„For at bevæge jer til . . . at I stadig står til tjeneste for Herren uden at lade jer distrahere.“ — 1 Korinther 7:35.

1. Hvilke foruroligende nyheder fik Paulus om de kristne i Korinth?

APOSTELEN Paulus var bekymret for sine kristne brødre i Korinth i Grækenland. Omkring fem år tidligere havde han oprettet en menighed i denne velstående by der var kendt for sin umoralitet. Da Paulus omkring år 55 e.v.t. befandt sig i Efesus i Lilleasien, fik han foruroligende meddelelser fra Korinth om at der var splittelser i menigheden, og at man tolererede et tilfælde af grov umoralitet. Paulus havde desuden modtaget et brev fra de kristne i Korinth hvori de bad om vejledning vedrørende kønslivet, cølibat, ægteskab, separation og indgåelse af nyt ægteskab.

2. Hvordan berørte den umoralitet der fandtes i Korinth, åbenbart byens kristne?

² Den hæmningsløse umoralitet i Korinth lod til at berøre den lokale menighed på to måder. Nogle kristne tog ikke klart afstand fra den udbredte moralske løsagtighed, men tolererede umoralitet. (1 Korinther 5:1; 6:15-17) Som en reaktion på det løsslupne liv der prægede byen, var der åbenbart andre der gik til den anden yderlighed og opfordrede alle, også ægtepar, til at afholde sig fra seksuelt samkvem. — 1 Korinther 7:5.

3. Hvad behandlede Paulus i indledningen til sit første brev til korintherne?

³ I det lange brev som apostelen Paulus skrev til menigheden i Korinth, behandlede han først problemet med den manglende enhed. (1 Korinther, kapitel 1-4) Han opfordrede korintherne til ikke at følge mennesker, hvilket kun medfører splittelse. Som „Guds medarbejdere“ burde de være forenede. Han gav dem også specifik vejledning angående vigtigheden af at bevare menighedens moralske renhed. (Kapitel 5 og 6) Dernæst begyndte Paulus at besvare deres brev.

Den ugifte stand anbefales

4. Hvad mente Paulus da han sagde at „det [er] godt for en mand ikke at røre en kvinde“?

⁴ Han begynder med ordene: „Nu med hensyn til de ting I skrev om, da er det godt for en mand ikke at røre en kvinde.“ (1 Korinther 7:1) Med udtrykket „at røre en kvinde“ sigtes der til fysisk kontakt med en kvinde for at opnå seksuel tilfredsstillelse. Eftersom Paulus allerede har fordømt utugt, henviser han her til det ægteskabelige samliv og anbefaler altså med disse ord den ugifte stand. (1 Korinther 6:9, 16, 18; jævnfør Første Mosebog 20:6; Ordsprogene 6:29.) Lidt længere fremme skriver han: „Nu siger jeg til de ugifte og til enkerne, at det er godt for dem at de forbliver som jeg.“ (1 Korinther 7:8) Paulus var ugift, måske enkemand. — 1 Korinther 9:5.

5, 6. (a) Hvad viser tydeligt at Paulus ikke anbefalede en klostertilværelse? (b) Hvorfor anbefalede Paulus at man forbliver ugift?

⁵ De kristne i Korinth havde sikkert et vist kendskab til græsk filosofi, som blandt andet havde fostret nogle skoler der gik ind for streng askese, altså selvfornægtelse. Kunne det være årsagen til at korintherne spurgte Paulus om det var godt for kristne helt at undgå seksuelt samkvem? Paulus’ svar bar intet præg af græsk filosofi. (Kolossenserne 2:8) I modsætning til katolske teologer anbefalede han ingen steder en asketisk klostertilværelse i cølibat, som om ugifte var særligt hellige og kunne bidrage til deres egen frelse ved deres bønner og livsform.

