1. Hvilke former for vejledning kan vi få, og hvorfor er det vigtigt at vi tager imod vejledning?

VI HAR alle sammen brug for vejledning en gang imellem. Nogle gange tager vi måske selv initiativ til at spørge en vi har stor respekt for, om et godt råd. Andre gange kan det være at en bekymret bror kommer hen til os og gør os opmærksomme på at vi er ved at ‘slå ind på en forkert kurs’, altså gøre noget vi vil komme til at fortryde. (Gal. 6:1) Vejledning kan også bestå af retledning efter at vi har begået en alvorlig fejl. Uanset hvilken form for vejledning vi får, er det vigtigt at vi lytter til den. Det vil gå os godt hvis vi gør det, og det kan endda redde vores liv! – Ordsp. 6:23.

2. Hvorfor skal vi tage imod råd og vejledning ifølge Ordsprogene 12:15?

² I temaverset får vi opfordringen: “Hør på de vises ord.” (Ordsp. 22:17) Der findes ikke noget menneske der ved alt. Der vil altid være en der har større viden eller erfaring end vi har. (Læs Ordsprogene 12:15). At lytte til råd og vejledning er derfor et tegn på ydmyghed. Det viser at vi er klar over at vi har nogle begrænsninger, og at vi har brug for hjælp for at nå vores mål. Jehova inspirerede den vise kong Salomon til at skrive: “Når der er mange rådgivere, lykkes tingene.” – Ordsp. 15:22.

3. På hvilke måder kan vi få vejledning?

³ Vi kan både få indirekte vejledning og direkte vejledning. Hvordan får vi indirekte vejledning? Det får vi for eksempel når vi læser noget i Bibelen eller i en af vores publikationer som får os til at stoppe op, tænke over noget vi gør, og foretage nogle justeringer. (Hebr. 4:12) Hvordan får vi så direkte vejledning? Det gør vi for eksempel når en ældste eller en anden moden kristen gør os opmærksomme på nogle ting vi skal arbejde på. Hvis en elsker os så højt at han giver os et råd eller en vejledning ud fra Bibelen, kan vi vise vores værdsættelse ved at lytte til det han siger, og gøre vores bedste for at følge det.

4. Hvordan skal vi ikke reagere når vi får en vejledning, ifølge Prædikeren 7:9?

⁴ Hvis vi skal være helt ærlige, kan det være ret svært at tage imod direkte vejledning. Det kan ligefrem være at vi bliver fornærmede. Det er måske ikke så svært at indrømme at vi er ufuldkomne, men hvis en kommer og peger på noget helt konkret vi skal arbejde på, kan det være svært at tage imod det. (Læs Prædikeren 7:9). Det kan være at vi begynder at retfærdiggøre os selv. Vi sætter måske spørgsmålstegn ved motivet hos den der gav vejledningen, eller bliver fornærmet over måden han gav den på. Det kan endda være at vi begynder at lede efter fejl hos ham og tænker: ‘Han skulle da nødigt snakke. Han har da selv nogle fejl!’ Hvis vi ikke bryder os om det råd vi har fået, vælger vi måske at ignorere det eller spørge en anden i håb om at han vil sige noget vi bedre kan lide.

5. Hvad vil vi se på i den her artikel?

⁵ I den her artikel vil vi drøfte eksempler fra Bibelen på nogle der afviste vejledning, og nogle der tog imod vejledning. Vi vil også se på hvad der kan hjælpe os til at tage imod vejledning, og hvordan det gavner os.

