Da man søgte om opholdstilladelse til gileadmissionærer i Elfenbenskysten, sørgede franske embedsmænd for at ansøgningen ikke blev godkendt. I 1950 blev Alfred Shooter derfor sendt fra Guldkysten (nu Ghana) til Elfenbenskystens hovedstad som pioner. Så snart han havde etableret sig sluttede hans kone sig til ham, og nogle måneder senere ankom et missionærpar, Gabriel og Florence Paterson. Der opstod problemer. Deres publikationer blev beslaglagt fordi de ikke var godkendt af regeringen, og brødrene fik en bøde. Men senere fandt de deres bøger til salg på torvet! De købte dem naturligvis tilbage og brugte dem i forkyndelsen.

I mellemtiden besøgte brødrene talrige regeringskontorer for at få permanent opholdstilladelse. Hr. Houphouët-Boigny, der senere blev præsident i Elfenbenskysten, tilbød at hjælpe dem. „Sandheden kender ingen grænser,“ sagde han. „Den er som en vældig flod. Hvis man bygger en dæmning, vil den blot strømme hen over den.“ Da en katolsk præst og en metodistpræst forsøgte at skabe vanskeligheder, sagde et regeringsmedlem ved navn Ouezzin Coulibaly: „Jeg repræsenterer folket her i landet. Vi er folket, og vi kan lide Jehovas vidner og vil gerne have at de bliver her i landet.“

[Illustration på side 478]

Da Gabriel Paterson (der ses her) blev truet med udvisning, fik han denne forsikring af en fremtrædende embedsmand: ’Sandheden er som en vældig flod. Hvis man bygger en dæmning, vil den blot strømme hen over den’