Lad os vandre modigt på Jehovas veje

„Lykkelig er enhver der frygter Jehova, den der vandrer på hans veje.“ — SALME 128:1.

1, 2. Hvordan kan vi finde hjælp i bibelske beretninger om vidner for Jehova i fortiden?

JEHOVAS hellige ord er fyldt med beretninger om de prøvelser og glæder som hans loyale tjenere har erfaret. Beretningerne om Noa, Abraham, Sara, Josua, Debora, Barak, David og mange andre, er utrolig medrivende. De handler alle om personer der virkelig har levet og som havde noget ganske særligt tilfælles, nemlig at de troede på Gud og vandrede modigt på hans veje.

² Det som disse vidner for Jehova i fortiden sagde og gjorde, kan opmuntre os i vore bestræbelser for at vandre på Guds veje. Desuden vil det bringe os lykke hvis vi viser Gud ære og har en sund frygt for at mishage ham. Dette gælder også under prøvende omstændigheder. Som den inspirerede salmist udtrykker det: „Lykkelig er enhver der frygter Jehova, den der vandrer på hans veje.“ — Salme 128:1.

Hvad er mod?

3. Hvad er mod?

³ Det kræver mod at vandre på Jehovas veje. Ja, Bibelen befaler ligefrem Guds folk at opdyrke denne egenskab. For eksempel sang salmisten David: „Vær modige, og lad jeres hjerte være stærkt, alle I der venter på Jehova.“ (Salme 31:24) Mod er „mental eller moralsk styrke til at vove noget, holde ud og modstå farer, frygt eller vanskeligheder“. (Webster’s Ninth New Collegiate Dictionary) Den der er modig er stærk, dristig og tapper. At Jehova giver sine tjenere mod fremgår klart af det apostelen Paulus skrev til sin medarbejder Timoteus: „Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd.“ — 2 Timoteus 1:7.

4. Hvordan kan man styrke sit mod?

⁴ En måde hvorpå vi kan opnå dette gudgivne mod er ved under bøn at meditere over Jehovas ord, Bibelen. Der er mange bibelske beretninger som kan medvirke til at styrke vort mod. Lad os derfor til at begynde med se hvad vi kan lære af beretningerne i De Hebraiske Skrifter om nogle der vandrede modigt på Jehovas veje.

Mod til at forkynde Guds ord

5. Hvordan kan Enoks eksempel styrke Jehovas tjenere i dag?

⁵ Det mod Enok viste, kan hjælpe Jehovas tjenere i dag til at forkynde Guds ord uden frygt. Før Enok blev født var folk ’begyndt at påkalde Jehovas navn’. Nogle bibelforskere siger at man var ’begyndt at påkalde Jehovas navn blasfemisk’. (1 Mosebog 4:25, 26; 5:3, 6) Måske hæftede man det guddommelige navn på mennesker eller afgudsbilleder. I hvert fald var falsk religion fremherskende da Enok blev født i 3404 f.v.t. Ja, han var øjensynlig helt alene om at ’vandre med Gud’, idet han søgte at leve retskaffent i harmoni med Jehovas åbenbarede sandhed. — 1 Mosebog 5:18, 24.

6. (a) Hvilket stærkt budskab forkyndte Enok? (b) Hvilken tillid kan vi have?

⁶ Enok viderebragte modigt det budskab der kom fra Gud, sandsynligvis gennem regulær forkyndelse. (Hebræerne 11:5; jævnfør Andet Petersbrev 2:5.) „Se!“ sagde dette enlige vidne, „Jehova kom med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over alle og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ord som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.“ (Judas 14, 15) Enok benyttede modigt Jehovas navn da han forkyndte dette budskab som fordømte de ugudelige. Og ligesom Gud indgød Enok mod til at forkynde dette stærke budskab, sådan har han i dag styrket sine vidner til frimodigt at tale hans ord i forkyndelsen, i skolen og andre steder. — Jævnfør Apostelgerninger 4:29-31.

