BIBELEN blev fuldført i det første århundrede efter vor tidsregning. De lærepunkter der dannede grundlag for treenighedslæren, begyndte at blive officielt udformet mere end to hundrede år senere. Det skete i 325 e.v.t. ved et kirkemøde i Nikæa i Lilleasien, i dag kendt som Iznik i Tyrkiet. Ifølge New Catholic Encyclopedia er trosbekendelsen der tilskrives kirkemødet i Nikæa, den første officielle definition af ’kristen ortodoksi’, deriblandt definitionen af Gud og Kristus. Men hvorfor fandt man det nødvendigt at definere Gud og Kristus århundreder efter at Bibelen var fuldført? Fremgår det ikke tydeligt af Bibelen hvem Gud og Kristus er?

ER JESUS GUD?

Da Konstantin blev enehersker i Romerriget, var de der bekendte sig som kristne, splittede i spørgsmålet om forholdet mellem Gud og Kristus. Var Jesus Gud? Eller var han skabt af Gud? For at afgøre sagen indkaldte Konstantin kirkeledere til et møde i Nikæa. Det var ikke fordi han var interesseret i hvad der bibelsk set var rigtigt eller forkert, men han ville ikke have at religion skulle splitte hans rige.

Konstantin bad biskopperne, der kan have talt flere hundrede, om at nå frem til en enstemmig afgørelse, men det lykkedes ikke. Derefter kom han med det forslag at deltagerne ved mødet skulle tilslutte sig den uklare formulering at Jesus var „af samme væsen“ (homoousios) som Faderen. Dette ubibelske, græske filosofiske udtryk dannede grundlag for treenighedsdogmet som senere blev præciseret i kirkens trosbekendelser.