DE AFVISTE VEJLEDNING

6. Hvad kan vi lære af eksemplet med kong Rehabeam?

⁶ Tænk over eksemplet med Rehabeam. Da han blev konge over Israel, kom folket til ham med en anmodning. De bad ham om at lette de tunge byrder som hans far, Salomon, havde lagt på dem. Rehabeam valgte meget klogt at spørge de ældre mænd til råds. De anbefalede ham at gøre det folket havde bedt om, for så ville de altid støtte ham. (1. Kong. 12:3-7) Men Rehabeam var åbenbart ikke tilfreds med det råd han fik, så han henvendte sig til de mænd han var vokset op sammen med. De var sikkert i fyrrerne, så de må have haft en vis livserfaring. (2. Krøn. 12:13) Alligevel gav de Rehabeam et dårligt råd. De opfordrede ham til at lægge endnu tungere byrder på folket. (1. Kong. 12:8-11) Rehabeam fik altså to vidt forskellige råd, så det ville have været klogt af ham at bede til Jehova og spørge ham om hvilket råd han skulle følge. Men det gjorde han ikke. I stedet valgte han at følge det råd han selv bedst kunne lide, det råd han havde fået af de yngre mænd. Resultatet var katastrofalt, både for Rehabeam og for folket. Hvad kan vi lære af det? Nogle gange er det råd vi får, måske ikke lige det vi har lyst til at høre, men hvis det er baseret på Bibelen, bør vi tage imod det.

7. Hvad kan vi lære af eksemplet med kong Uzzija?

⁷ Kong Uzzija afviste vejledning. Han gik ind i en del af Jehovas tempel som kun præsterne havde tilladelse til at komme i, fordi han ville brænde røgelse. Præsterne sagde til ham: “Uzzija, du har ikke ret til at brænde røgelse foran Jehova! Det er kun præsterne der må brænde røgelse.” Hvordan reagerede han? Hvis han ydmygt havde taget imod vejledningen og havde forladt templet med det samme, ville Jehova måske have tilgivet ham. Men “Uzzija … blev rasende”. Hvorfor afviste han vejledningen? Han følte åbenbart at han havde ret til at gøre lige som han ville, fordi han var konge. Men det var Jehova ikke enig i. Jehova ramte Uzzija med spedalskhed fordi han havde været så overmodig, og han “var spedalsk til den dag han døde”. (2. Krøn. 26:16-21) Uzzijas eksempel lærer os noget vigtigt: Uanset hvem vi er, vil vi miste Jehovas godkendelse hvis vi afviser bibelsk vejledning.

DE TOG IMOD VEJLEDNING

8. Hvordan reagerede Job på vejledning?

⁸ Bibelen indeholder også gode eksempler på nogle der blev velsignet fordi de tog imod vejledning. Tænk bare på Job. Han elskede Jehova og ønskede at være lydig mod ham, men han var jo ikke fuldkommen, så i en periode hvor han var hårdt presset, gav han udtryk for nogle forkerte holdninger. Af den grund fik han ret direkte vejledning, både af Elihu og af Jehova. Hvordan reagerede Job? Ydmygt tog han imod vejledningen. Han sagde: “Jeg talte, men uden at have forstået … Derfor trækker jeg mine ord tilbage og angrer i støv og aske.” Jehova velsignede Job fordi han reagerede så ydmygt. – Job 42:3-6, 12-17.

9. Hvad kan vi lære af Moses?

⁹ Moses er også et godt eksempel for os fordi han tog imod retledning efter at han havde begået en alvorlig fejl. På et tidspunkt løb hans temperament af med ham, og han undlod at give Jehova æren for et mirakel. Det førte til at Moses mistede det store privilegium at komme ind i det lovede land. (4. Mos. 20:1-13) Da han bad Jehova om at genoverveje sin beslutning, sagde Jehova til ham: “Tal aldrig mere til mig om den sag.” (5. Mos. 3:23-27) Men Moses blev ikke bitter. I stedet accepterede han beslutningen, og Jehova fortsatte med at bruge ham til at føre sit folk. (5. Mos. 4:1) Vi kan lære meget af både Job og Moses når det drejer sig om det at tage imod vejledning. Job ændrede sin indstilling og begyndte ikke at retfærdiggøre sig selv. Moses viste at han tog imod vejledning fra Jehova, ved at fortsætte sin trofaste tjeneste efter at han havde mistet et privilegium der betød meget for ham.

10. (a) Hvorfor er det klogt at tage imod vejledning ifølge Ordsprogene 4:10-13? (b) Hvordan har nogle vist en god indstilling til det at tage imod vejledning?