Mod under prøver

7. Hvordan var Noa et eksempel hvad mod angår?

⁷ Det eksempel Noa satte kan hjælpe os til modigt at gøre retfærdsgerninger, selv under prøvelser. Eftersom Noa havde både mod og tro, handlede han i overensstemmelse med Guds advarsel om en verdensomspændende vandflod og byggede „en ark til redning for sin husstand“. Ved sin lydighed og sine retfærdsgerninger fordømte Noa den ikketroende verden for dens onde handlinger og viste at den var værdig til udslettelse. (Hebræerne 11:7; 1 Mosebog 6:13-22; 7:16) Ved at meditere over Noas handlemåde kan Guds tjenere i dag få styrke til modigt at gøre retfærdsgerninger, som for eksempel at deltage i den kristne forkyndelse.

8. (a) Hvilken situation befandt Noa sig i som en modig „forkynder af retfærdighed“? (b) Hvad vil Jehova gøre for os hvis vi er modige forkyndere af retfærdighed?

⁸ Hvis vi følger en retskaffen kurs men kommer i tvivl om hvordan vi skal forholde os under en bestemt prøve, bør vi bede om den fornødne visdom. (Jakob 1:5-8) At Noa bevarede sin loyalitet mod Gud under prøve, viser at det kan lade sig gøre at forblive modig og trofast. Noa modstod presset fra en ond verden og fra materialiserede engle og deres bastardafkom. Ja, Noa var en modig „forkynder af retfærdighed“ i „en gammel verden“ der gik sin undergang i møde. (2 Peter 2:4, 5; 1 Mosebog 6:1-9) Noa forkyndte modigt Guds advarsel for de mennesker der levede før vandfloden. Men „de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“. (Mattæus 24:36-39) Lad os huske at selv om vi bliver forfulgt og de fleste mennesker afviser vort bibelske budskab, vil Jehova opretholde os ligesom han opretholdt Noa, hvis vi udviser en lignende tro og et lignende mod som forkyndere af retfærdighed.

Mod til at adlyde Gud

9, 10. Hvordan viste Abraham, Sara og Isak både mod og lydighed?

⁹ „Jehovas ven“ Abraham satte et godt eksempel med hensyn til modigt at adlyde Gud. (Jakob 2:23) Det krævede både tro og mod af Abraham at adlyde Jehova og forlade Ur i Kaldæa, en by der var langt fremme rent materielt. Men han troede på Guds løfte om at „alle jordens slægter“ ville velsigne sig ved hjælp af ham og at hans afkom skulle få et land i eje. (1 Mosebog 12:1-9; 15:18-21) Ved tro „bosatte [Abraham] sig i løftets land“ og så frem til „byen som havde faste grundvolde“ — nemlig Guds himmelske rige under hvis herredømme han ville få en opstandelse til liv på jorden. — Hebræerne 11:8-16.

¹⁰ Også Abrahams hustru, Sara, havde den tro og det mod det krævede at forlade Ur og følge sin mand til et fremmed land med alle de vanskeligheder dette ville medføre. Hun blev rigt belønnet for sit mod og sin lydighed over for Gud! Skønt Sara var barnløs til hun var omkring 90 år og „ude over aldersgrænsen“ fik hun „kraft til at undfange . . . eftersom hun anså [Gud] for trofast som havde givet løftet“. Med tiden fødte hun Isak. (Hebræerne 11:11, 12; 1 Mosebog 17:15-17; 18:11; 21:1-7) Flere år senere adlød Abraham modigt Gud ved at han „så godt som ofrede Isak“. Da en engel bremsede patriarken fik han „på en billedlig måde“ sin modige og lydige søn tilbage fra døden. Abraham og Isak skildrede således profetisk at Jehova Gud ville tilvejebringe sin søn, Jesus Kristus, som et genløsningsoffer for at de der ville tro på ham kunne opnå evigt liv. (Hebræerne 11:17-19; 1 Mosebog 22:1-19; Johannes 3:16) Det modige eksempel i lydighed som Abraham, Sara og Isak lagde for dagen, bør også tilskynde os til altid at adlyde Jehova og gøre hans vilje.

