Elihu forsikrede Job om at han ikke kunne finde på at nedgøre ham og gøre det hele endnu værre. Han behandlede også Job værdigt ved at bruge hans navn og ved at anerkende at han havde været udsat for grove fornærmelser.a Respektfuldt sagde han: “Job, hør nu på mig.” – Job 33:1, 7; 34:7.

Elihu korrigerede nu Job: “Jeg hørte dig flere gange sige: ‘Jeg er ren, jeg har ikke begået nogen fejl; jeg er pletfri og har ikke gjort noget forkert. Men Gud søger anledninger til at straffe mig.’” Derefter afslørede han hvad der var Jobs problem, ved at spørge: “Er du så overbevist om at du har ret, at du ville sige: ‘Jeg er mere retfærdig end Gud’?” Frimodigt irettesatte han Job med ordene: “Du har ikke ret når du siger sådan.” (Job 33:8-12; 35:2) Elihu vidste at Job var fuld af vrede over alt det han havde mistet, og den dårlige behandling han havde fået af sine såkaldte venner. Men han advarede Job: “Pas på at vreden ikke får dig til at optræde hånligt.” – Job 36:18.

Vi kan lære nogle vigtige ting af begge disse trofaste mænd. Af Elihu lærer vi hvordan vi skal give råd og trøst til en der har behov for det. En sand ven vil ikke holde sig tilbage fra at gøre opmærksom på det hvis en har en alvorlig svaghed eller er ved at komme på afveje. (Ordsprogene 27:6) Det er sådan en ven vi gerne vil være, en der altid er venlig og opmuntrende over for dem der har det svært, også selvom de får sagt noget tankeløst.