¹⁰ Det vil gå os godt når vi efterligner trofaste mænd som Job og Moses. (Læs Ordsprogene 4:10-13). Det kan mange af vores brødre og søstre tale med om. Emmanuel, en bror der bor i Den Demokratiske Republik Congo, fortæller: “Nogle modne brødre i min menighed lagde mærke til at jeg var ved at lide åndeligt skibbrud, og hjalp mig inden det gik galt. Jeg fulgte deres vejledning og undgik på den måde en masse problemer.”b En pionersøster i Canada der hedder Megan, siger om det at få råd og vejledning: “Det jeg har fået at vide, har ikke altid været det jeg gerne ville høre, men det var det jeg havde brug for at høre.” Og en bror fra Kroatien der hedder Marko, siger: “Jeg mistede en opgave i menigheden, men når jeg tænker tilbage, kan jeg se at den vejledning jeg fik, hjalp mig til at få et nært forhold til Jehova igen.”

11. Hvad har bror Karl Klein sagt om det at tage imod vejledning?

¹¹ Et andet eksempel på en der havde glæde af at tage imod en vejledning, er bror Karl Klein, som var medlem af Det Styrende Råd. I sin livsberetning fortalte bror Klein om engang hvor han fik en meget kraftig vejledning af sin gode ven Joseph F. Rutherford. Til at begynde med reagerede han ikke så godt på vejledningen. Han skrev: “Den næste gang vi mødtes, sagde [bror Rutherford] muntert: ‘Davs, Karl!’ Men jeg følte mig stadig såret og mumlede bare et eller andet til svar. Det fik ham til at sige: ‘Vogt dig, Karl! Djævelen er efter dig!’ Jeg blev forlegen og svarede: ‘Åh, der er ikke noget i vejen, bror Rutherford.’ Men han vidste bedre og gentog sin advarsel: ‘Det er i orden. Men vogt dig. Djævelen er efter dig.’ Hvor havde han ret! Hvis man nærer vrede mod en bror, og navnlig hvis det skyldes at han har sagt noget som det er hans pligt at sige, er man i fare for at falde i Djævelens snare.”c (Ef. 4:25-27) Bror Klein tog imod vejledningen fra bror Rutherford, og de fortsatte med at være nære venner.

HVAD KAN HJÆLPE OS TIL AT TAGE IMOD VEJLEDNING?

12. Hvordan kan ydmyghed hjælpe os til at tage imod vejledning? (Salme 141:5)

¹² Der er flere ting der kan hjælpe os til at tage imod vejledning. Vi må være ydmyge og huske at vi er meget ufuldkomne og nogle gange kan gøre nogle virkelig dumme ting. Som vi var inde på tidligere, havde Job nogle forkerte holdninger, men Jehova velsignede ham fordi han ændrede sin indstilling. Hvad hjalp Job til at gøre det? Han var ydmyg. Det kom blandt andet til udtryk ved at han tog imod den vejledning Elihu gav ham, selvom Elihu var meget yngre end han selv var. (Job 32:6, 7) Ydmyghed vil også hjælpe os til at tage imod en vejledning, selv når vi synes at den er uberettiget, eller når den bliver givet af en der er yngre end os selv. En ældste i Canada siger: “Vi har ikke altid det helt rigtige billede af hvordan vi selv er, så hvordan skulle vi kunne gøre fremskridt hvis der ikke er nogen der giver os råd og vejledning?” Ja, vi har alle sammen brug for at blive bedre til at vise de egenskaber der hører til åndens frugt, og blive dygtigere til at udføre vores tjeneste. – Læs Salme 141:5.

13. Hvilket syn skal vi have på vejledning?

¹³ Se vejledning som et udtryk for Guds kærlighed. Jehova ønsker at det skal gå os godt. (Ordsp. 4:20-22) Når han vejleder os gennem Bibelen, en af vores publikationer eller en åndeligt moden trosfælle, viser han i virkeligheden at han elsker os. “Han gør det for at det kan gavne os,” står der i Hebræerne 12:9, 10.