⁶ Paulus anbefalede den ugifte stand „i betragtning af den nuværende nød“. (1 Korinther 7:26) Han har måske tænkt på den svære tid de kristne oplevede, og som kunne blive endnu vanskeligere at klare hvis man giftede sig. (1 Korinther 7:28) Hans råd til ugifte kristne lød: „Det er godt for dem at de forbliver som jeg.“ Til enkemænd sagde han: „Er du løst fra en hustru? Hold op med at søge en hustru.“ Om en kristen enke skrev han: „Hun er lykkeligere hvis hun forbliver som hun er, efter min mening. Jeg mener nemlig at også jeg har Guds ånd.“ — 1 Korinther 7:8, 27, 40.

Ingen tvinges til at forblive ugift

7, 8. Hvad viser at Paulus ikke ønskede at tvinge nogen af de kristne til at forblive ugift?

⁷ Der hersker ingen tvivl om at Jehovas hellige ånd ledede Paulus til at give denne vejledning. Hele hans behandling af spørgsmålet om cølibat og ægteskab afspejler en ligevægtig og moderat holdning. Han gør det ikke til et spørgsmål om hvorvidt man er trofast eller ej. Om man vil gifte sig eller lade være, er en frivillig sag, men den ugifte stand anbefales hvis man er i stand til at forblive moralsk ren som ugift.

⁸ Umiddelbart efter at Paulus siger at „det [er] godt for en mand ikke at røre en kvinde“, tilføjer han: „Lad dog, på grund af den udbredte utugt, hver mand have sin egen hustru, og lad hver kvinde have sin egen mand.“ (1 Korinther 7:1, 2) Og efter at han har rådet de ugifte og enkerne til at forblive som han, tilføjer han med det samme: „Men hvis ikke de har selvbeherskelse, så lad dem gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab.“ (1 Korinther 7:8, 9) Hans vejledning til enkemænd lød: „Hold op med at søge en hustru. Men selv om du også giftede dig, begik du ikke nogen synd.“ (1 Korinther 7:27, 28) Denne ligevægtige vejledning viser at det er en frivillig sag om man vil gifte sig.

9. Hvordan er både ægtestanden og den ugifte stand ifølge Jesus og Paulus gaver fra Gud?

⁹ Paulus viste at både den ugifte stand og ægtestanden er gaver fra Gud. „Jeg ønsker at alle mennesker var som jeg selv. Enhver har imidlertid sin egen gave fra Gud, én på én måde, en anden på en anden måde.“ (1 Korinther 7:7) Her har han uden tvivl tænkt på noget Jesus sagde. Efter at Jesus havde understreget at ægteskabsordningen stammer fra Gud, forklarede han at man har en særlig gave hvis man frivilligt vælger at forblive ugift for at kunne tjene Rigets interesser fuldt ud: „Ikke alle giver rum for det der er sagt, kun de der har gaven. For der er eunukker som er født sådan fra moders liv, og der er eunukker som af mennesker er gjort til eunukker, og der er eunukker som selv har gjort sig til eunukker på grund af himlenes rige. Lad den der kan give rum for det, give rum for det.“ — Mattæus 19:4-6, 11, 12.

Hvad indebærer det at give rum for den ugifte stand?

10. Hvordan kan man „give rum“ for at være ugift?

¹⁰ Både Jesus og Paulus omtalte den ugifte stand som ’en gave’, men ingen af dem sagde at det er en mirakuløs gave som kun nogle har. Jesus sagde at „ikke alle giver rum“ for denne gave, og han tilskyndede dem der kunne, til at „give rum for det“, hvilket Jesus selv og Paulus gjorde. Paulus skrev ganske vist: „Det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab,“ men her talte han om dem der ’ikke har selvbeherskelse’. (1 Korinther 7:9) I sine tidligere breve havde Paulus påpeget at kristne kan undgå at være optændt af lidenskab. (Galaterne 5:16, 22-24) At vandre ved ånd vil sige at man lader Jehovas ånd lede alle ens skridt. Er det muligt for kristne unge? Ja, hvis de omhyggeligt følger Jehovas ord. Salmisten skrev: „Hvordan holder en ung mand [eller kvinde] sin sti ren? Ved at være på vagt og handle efter dit ord.“ — Salme 119:9.

