Andre eksempler til efterfølgelse

12. Hvordan viste Jesus mod, og hvad sagde han til sine disciple?

¹² I vore bestræbelser for at styrke vort mod vil det være en hjælp at betragte andre der ligesom Jeremias har optrådt modigt. (Salme 77:12) Når vi for eksempel ser på Jesu tjeneste, bliver vi slået af hans frygtløshed da han blev fristet af Satan, og da han stod over for de religiøse lederes hårdnakkede modstand. (Lukas 4:1-13; 20:19-47) Med kraft fra Jehova var Jesus urokkelig, og han kunne derfor kort før sin død sige til disciplene: „I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33; 17:16) Hvis disciplene fulgte hans eksempel, ville de også kunne sejre. (1 Johannes 2:6; Åbenbaringen 2:7, 11, 17, 26) Men det krævede mod!

13. Hvordan opmuntrede Paulus filipperne?

¹³ Nogle år efter Jesu død blev Paulus og Silas kastet i fængsel i Filippi. Senere skrev Paulus til de kristne i denne by og opmuntrede dem til at ’stå fast i én ånd og med én sjæl kæmpe skulder ved skulder for troen på den gode nyhed uden i nogen henseende at lade sig skræmme af deres modstandere’. For yderligere at indgyde dem mod skrev han: „Netop dette [at de blev forfulgt] er et bevis på ødelæggelse for dem [forfølgerne], men på frelse for jer; og denne tilkendegivelse er fra Gud; jer blev det privilegium nemlig givet for Kristi skyld, ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld.“ — Filipperne 1:27-29.

14. Hvad var resultatet af Paulus’ frimodige forkyndelse i fængselet i Rom?

¹⁴ Da Paulus skrev sit brev til menigheden i Filippi var han i fængsel i Rom. Men alligevel forkyndte han stadig frimodigt for andre. Hvad blev resultatet? Han skriver: „Mine lænker, i forbindelse med Kristus, er blevet almindeligt kendt for hele prætorianergarden og alle de andre; og da de fleste af brødrene i Herren er tillidsfulde som følge af mine lænker, har de så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt.“ — Filipperne 1:13, 14.

Hvordan fik de første kristne mod? Læg mærke til hvad der skete da de øverste præster og de ældste i Jerusalem befalede Peter og Johannes at de skulle holde op med at forkynde i Jesu navn. Det ville disciplene ikke, og så blev de truet og derefter løsladt. Derpå gik de hen til deres brødre, og alle bad i forening: „Jehova, giv agt på deres trusler, og lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ (Apostelgerninger 4:13-29) Jehova besvarede denne bøn ved at styrke dem med sin hellige ånd, og som de jødiske ledere senere bevidnede, ’fyldte’ disciplene Jerusalem med deres lære. — Apostelgerninger 5:28.

⁹ Lad os analysere hvad der skete ved den førnævnte lejlighed. Da disciplene blev truet af de jødiske ledere, overvejede de ikke at give efter for truslen. Nej, de bad om mod til at fortsætte med at forkynde. Derpå handlede de i overensstemmelse med deres bøn, og Jehova styrkede dem med sin ånd.