14. Hvad skal vi fokusere på når vi får råd og vejledning?

¹⁴ Fokusér på hvad der blev sagt, ikke hvordan det blev sagt. Nogle gange er vi måske ikke så glade for den måde vejledningen blev givet på. Det er selvfølgelig rigtigt at alle der giver en vejledning, må forsøge at gøre det på en måde der gør det let at tage imod den.d (Gal. 6:1) Men hvis det er os der får vejledningen, er det vigtigt at vi nøjes med at fokusere på budskabet. Vi kan spørge os selv: ‘Selvom jeg ikke er tilfreds med måden vejledningen blev givet på, er der så alligevel noget om det der blev sagt? Kunne jeg have gavn af at følge den vejledning jeg har fået, i stedet for at finde fejl hos den der gav den?’ Vi “hører til blandt de vise” når vi gør en indsats for at anvende de råd vi får. – Ordsp. 15:31.

DET VIL GÅ OS GODT HVIS VI BEDER OM RÅD OG VEJLEDNING

15. Hvad vil det være klogt af os at gøre?

¹⁵ I Ordsprogene 13:10 står der: “De vise er dem der søger råd.” Hvor er det rigtigt! De der søger råd og vejledning hos andre, gør ofte større åndelige fremskridt end dem der ikke spørger andre til råds og måske bare venter på at der kommer nogen og siger noget til dem. Så følg Bibelens opfordring og søg råd hos andre.

16. I hvilke situationer kan vi bede andre om råd?

¹⁶ Vi kan spørge vores brødre og søstre til råds i mange forskellige situationer. Her er nogle eksempler: (1) En søster beder en erfaren forkynder om at tage med på et bibelstudie og spørger senere om hun har nogle forslag til hvordan hun kan blive en dygtigere underviser. (2) En singlesøster spørger en åndeligt moden søster hvad hun mener om et par bukser hun gerne vil købe. (3) En bror har fået til opgave at holde sit første offentlige foredrag. Han spørger en erfaren taler om han vil lytte ekstra godt efter og komme med nogle forslag til hvordan han kan blive bedre til at undervise. Det kan også være godt for brødre der har holdt foredrag i mange år, at bede om feedback fra dygtige talere og derefter følge de forslag de får.

17. Hvad må vi gøre hvis det skal gå os godt?

¹⁷ I løbet af de kommende uger eller måneder vil vi alle sammen få råd og vejledning, enten direkte eller indirekte. Når det sker, må vi tænke på de ting vi har lært i artiklen her. Vi må vise ydmyghed, fokusere på hvad der blev sagt, ikke hvordan det blev sagt, og derefter følge det. Der er ikke nogen af os der er født vise. Men hvis vi ‘hører på råd, og tager imod retledning’, lover Bibelen os at vi vil ‘blive vise’. – Ordsp. 19:20.

1-2. Hvad har en bror lært om det at give vejledning?

TO ÆLDSTE besøgte for mange år siden en søster der ikke var kommet fast til møderne i et stykke tid. Den ene ældste viste forskellige bibelvers som understregede hvor vigtigt det er at komme til møderne. Han følte selv at besøget var gået godt, men da han og den anden ældste tog afsted, sagde søsteren til dem: “I aner slet ikke hvad jeg kæmper med.” Brødrene havde givet vejledning uden at spørge søsteren om hvordan hun havde det, og hvilke problemer hun kæmpede med. Derfor følte hun ikke at hun kunne bruge den vejledning hun havde fået.

² Ældstebroren der havde læst bibelversene, siger: “Dengang følte jeg at søsteren var lidt respektløs. Men da jeg begyndte at tænke over det, kunne jeg se at jeg var kommet med alle de rigtige bibelvers i stedet for at komme med alle de rigtige spørgsmål, som for eksempel ‘Er der noget du går og kæmper med?’ og ‘Hvad kan jeg gøre for at hjælpe dig?’” Ældstebroren lærte meget af den oplevelse, og i dag er han en medfølende og omsorgsfuld hyrde.