11. Hvad vil det sige at ’vandre i overensstemmelse med ånden’?

¹¹ Det indebærer at man er på vagt over for den eftergivende holdning der præger mange tv-programmer, film, blade, bøger og sangtekster, og som appellerer til kødelige ønsker. Kristne unge der gerne vil give rum for den ugifte stand, bør „ikke [vandre] i overensstemmelse med kødet men i overensstemmelse med ånden. For de der er i overensstemmelse med kødet, retter deres sind mod det der hører kødet til, men de der er i overensstemmelse med ånden, [retter deres sind] mod det der hører ånden til.“ (Romerne 8:4, 5) Det der hører ånden til, er retfærdigt, rent, dydigt og værd at holde af; det er noget som alle kristne, unge såvel som gamle, ’fortsat må have i tanke’. — Filipperne 4:8, 9.

12. Hvad er det at give rum for den ugifte stand stort set et spørgsmål om?

¹² At give rum for den ugifte stand er stort set et spørgsmål om at træffe en beslutning i sit hjerte og derefter bede Jehova om at hjælpe én til at gennemføre det man har besluttet. (Filipperne 4:6, 7) Paulus skrev: „Hvis nogen står fast i sit hjerte, idet han ikke føler nogen nødvendighed men har myndighed over sin egen vilje og i sit hjerte har truffet den beslutning at han vil bevare sin jomfruelighed, han gør vel. Altså, også den der giver sin jomfruelighed hen i ægteskab gør vel, men den der ikke giver den hen i ægteskab gør bedre.“ — 1 Korinther 7:37, 38.

Ugift i en bestemt hensigt

13, 14. (a) Hvilken sammenligning foretog apostelen Paulus mellem ugifte og gifte kristne? (b) I hvilken forstand gør ugifte kristne „bedre“ end dem der gifter sig?

¹³ Den ugifte stand er ikke i sig selv rosværdig. I hvilken forstand kan man da sige at man „gør bedre“ hvis man forbliver ugift? Det afhænger helt af hvordan man bruger den frihed man derved opnår. Paulus skrev: „Ja, jeg ønsker at I må være fri for bekymring. Den ugifte mand er bekymret for det der hører Herren til, hvordan han kan opnå Herrens godkendelse. Men den gifte mand er bekymret for det der hører verden til, hvordan han kan opnå sin hustrus godkendelse, og han er delt. Og den ugifte kvinde og jomfruen er bekymret for det der hører Herren til, for at hun kan være hellig både på sit legeme og på sin ånd. Men den gifte kvinde er bekymret for det der hører verden til, hvordan hun kan opnå sin mands godkendelse. Men dette siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at kaste et fangegarn over jer, men for at bevæge jer til det der er sømmeligt og til at I stadig står til tjeneste for Herren uden at lade jer distrahere.“ — 1 Korinther 7:32-35.

¹⁴ De ugifte der bruger tiden på selviske formål, ’gør ikke bedre’ end gifte kristne. De forbliver ikke ugifte „på grund af himlenes rige“, men af personlige årsager. (Mattæus 19:12) En ugift mand eller kvinde bør være „bekymret for det der hører Herren til“, bør være ivrig efter at „opnå Herrens godkendelse“ og bør ’stadig stå til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’. Det betyder at man helt helliger sig tjenesten for Jehova og Jesus Kristus. Det er kun når ugifte kristne mænd og kvinder handler sådan, at de „gør bedre“ end gifte kristne.

Tjeneste uden distraktion

15. Hvad er kernen i Paulus’ argumentation i Første Korintherbrev, kapitel 7?

¹⁵ Paulus’ argumentation i dette kapitel kan sammenfattes på følgende måde: Mens det er helt i orden at gifte sig, ja, i nogle tilfælde ligefrem tilrådeligt, kan man ikke nægte at den ugifte stand er en fordel for den kristne mand eller kvinde der ønsker at tjene Jehova med et minimum af distraktion. Den der er gift, er „delt“, men den ugifte kan koncentrere sig helt om „det der hører Herren til“.

