Nu fik vi igen en ny opgave, denne gang som missionærer i Elfenbenskysten i Vestafrika. Det var en kæmpe forandring for os! Vi skulle vænne os til en helt anden kultur, vi skulle igen tale fransk hele tiden, og vi skulle bo sammen med missionærer der havde en helt anden baggrund end vi havde. Men endnu en gang kunne vi se hvordan Jehova ledte tingene, og mange oprigtige mennesker reagerede positivt på vores forkyndelse og tog imod sandheden. Vi oplevede virkelig hvordan Jehova ryddede stierne foran os fordi vi stolede på ham.

Jeg husker også hvor glad jeg blev da jeg fik listen over lande jeg skulle besøge i 2018. Dér på listen stod Elfenbenskysten. At ankomme til Abidjan, den største by i landet, var ligesom at komme hjem! Vi skulle bo på Betel, og på telefonlisten fik jeg øje på et velkendt navn, Sossou. Bror Sossou havde været bytilsynsmand dengang jeg var missionær i Abidjan, og hans værelse lå lige ved siden af vores gæsteværelse. Men det viste sig at jeg tog fejl, det var en anden Sossou der boede dér – nemlig hans søn!