Nogle af brødrene i Puerto Limón brød sig ikke om den måde broder Adamson optrådte på, og gjorde oprør. Omkring to år senere sendte Selskabet en anden broder fra Brooklyn, George Young. Hans opgave var at forene brødrene i Puerto Limón og at bringe forkyndelsen ind på det rette spor igen. Først holdt han et bibelsk foredrag med lysbilleder i Arrasty-teatret i Puerto Limón. Derefter besøgte han brødrene i San José for at få gang i arbejdet blandt hovedstadens spansktalende indbyggere.

Broder Youngs forsøg på at forene de to grupper i Puerto Limón viste sig frugtesløse, og han vendte tilbage til De Forenede Stater. Broder Adamson blev i begyndelsen af 1927 flyttet fra Costa Rica til Panama. Efter deres afrejse udnævnte Selskabet ikke nogen anden pilgrim til at forestå arbejdet før ti år senere, i 1937. Men de lokale brødre arbejdede ufortrødent videre. De fortsatte med at forkynde de fire-fem steder hvor de samledes, og sendte deres tjenesterapporter direkte til Selskabet i Brooklyn.

I 1931 blev de trofastes bønner om enhed besvaret da Selskabet sendte breve til alle menigheder hvori alle som var i overensstemmelse med Selskabet blev opfordret til at vedtage et nyt navn — Jehovas Vidner. Resolutionen blev samtidig en dødsdom for den navnløse oprørsgruppe. Den uddøde, og dermed forsvandt også splittelsen i menigheden i Puerto Limón. Den teokratiske udnævnelse af tjenere der begyndte i 1938, tjente til yderligere at forene brødrene.

Da krigsskyerne hang lavt over Europa i 1937 frygtede broder Pile for at krigstruslen skulle afskære forsyningen af bøger, brochurer og blade fra hovedkontoret til Costa Rica. Han skrev derfor til Brooklyn og tilbød at have Selskabets boglager i sit hjem. Selskabet tog imod tilbudet, og lageret blev overført fra Puerto Limón til Siquirres.