16, 17. Hvordan kan ugifte kristne bedre koncentrere sig om „det der hører Herren til“?

¹⁶ Hvilke ting som hører Herren til, kan en ugift kristen bedre end den gifte koncentrere sig om? I en anden sammenhæng talte Jesus om „det der er Guds“, det som en kristen ikke kan give kejseren. (Mattæus 22:21) Det drejer sig især om det der vedrører den kristnes liv, tilbedelse og tjeneste. — Mattæus 4:10; Romerne 14:8; 2 Korinther 2:17; 3:5, 6; 4:1.

¹⁷ De ugifte har som regel større frihed til at bruge tid i tjenesten for Jehova, hvilket kan gavne dem åndeligt og have indflydelse på hvor meget de kan yde i tjenesten. De kan også bruge mere tid på personligt studium og meditation. Ugifte kristne har ofte lettere ved at få deres bibellæsning passet ind i deres timeplan end de gifte har. De kan måske forberede sig bedre til møderne og til forkyndelsen. Alt dette er ’til deres eget bedste’. — 1 Korinther 7:35.

18. Hvordan kan mange ugifte brødre vise at de ønsker at tjene Jehova ’uden at lade sig distrahere’?

¹⁸ Mange ugifte brødre der er menighedstjenere, har mulighed for at sige til Jehova: „Her er jeg! Send mig.“ (Esajas 6:8) De kan ansøge om at komme på Skolen for Udnævnte Tjenere, hvilket kun er muligt for ugifte menighedstjenere og ældste der er fri til at tjene hvor der er et stort behov. Også brødre der ikke har mulighed for at forlade deres menighed, kan stille sig til rådighed for at betjene deres brødre som menighedstjenere eller ældste. — Filipperne 2:20-23.

19. Hvordan bliver mange ugifte søstre velsignet, og hvordan kan de blandt andet yde en værdifuld hjælp i menighederne?

¹⁹ Eftersom ugifte søstre ikke har et overhoved at rådføre sig med og betro sig til, vil de oftere ’kaste deres byrder på Jehova’. (Salme 55:22; 1 Korinther 11:3) Det er især vigtigt for søstre der er forblevet ugifte af kærlighed til Jehova. Hvis de med tiden gifter sig, vil det kun være „i Herren“, altså kun med en indviet tjener for Jehova. (1 Korinther 7:39) Ældste er taknemmelige for at have ugifte søstre i menigheden, da de ofte besøger og hjælper de syge og ældre, til glæde for alle parter. — Apostelgerninger 20:35.

20. Hvordan viser mange kristne at de ’stadig står til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’?

²⁰ Mange kristne unge har tilrettelagt deres forhold sådan at de hele tiden ’står til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’. (1 Korinther 7:35) De tjener Jehova som pionerforkyndere eller missionærer eller på et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer. De udstråler glæde, og Jehova og Jesus betragter dem som dråber af forfriskende „dug“. Det er meget velgørende at have sådanne unge iblandt os. — Salme 110:3.

Intet cølibatsløfte

21. (a) Hvoraf fremgår det tydeligt at Paulus ikke opfordrede nogen til at aflægge et cølibatsløfte? (b) Hvad mente han da han talte om at være „ude over ungdommens vår“?

²¹ Et hovedpunkt i Paulus’ vejledning er at kristne der giver rum for at forblive ugifte, „gør vel“. (1 Korinther 7:1, 8, 26, 37) Men han opfordrer dem på ingen måde til at aflægge et cølibatsløfte. Han skrev tværtimod: „Hvis nogen mener at han bærer sig urigtigt ad over for sin jomfruelighed, hvis den er ude over ungdommens vår, og det må ske således, så lad ham gøre hvad han vil; han synder ikke. Lad dem gifte sig.“ (1 Korinther 7:36) Det græske ord (hyperʹakmos), der her er oversat med „ude over ungdommens vår“, betyder bogstaveligt „over det højeste punkt“, hvilket vil sige at man er forbi den tid hvor kønsdriften er stærkest. De der i flere år har været ugifte og som på et tidspunkt føler at de bør gifte sig, er fri til at gifte sig med en trosfælle. — 2 Korinther 6:14.

