6. Hvilke problemer var der i den korinthiske menighed, og hvad var Paulus særlig interesseret i?

⁶ Paulus’ første brev til korintherne giver os et indblik i forholdene i den korinthiske menighed. Disse kristne havde problemer og spørgsmål der krævede en løsning. Der var kliker i menigheden fordi nogle så op til mennesker som deres ledere. Der var et chokerende tilfælde af kønslig umoralitet. Der var nogle hvis ægtefælle ikke var troende. Skulle de blive hos deres ikketroende ægtefælle eller forlade vedkommende? Hvordan forholdt det sig med kød der var blevet ofret til afguder? Kunne de spise det? Korintherne havde brug for vejledning om ledelsen af deres møder, for eksempel fejringen af Herrens aftensmåltid. Hvordan var kvindernes stilling i menigheden? Desuden var der nogle iblandt dem som fornægtede opstandelsen. Der var mange problemer. Apostelen var dog først og fremmest interesseret i at genrejse korintherne åndeligt.

8. (a) Hvordan afslører Paulus det tåbelige i at danne partier i menigheden? (b) Hvad viser Paulus er nødvendigt for at forstå det der hører Gud til?

⁸ Paulus afslører sektvæsen, tilskynder til enhed (1:1–4:21). Paulus ønsker korintherne alt godt. Men hvad med klikerne, stridighederne iblandt dem? „Messias er delt.“ (1:13) Apostelen er taknemmelig for at han kun har døbt så få af dem, så de ikke kan sige at de er blevet døbt i hans navn. Paulus forkynder Kristus som pælfæstet. Dette er en snublesten for jøderne og en tåbelighed for folk fra nationerne. Men Gud har valgt det tåbelige og svage i verden for at gøre de vise og stærke til skamme. Paulus kommer derfor ikke med fremragende tale men lader brødrene erkende Guds ånd og kraft gennem sine ord for at deres tro ikke skal være en tro på menneskers visdom men på Guds kraft. Vi taler om det der er åbenbaret ved Guds ånd, siger Paulus, for „ånden ransager alt, endog Guds dybder“. Disse kan ikke forstås af det sjælelige menneske men kun af det åndelige. — 2:10.

9. Med hvilket argument viser Paulus at ingen bør rose sig af mennesker?

⁹ De ser op til mennesker som deres ledere — nogle følger Apollos, andre Paulus. Men hvad er Apollos og Paulus? Kun tjenere ved hvem korintherne blev troende. De der planter og vander er intet, for ’Gud fik det stadig til at gro’, og de er hans „medarbejdere“. Ildprøven vil vise hvis arbejde der vil blive stående. Paulus siger til dem: „I er Guds tempel“ i hvem hans ånd bor. „Denne verdens visdom er . . . tåbelighed i Guds øjne.“ Ingen skal derfor rose sig af mennesker, for alt tilhører Gud. — 3:6, 9, 16, 19.

10. Hvorfor er det utilbørligt at korintherne roser sig, og hvilke skridt tager Paulus for at råde bod på situationen?

¹⁰ Paulus og Apollos er ydmyge husholdere over Guds hellige hemmeligheder, og husholdere skal være trofaste. Hvem er brødrene i Korinth at de skulle rose sig, og hvad har de som de ikke har fået? Er de allerede blevet rige, begyndt at herske som konger og blevet kloge og stærke, mens apostlene, der er blevet et skuespil for både engle og mennesker, stadig er tåbelige og svage, bærmen af alle ting? Paulus sender Timoteus til dem for at han kan minde dem om Paulus’ fremgangsmåder i forbindelse med Kristus, så de kan blive hans efterlignere. Om Jehova vil, så vil Paulus snart selv komme og skaffe sig viden, ikke blot om de opblæstes tale men også om deres kraft.

11. Hvilken umoralsk handling har fundet sted iblandt dem, hvad skal der gøres ved det, og hvorfor?

¹¹ Om at holde menigheden ren (5:1–6:20). Et rystende tilfælde af umoralitet blandt korintherne er blevet indberettet for Paulus. En mand har sin faders hustru! Han skal overgives til Satan, for lidt surdej gennemsyrer hele dejen. De skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder men som viser sig at være ond.

12. (a) Hvad siger Paulus til at menighedens medlemmer fører retssager mod hinanden? (b) Hvorfor skriver Paulus: „Flygt fra utugt“?

¹² Ja, korintherne har endda ført retssager imod hinanden! Ville det ikke være bedre at blive bedraget? Eftersom de skal dømme verden og engle, skulle de da ikke kunne finde nogen iblandt sig der kunne dømme brødrene imellem? Hvad mere er, de skulle være rene; for utugtige, afgudsdyrkere og den slags skal ikke arve Guds rige. Det er sådan nogle af dem har været, men nu er de blevet vasket rene og er blevet helliget. „Flygt fra utugt,“ siger Paulus. „For I blev købt for en pris. Herliggør da Gud i jeres legeme.“ — 6:18, 20.