3. Hvem i en menighed kan være nødt til at give råd og vejledning?

³ Ældste er hyrder i menigheden og har fået til opgave at give vejledning når der er brug for det. Men nogle gange kan der også være andre i menigheden der må give råd eller vejledning. Det kan for eksempel være at en bror eller søster giver en ven et godt råd ud fra Bibelen. (Sl. 141:5; Ordsp. 25:12) Eller en ældre søster giver måske en yngre søster et råd i forbindelse med noget af det der er nævnt i Titus 2:3-5. Og forældre er selvfølgelig nødt til at vejlede og irettesætte deres børn. Artiklen her er først og fremmest rettet til ældste. Men vi må alle sammen overveje de forslag der bliver givet. Det vil hjælpe os til at give råd og vejledning på en god og motiverende måde, en måde der “gør hjertet glad”. – Ordsp. 27:9.

4. Hvad vil vi se på i den her artikel?

⁴ I den her artikel vil vi se på fire spørgsmål omkring det at give råd og vejledning: (1) Hvad er det rigtige motiv? (2) Er det nødvendigt at give en vejledning? (3) Hvem skal give vejledningen? (4) Hvordan kan man give vejledning på en god måde?

HVAD ER DET RIGTIGE MOTIV?

5. Hvorfor er det vigtigt at en ældste har det rigtige motiv til at give en vejledning? (1. Korinther 13:4, 7)

⁵ Ældste elsker deres brødre og søstre. Nogle gange vil den kærlighed komme til udtryk ved at de giver en vejledning til en der er slået ind på en forkert kurs. (Gal. 6:1) Men inden en ældste taler med en bror eller søster, vil det være godt at han tænker over det apostlen Paulus skrev om kærlighed: “Kærligheden er tålmodig og venlig. … Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.” (Læs 1. Korinther 13:4, 7). Det vil hjælpe ham til at sikre sig at han har det rigtige motiv til at give vejledningen, og til at have den rigtige indstilling når han henvender sig til sin bror eller søster. Hvis den der får vejledningen, kan mærke ældstebrorens kærlighed og omsorg, vil han have større lyst til at følge vejledningen. – Rom. 12:10.

6. Hvordan er Paulus et godt eksempel?

⁶ Der er meget ældste kan lære af Paulus. For eksempel holdt han sig ikke tilbage fra at give de kristne i Thessalonika vejledning da der var behov for det. Men i de breve han skrev til dem, roste han dem først for deres trofaste arbejde, deres kærlige slid og deres udholdenhed. Han tog også kærligt hensyn til deres omstændigheder – han vidste at deres liv ikke var let, og at de blev udsat for forfølgelse. (1. Thess. 1:3; 2. Thess. 1:4) Og han fortalte dem at de var gode eksempler for andre kristne. (1. Thess. 1:8, 9) Det må virkelig have gjort dem glade at høre Paulus’ oprigtige ros! Brødrene og søstrene i Thessalonika var ikke det mindste i tvivl om at Paulus elskede dem højt, og det gjorde det lettere for ham at give dem konkret vejledning i begge sine breve. – 1. Thess. 4:1, 3-5, 11; 2. Thess. 3:11, 12.

7. Hvad kan få nogle til at reagere negativt på vejledning?

⁷ Hvad kunne der ske hvis vi ikke giver vejledning på den rigtige måde? En erfaren ældste siger: “Når en reagerer negativt på en vejledning, er det ikke nødvendigvis fordi der er noget galt med vejledningen, men fordi den ikke blev givet på en kærlig måde.” Hvad kan vi lære af det? Det er meget lettere at tage imod en vejledning når den der giver den, er motiveret af kærlighed, ikke af irritation.

ER DET NØDVENDIGT AT GIVE EN VEJLEDNING?

8. Hvad bør en ældste spørge sig selv om inden han giver en vejledning?

⁸ En ældste skal ikke være for hurtig til at vejlede andre. Inden han siger noget, kan han spørge sig selv: ‘Er der virkelig grund til at give en vejledning? Er jeg helt sikker på at det han har gjort, er forkert? Er der et bibelsk bud han har overtrådt? Eller er det egentlig bare et spørgsmål om smag og behag?’ Det er vigtigt at ældste ikke “taler uden at tænke sig om”. (Ordsp. 29:20) Hvis en ældste er usikker på om der virkelig er en bibelsk grund til at give en vejledning, vil det være klogt af ham at tale med en anden ældste om det. – 2. Tim. 3:16, 17.