1, 2. Hvorfor er præstecølibatet ubibelsk?

TROFASTE kristne i det første århundrede ønskede at røgte deres ansvar på en ligevægtig måde. Men da Paulus sagde at en kristen mand der forbliver ugift, „gør bedre“, mente han så at vedkommende i kraft af sin stand ville være bedre egnet til at tjene som tilsynsmand i den kristne menighed? Sagde han i virkeligheden at en ældste skulle være ugift? (1 Korinther 7:38) Det er et krav til katolske præster at de lever i cølibat. Men er præstecølibatet bibelsk? De ortodokse kirker tillader at deres sognepræster er gift, men ikke deres biskopper. Er det i overensstemmelse med Bibelen?

² Mange af Jesu tolv apostle, den kristne menigheds grundvold, var gift. (Mattæus 8:14, 15; Efeserne 2:20) Paulus skrev for eksempel: „Har vi ikke ret til at have en søster med omkring som hustru, ligesom de øvrige apostle og Herrens brødre og Kefas [Peter]?“ (1 Korinther 9:5) New Catholic Encyclopedia indrømmer at „ordets tjenere i N[y] T[estamente] ikke var forpligtede til at leve i cølibat“. Jehovas Vidner følger det bibelske mønster frem for en kirkelov. — 1 Timoteus 4:1-3.

Ældste kan være gifte mænd

3. Hvordan fremgår det af Bibelen at kristne tilsynsmænd godt kan være gift?

³ Paulus krævede på ingen måde at de mænd der blev udnævnt som tilsynsmænd, skulle være ugifte, men skrev til Titus: „Af denne grund efterlod jeg dig på Kreta, for at du kunne rette de ting der var mangler ved, og indsætte ældste [græsk: presbyʹteros] i by efter by, sådan som jeg gav dig besked om, hvis der er nogen som er uangribelig, som er én kvindes mand, som har troende børn der ikke er under anklage for udsvævelser eller er uregerlige. For en tilsynsmand [græsk: epiʹskopos, hvoraf ordet ’biskop’ er afledt] bør som en Guds husholder være uangribelig.“ — Titus 1:5-7.

4. (a) Hvordan ved vi at det ikke er et krav at kristne tilsynsmænd er gift? (b) Hvilke fordele har ugifte ældste?

⁴ På den anden side er det ikke et bibelsk krav at man skal være gift for at kunne være ældste. Jesus giftede sig aldrig. (Efeserne 1:22) Paulus, der var en fremtrædende tilsynsmand i den kristne menighed i det første århundrede, var på det tidspunkt ugift. (1 Korinther 7:7-9) I dag findes der mange ugifte brødre der tjener som ældste. Som ugifte har de sandsynligvis mere tid til at varetage deres pligter som tilsynsmænd.

’Den gifte mand er delt’

5. Hvad må gifte brødre i lyset af Bibelen erkende?

⁵ Når en kristen mand gifter sig, må han forstå at han påtager sig nye ansvarsopgaver der vil kræve noget af hans tid og opmærksomhed. I Bibelen læser vi: „Den ugifte mand er bekymret for det der hører Herren til, hvordan han kan opnå Herrens godkendelse. Men den gifte mand er bekymret for det der hører verden til, hvordan han kan opnå sin hustrus godkendelse, og han er delt.“ (1 Korinther 7:32-34) I hvilken forstand er han delt?

6, 7. (a) Hvordan kan en gift mand være „delt“? (b) Hvilken vejledning giver Paulus til gifte kristne? (c) Hvordan kunne dette berøre en mands beslutning om at påtage sig et bestemt arbejde?

