredje og andet århundrede før vor tidsregning. „Bibelske afskrifter som er ældre, er ikke tilgængelige,“ forklarer professor Alan R. Millard, som er forsker inden for sprog og arkæologi i Mellemøsten. Han tilføjer: „De omkringliggende kulturer kan vise os hvordan oldtidens afskrivere arbejdede. En sådan viden kan øge vores forståelse af den hebraiske tekst og dens historie.“

Skriftlærde i det gamle Israel

Moses voksede op som et medlem af Faraos husstand. (2 Mosebog 2:10; Apostelgerninger 7:21, 22) Ifølge ægyptologer må Moses’ oplæring have indbefattet undervisning i ægyptiske hieroglyffer og i hvert fald nogle af afskrivernes færdigheder. Professor James K. Hoffmeier skriver i sin bog Israel in Egypt: „Bibelens beretning om at Moses formåede at nedskrive begivenheder, udarbejde rejseruter og andre skriveopgaver, er på ingen måde urealistisk.“b

Bibelen omtaler også andre i det gamle Israel der var skriftlærde. Ifølge The Cambridge History of the Bible „udnævnte [Moses] embedsmænd som kunne læse og skrive, . . . til at nedskrive afgørelser og føre optegnelser over organiseringen af folket“. Denne konklusion er baseret på Femte Mosebog 1:15, hvor der står: „Så tog jeg [Moses] overhovederne for jeres stammer . . . og indsatte dem som overhoveder over jer, som øverster over tusind og øverster over hundrede og øverster over halvtreds og øverster over ti og som forstandere for jeres stammer.“ Hvem var disse forstandere?

Det hebraiske ord for ’forstander’ nævnes adskillige gange i Bibelen i forbindelse med tiden omkring Moses og Josua. Flere bibelforskere har peget på at dette ord betyder „en sekretær til at føre optegnelser“, „en der ’skriver’ eller ’fører optegnelser’“ og „en embedsmand der udførte sekretærarbejde for dommeren“. At det hebraiske ord forekommer så mange gange i teksten, indikerer at der har været et betragteligt antal af sådanne sekretærer i Israel, og at de på dette tidlige tidspunkt havde et stort ansvar i forvaltningen af nationen.

Præsterne i Israel er et yderligere eksempel på at der var skriftlærde i landet. Opslagsværket Encyclopaedia Judaica siger at præsternes „religiøse og verdslige opgaver krævede at de kunne læse og skrive“. For eksempel gav Moses denne befaling til Levis sønner: „Efter hvert syvende år . . . skal du oplæse denne lov for hele Israel.“ Præsterne havde ansvaret for det officielle eksemplar af Loven. De igangsatte og førte tilsyn med nedskrivningen af afskrifter af Loven. — 5 Mosebog 17:18, 19; 31:10, 11.

Lad os se på hvordan det første eksemplar af Moseloven blev til. I den sidste måned af sit liv sagde Moses til israelitterne: „Den dag I går over Jordan ind i det land som Jehova din Gud giver dig, skal du rejse dig nogle store sten og stryge dem over med kalk. Og du skal skrive alle denne lovs ord på dem.“ (5 Mosebog 27:1-4) Efter at israelitterne havde besejret Jeriko og Aj, samledes de ved Ebals Bjerg, som lå centralt i det forjættede land. På et stenalter dér skrev Josua „en afskrift af den lov som Moses havde skrevet“. (Josua 8:30-32) Sådanne inskriptioner krævede både folk der kunne skrive, og folk der kunne læse. Det viser at israelitterne på den tid havde både de fornødne sprogkundskaber og evner til at bevare og overlevere deres hellige skrifter korrekt.