9. Hvad kan vi lære af Paulus i forbindelse med det at give vejledning om tøj og frisure? (1. Timotheus 2:9, 10)

⁹ Lad os tage et eksempel. Forestil dig at en ældste er bekymret over de valg en i menigheden træffer i forbindelse med tøj og frisure. Ældstebroren kan spørge sig selv: ‘Er der en bibelsk grund til at give en vejledning?’ Fordi han ved at det er vigtigt at være objektiv, spørger han måske en anden ældste eller en åndeligt moden bror eller søster om hvad han eller hun mener. Det kan være at de snakker om Paulus’ vejledning om tøj og frisure. (Læs 1. Timotheus 2:9, 10). Paulus nævnte nogle generelle principper og pegede på at en kristen skal klæde sig pænt og præsentabelt, beskedent og med et sundt sind. Men han kom ikke med en detaljeret liste over hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt. Han vidste at kristne har ret til at udtrykke deres personlige smag inden for de rammer der findes i Guds ord. Så når en ældste skal afgøre om der er grund til at give en vejledning, må han først tænke over om vedkommendes valg er et udtryk for beskedenhed og et sundt sind.

10. Hvad er det vigtigt at forstå?

¹⁰ Det er vigtigt at forstå at to modne kristne kan træffe forskellige valg, og at begge valg kan være helt i orden. Vi må ikke prøve at trække vores personlige meninger ned over hovedet på vores trosfæller. – Rom. 14:10.

HVEM SKAL GIVE VEJLEDNINGEN?

11-12. Hvad kan en ældste spørge sig selv om hvis der er behov for at give en vejledning, og hvorfor?

¹¹ Hvis det er tydeligt at der er brug for en vejledning, er det næste spørgsmål der opstår: Hvem skal give den? Inden en ældste vejleder en gift søster eller en mindreårig, vil han tale med familieoverhovedet.b Det kan være at familieoverhovedet foretrækker selv at tage sig af sagen eller gerne vil være til stede når ældstebroren giver vejledningen. Og som nævnt i paragraf 3 kan det i nogle situationer være en fordel at det er en ældre søster der vejleder en yngre søster.

¹² Der er også en anden ting der er værd at overveje. En ældste kan spørge sig selv: ‘Er jeg den bedste til at give vejledningen, eller ville det være lettere at tage imod den hvis den blev givet af en anden?’ For eksempel vil en bror eller søster der kæmper med lavt selvværd, måske have lettere ved at tage imod vejledning fra en ældste som selv kender til den slags følelser. Hvorfor? Fordi en ældste der selv har haft det sådan, vil have lettere ved at sætte sig ind i personens følelser og sige tingene på en måde der når ind til hans eller hendes hjerte. Men det ændrer ikke på at alle ældste har et ansvar for at opmuntre og motivere deres brødre og søstre til at gøre de nødvendige forandringer. Så når alt kommer til alt, er det vigtigste at der bliver givet en bibelsk vejledning når der er behov for det.

HVORDAN KAN MAN GIVE VEJLEDNING PÅ EN GOD MÅDE?

13-14. Hvorfor er det vigtigt at en ældste er god til at lytte?

¹³ Vær klar til at lytte. Når en ældste forbereder hvordan han vil give en vejledning, må han spørge sig selv: ‘Hvad ved jeg om min brors situation? Hvad sker der i hans liv? Oplever han måske nogle svære ting som jeg ikke kender til? Hvad har han mest brug for lige nu?’

¹⁴ Princippet i Jakob 1:19 gælder i høj grad når man skal give vejledning. Jakob skrev: “Enhver skal være hurtig til at lytte, men langsom til at tale og langsom til at blive vred.” En ældste føler måske at han kender alle detaljerne, men gør han virkelig det? Ordsprogene 18:13 indeholder den her advarsel: “En der udtaler sig i en sag før han hører alle kendsgerninger, er tåbelig og vil blive ydmyget.” Det er bedst at få alle oplysningerne direkte fra personen. Det kræver at man lytter inden man udtaler sig. Tænk på den ældste der blev nævnt i indledningen af artiklen. I stedet for at indlede besøget med det han selv havde forberedt, gik det op for ham at han burde have stillet søsteren nogle spørgsmål, for eksempel “Er der noget du går og kæmper med?” og “Hvad kan jeg gøre for at hjælpe dig?” Når ældste tager sig tid til at få styr på hvad der er fakta, bliver det lettere for dem at hjælpe og opmuntre deres brødre og søstre.