⁶ Den der er gift, har for eksempel ikke længere myndighed over sit eget legeme. Det understregede Paulus da han skrev: „Hustruen har ikke myndighed over sit eget legeme, men det har hendes mand; og ligeledes har heller ikke manden myndighed over sit eget legeme, men det har hans hustru.“ (1 Korinther 7:4) Nogle af dem der overvejer at gifte sig, føler måske at dette ikke vil få den store betydning i deres tilfælde, idet de mener at det seksuelle ikke vil komme til at spille nogen særlig rolle i deres ægteskab. Men eftersom det er et bibelsk krav at kristne er seksuelt afholdende før de bliver gift, kender de ikke deres kommende ægtefælles intime behov.

⁷ Paulus gør opmærksom på at selv ægtepar der ’retter deres sind mod det der hører ånden til’, må tage hensyn til hinandens seksuelle behov. Han gav de kristne i Korinth følgende råd: „Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende; og lad også hustruen gøre det samme mod manden. I må ikke unddrage jer hinanden, undtagen efter gensidigt samtykke for en fastsat tid, for at I kan give jer tid til bønnen og så igen komme sammen, så at Satan ikke til stadighed skal friste jer på grund af jeres mangel på selvkontrol.“ (Romerne 8:5; 1 Korinther 7:3, 5) Sørgeligt nok har det i nogle tilfælde resulteret i ægteskabsbrud at man ikke har fulgt denne vejledning. En gift kristen bør derfor omhyggeligt overveje sagen før han påtager sig et arbejde der gør at han vil være borte fra sin kone i en længere periode. Han har ikke længere den samme bevægelsesfrihed som da han var ugift.

8, 9. (a) Hvad mente Paulus da han sagde at gifte kristne er ’bekymrede for det der hører verden til’? (b) Hvad bør gifte kristne være ivrige efter at gøre?

⁸ I hvilken forstand kan det siges at gifte mænd, deriblandt ældste, er ’bekymrede for det der hører verden [kosʹmos] til’? (1 Korinther 7:33) Det er tydeligt at Paulus ikke her taler om alt det dårlige i denne verden som alle kristne må undgå. (2 Peter 1:4; 2:18-20; 1 Johannes 2:15-17) Guds ord påbyder os at „sige nej til ugudelighed og verdslige [kosmikosʹ] ønsker og . . . leve efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent midt i den nuværende tingenes ordning“. — Titus 2:12.

⁹ En gift kristen er „bekymret for det der hører verden til“, i den forstand at han eller hun nødvendigvis må tage sig af alle de timelige ting der er en normal følge af at være gift. Det indbefatter det at sørge for mad, tøj, husly og adspredelser, for ikke at nævne de utallige ting man må tage sig af hvis der er børn i familien. Selv om et ægtepar ikke har børn, må både mand og hustru være ivrige efter at ’opnå deres ægtefælles godkendelse’, hvis ægteskabet skal fungere godt. Det har især betydning for kristne ældste, der må være ligevægtige i varetagelsen af deres ansvarsopgaver.

Gode ægtemænd og gode ældste

10. Hvad må brødrene i menigheden og udenforstående kunne se hos en mand der er kvalificeret til at være ældste?

¹⁰ Det er ikke et krav til ældste at de skal være gift, men hvis en kristen mand er gift, må han, før man anbefaler ham til ældste, vise at han bestræber sig for at være en god og kærlig ægtemand der leder sin familie på rette måde. (Efeserne 5:23-25, 28-31) Paulus skriver: „Hvis nogen tragter efter et tilsynshverv, er det en smuk gerning han ønsker. Tilsynsmanden bør derfor være ulastelig, én kvindes mand.“ (1 Timoteus 3:1, 2) Det bør være tydeligt at en ældste gør sit yderste for at være en god ægtemand, hvad enten hans kone er hans trosfælle eller ej. Selv folk uden for den kristne menighed bør kunne se at han tager sig godt af sin kone og sine andre ansvarsopgaver. Paulus tilføjer: „Desuden bør han også have et godt vidnesbyrd fra udenforstående, for at han ikke skal blive udsat for kritik og falde i en Djævelens snare.“ — 1 Timoteus 3:7.

