-
Bibelens 47. bog — Andet Korintherbrev“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
Skrevet i: Makedonien
Fuldført: ca. 55 e.v.t.
-
-
Bibelens 47. bog — Andet Korintherbrev“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
1, 2. (a) Hvad var anledningen til at Paulus skrev sit andet brev til korintherne? (b) Hvorfra skrev Paulus, og hvad var han bekymret for?
DET var sandsynligvis sidst på sommeren eller først på efteråret i år 55. Der var stadig nogle forhold i den kristne menighed i Korinth der bekymrede apostelen Paulus. Der var ikke gået mange måneder siden han skrev sit første brev til korintherne. Siden da var Titus blevet sendt til Korinth for at hjælpe til ved indsamlingen til de hellige i Judæa og muligvis også for at iagttage korinthernes reaktion på det første brev. (2 Kor. 8:1-6; 2:13) Hvordan havde de taget det? Det bragte Paulus stor trøst da han fik at vide at brevet havde bevæget dem til sorg og sindsændring. Titus var vendt tilbage til Paulus i Makedonien med denne gode melding, og nu løb apostelens hjerte over med den kærlighed han nærede til sine elskede trosfæller i Korinth. — 7:5-7; 6:11.
2 Derfor skrev Paulus igen til korintherne. Dette opmuntrende og magtfulde andet brev blev skrevet fra Makedonien og blev øjensynlig afleveret af Titus. (9:2, 4; 8:16-18, 22-24)
-