15. Hvordan kan ældste følge det princip der nævnes i Ordsprogene 27:23?

¹⁵ Kend dine brødre og søstre. Som det kom frem i indledningen af artiklen, indbefatter det at give god vejledning mere end at man bare læser nogle bibelvers og giver et forslag eller to. Vores brødre og søstre har brug for at mærke at vi har omsorg for dem, forstår dem og gerne vil hjælpe dem. (Læs Ordsprogene 27:23). Så ældste må gøre deres bedste for at opdyrke nære venskaber med deres brødre og søstre.

16. Hvad vil gøre det lettere for ældste at give vejledning på en god måde?

¹⁶ Ældste må sørge for at de ikke giver deres brødre og søstre det indtryk at de kun taler med dem når der er nogle problemer. I stedet må de jævnligt snakke med vennerne i menigheden og vise dem omsorg når de kæmper med nogle udfordringer. “Når man gør det,” siger en erfaren ældste, “opbygger man gode relationer, og så bliver det meget lettere at give en vejledning hvis der er behov for det.” Det vil også være meget lettere for den der får vejledningen, at tage imod den.

17. Hvornår er det særligt vigtigt at en ældste er tålmodig og venlig?

¹⁷ Vær tålmodig og venlig. Det er især vigtigt at vise de egenskaber hvis en til at begynde med afviser den vejledning han får ud fra Bibelen, eller ikke følger den. I sådan nogle situationer må en ældste undgå at blive irriteret. Der blev forudsagt følgende om Jesus: “Et knækket siv vil han ikke brække af, og en væge der gløder svagt, vil han ikke slukke.” (Matt. 12:20) I sine personlige bønner kan en ældste bede Jehova om at hjælpe broren der har fået vejledningen, til at forstå hvorfor han fik den, og til at følge den. Det er meget muligt at broren har brug for noget tid til at tænke over det han fik at vide. Hvis en ældste sørger for at være tålmodig og venlig, vil den der fik vejledningen, have lettere ved at fokusere på hvad der blev sagt, og ikke hvordan det blev sagt. Og det er selvfølgelig vigtigt at vejledningen altid er baseret på Bibelen.

18. (a) Hvad er det vigtigt at vi alle sammen husker? (b) Hvad drøfter forældrene på billedet der hører til boksen?

¹⁸ Lær af dine fejl. Vi er alle sammen ufuldkomne, så ingen af os vil kunne følge de råd vi har fået i artiklen her, til perfektion. (Jak. 3:2) Men når vi får sagt eller gjort noget på en dum måde, er det vigtigt at vi lærer af det. Og hvis vores brødre og søstre kan mærke at vi elsker dem, vil det helt sikkert være lettere for dem at tilgive os. – Se også boksen “Til forældre”.

HVAD VI HAR LÆRT

19. Hvordan kan vi give vejledning på en måde der “gør hjertet glad”?

¹⁹ Som vi har set, er det ikke altid let at give vejledning på en god måde. Den der giver vejledningen er ufuldkommen, og det er den der får den, også. Men det er vigtigt at vi forsøger at følge de råd vi har fået i artiklen. Vi må sikre os at vi har det rigtige motiv til at give vejledningen. Vi må også tænke over om der virkelig er grund til at sige noget, og om det er bedst at det er en anden der gør det. Inden vi giver en vejledning, må vi stille spørgsmål og lytte omhyggeligt så vi forstår hvad vedkommende kæmper med. Vi må prøve at se tingene fra hans eller hendes perspektiv. Det er vigtigt at vi er milde og venlige og prøver at opbygge et nært forhold til vores brødre og søstre. Og så må vi ikke glemme målet: Vi vil gerne give vejledning som “gør hjertet glad”. – Ordsp. 27:9.