11. Hvad betyder udtrykket „én kvindes mand“, og hvilke forholdsregler bør ældste tage?

¹¹ Når der siges at han skal være „én kvindes mand“, kan han naturligvis ikke være polygamist, men det betyder også at han må være tro mod sin ægtefælle. (Hebræerne 13:4) Især ældste må være påpasselige når de hjælper søstre i menigheden. De bør ikke være alene når de besøger en søster der har brug for vejledning og trøst. Det vil være rigtigt af dem at aflægge besøget sammen med en anden ældste, en menighedstjener eller, hvis der blot er tale om et opmuntringsbesøg, eventuelt deres hustru. — 1 Timoteus 5:1, 2.

12. Hvilken beskrivelse bør ældstes og menighedstjeneres hustruer bestræbe sig for at leve op til?

¹² Da apostelen Paulus opremsede kravene til ældste og menighedstjenere, gav han også vejledning til de hustruer der er gift med mænd der kan komme i betragtning til sådanne forrettigheder. Han skrev: „Kvinder bør på samme måde være alvorlige, ikke bagtaleriske, men mådeholdne i vaner, trofaste i alt.“ (1 Timoteus 3:11) En kristen ægtemand kan gøre meget for at hjælpe sin hustru til at svare til denne beskrivelse.

Mandens bibelske forpligtelser over for hustruen

13, 14. Hvorfor bør en ældste blive hos sin hustru og behandle hende godt selv om hun ikke er et Jehovas vidne?

¹³ Det er selvfølgelig underforstået at denne vejledning til ældstes og menighedstjeneres hustruer kun gælder hvis hustruen selv er en indviet kristen. Det vil normalt være tilfældet, eftersom det er et krav til kristne at de kun gifter sig „i Herren“. (1 Korinther 7:39) Hvordan skal man forholde sig hvis en broder var gift med en ikketroende da han indviede sit liv til Jehova, eller hvis hans kone falder fra sandheden uden at han kan lastes for det?

¹⁴ Det vil ikke hindre ham i at være ældste. At hans kone ikke er hans trosfælle, giver ham ikke ret til at skille sig fra hende. Paulus’ vejledning lød: „Er du bundet til en hustru? Hold op med at søge at blive fri.“ (1 Korinther 7:27) Han sagde endvidere: „Hvis en broder har en ikketroende hustru, og hun er indforstået med at bo sammen med ham, så lad ham ikke forlade hende. Men hvis den ikketroende vil skilles, så lad ham skilles; en broder eller en søster er ikke trælbundet under sådanne omstændigheder, men Gud har kaldet jer til fred. For, hustru, hvordan ved du om du kan frelse din mand? Eller, mand, hvordan ved du om du kan frelse din hustru?“ (1 Korinther 7:12, 15, 16) Selv om en ældstes hustru ikke er et Jehovas vidne, bør han naturligvis være en god ægtemand.

15. Hvilken vejledning giver apostelen Peter kristne ægtemænd, og hvilke konsekvenser kunne det få hvis en ældste forsømte sin hustru?

¹⁵ Hvad enten en kristen ældstes hustru er en trosfælle eller ej, må han forstå at hun har brug for at han kærligt viser hende opmærksomhed. Apostelen Peter skrev: „I mænd skal på samme måde leve sammen med dem [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som det svagere kar, det kvindelige, da I også er arvinger sammen med dem til den ufortjente gave som livet er, for at jeres bønner ikke skal blive hindret.“ (1 Peter 3:7) En ægtemand der med overlæg undlader at tage sig af sin hustrus behov, bringer sit forhold til Jehova i fare. Hans adgang til Jehova kan så at sige blive spærret som med en sky, „så ingen bøn kan gå igennem“. (Klagesangene 3:44) Det kan medføre at han ikke længere er kvalificeret til at tjene som kristen tilsynsmand.

16. Hvad er hovedtanken i Paulus’ argumentation, og hvordan bør ældste betragte denne vejledning?

¹⁶ Som nævnt er hovedtanken i Paulus’ argumentation at når en mand gifter sig, giver han afkald på noget af den frihed han havde som ugift og som satte ham i stand til ’stadig at stå til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’. (1 Korinther 7:35) Rapporter viser at nogle gifte ældste tilsyneladende ikke altid har haft et ligevægtigt syn på Paulus’ inspirerede vejledning. Deres ønske om at gøre det de mener gode ældste bør gøre, får dem måske nogle gange til at overse deres pligter som ægtemænd. Nogle har måske svært ved at sige nej tak til en forrettighed, selv hvis det er tydeligt at det vil være til åndelig skade for deres hustru. De glæder sig over de privilegier der følger med ægteskabet, men er de også villige til at påtage sig det ansvar der følger med?

17. Hvad er der sket med nogle tilsynsmænds hustruer, og hvordan kunne dette måske have været undgået?

¹⁷ Det er afgjort rosværdigt at man er nidkær som ældste. Men kan man sige at man er ligevægtig hvis man varetager sine pligter i menigheden på bekostning af sine bibelske forpligtelser over for sin kone? En ligevægtig ældste vil foruden at støtte menigheden også være interesseret i sin kones åndelighed. Nogle søstre der er gift med ældste, er blevet åndeligt svage og har måske endog lidt åndeligt „skibbrud“. (1 Timoteus 1:19) Dette kunne i nogle tilfælde have været undgået hvis ældstebroderen havde ’givet sin hustru føde og plejet hende ligesom Messias plejer menigheden’, selv om en hustru naturligvis også selv har ansvar for at arbejde på sin egen frelse. (Efeserne 5:28, 29) Der hersker ingen tvivl om at en ældste må ’give agt på sig selv og på hele hjorden’. (Apostelgerninger 20:28) Hvis han er gift, indbefatter det afgjort også hans hustru.

„Trængsel i kødet“

18. Hvilke ’trængsler’ oplever gifte kristne til tider, og hvordan kan det berøre en ældstes virke?

¹⁸ Apostelen skrev desuden: „Hvis en jomfru giftede sig, begik en sådan ikke nogen synd. Men de der gør det, vil få trængsel i kødet. Men jeg søger at skåne jer.“ (1 Korinther 7:28) Paulus ønskede at skåne dem der ville kunne følge hans eksempel og forblive ugifte, så de undgik de bekymringer der uundgåeligt følger med ægteskabet. Selv for ægtepar uden børn kan sådanne bekymringer indbefatte sundhedsproblemer og økonomiske vanskeligheder eller måske bibelske forpligtelser over for deres aldrende forældre. (1 Timoteus 5:4, 8) En ældste må på eksemplarisk vis røgte dette ansvar, hvilket til tider kan begrænse hans virke som kristen tilsynsmand. Glædeligvis røgter de fleste ældste deres ansvar i familien og i menigheden på eksemplarisk vis.

19. Hvad mente Paulus da han sagde: ’Lad dem der har hustru, være som om de ingen havde’?

¹⁹ Paulus tilføjer: „Den tid der er tilbage er begrænset. Lad herefter dem der har hustru, være som om de ingen havde.“ (1 Korinther 7:29) I betragtning af det han allerede har skrevet til korintherne i dette kapitel, er det indlysende at han ikke hermed mente at gifte kristne på nogen måde skulle forsømme deres hustru. (1 Korinther 7:2, 3, 33) Han viste hvad han mente da han skrev: „[Lad] dem der gør brug af verden, [være] som dem der ikke bruger den fuldt ud; for denne verdens scene skifter.“ (1 Korinther 7:31) I dag gælder det i endnu højere grad end da Paulus og Johannes levede, at „verden forsvinder“. (1 Johannes 2:15-17) Gifte kristne der forstår at det er forbundet med ofre at være en Kristi discipel, kan ikke lade sig fuldstændig opsluge af de glæder og rettigheder der følger med ægteskabet. — 1 Korinther 7:5.