Mod til at tage standpunkt med Guds folk

11, 12. (a) Hvordan viste Moses mod i forbindelse med Jehovas folk? (b) Hvilket spørgsmål kan man stille i betragtning af Moses’ mod?

¹¹ Moses sluttede sig modigt til Guds undertrykte folk. I det 16. århundrede f.v.t. havde Moses’ forældre udvist mod. Uden at frygte for kongens ordre om at hebræernes nyfødte drengebørn skulle dræbes, skjulte de Moses og lagde ham i en kurv i sivbevoksningen langs Nilen. Barnet blev fundet af Faraos datter der opdrog ham som sin søn, selv om han først modtog åndelig oplæring i sine forældres hjem. Som et medlem af Faraos husstand blev Moses „oplært i al ægypternes visdom“ og blev „magtfuld i sine ord og gerninger“, hvilket vil sige at han udviklede gode mentale og fysiske færdigheder. — Apostelgerninger 7:20-22; 2 Mosebog 2:1-10; 6:20.

¹² Trods de materielle fordele ved at være i kongens hus valgte Moses modigt at stille sig på Jehovas tjeneres side og blive behandlet som en slave af ægypterne. I forsvar for en israelit dræbte Moses en ægypter og flygtede derefter til Midjan. (2 Mosebog 2:11-15) Omkring 40 år senere benyttede Gud ham til at føre israelitterne ud af trældommen. Moses forlod da Ægypten, men „ikke af frygt for kongens harme“, den konge der havde truet ham med døden fordi han var stået frem på Israels vegne, som talsmand for Jehova. Moses vandrede „som så han den usynlige“, Jehova Gud. (Hebræerne 11:23-29; 2 Mosebog 10:28) Har du også tro og mod til at holde fast ved Jehova og hans folk trods vanskeligheder og forfølgelse?

Mod til at ’følge Jehova helt og fuldt’

13. Hvordan blev Josua og Kaleb eksempler med hensyn til at vise mod?

¹³ Josua og Kaleb viste modigt at vi trygt kan gå på Jehovas veje. De ’fulgte Jehova helt og fuldt’. (4 Mosebog 32:12) Josua og Kaleb var blandt de 12 mænd der blev sendt af sted for at udspionere det forjættede land. Af frygt for landets indbyggere frarådede ti af spionerne Israel at gå ind i Kana’an. Men Josua og Kaleb sagde modigt: „Hvis Jehova har fundet behag i os, så vil han føre os til dette land og give os det, et land der flyder med mælk og honning. Gør blot ikke oprør mod Jehova; og frygt ikke for landets befolkning, for de er som brød for os. Deres værn er veget fra dem, og Jehova er med os. Frygt ikke for dem.“ (4 Mosebog 14:8, 9) Den daværende generation af israelitter nåede aldrig at komme ind i løftets land, for de manglede tro og mod. Men Josua og Kaleb kom ind i landet, sammen med et nyt slægtled.

14, 15. (a) Hvad blev Josua tilskyndet til, og hvad erfarede han og israelitterne da de fulgte tilskyndelsen? (Josua 1:7, 8) (b) Hvad kan vi lære af Josua og Kaleb angående mod?

¹⁴ Gud sagde til Josua: „Vær blot modig og meget stærk så du kan tage vare på at handle efter hele den lov som min tjener Moses pålagde dig. Afvig ikke fra den, hverken til højre eller til venstre, for at du kan handle med indsigt overalt hvor du færdes. Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal læse dæmpet i den dag og nat, for at du kan tage vare på at handle efter alt hvad der står skrevet i den; for da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt.“ — Josua 1:7, 8.

¹⁵ Eftersom Josua fulgte Guds ord, erobrede israelitterne både Jeriko og andre byer. Gud fik endog solen til at stå stille så der var dagslys indtil Israel havde vundet sejren ved Gibeon. (Josua 10:6-14) Da Israel blev truet af en forenet fjendehær ’så talrig som sandskornene ved havets bred’, handlede Josua endnu en gang modigt — og Jehova lod igen Israel sejre. (Josua 11:1-9) Selv om vi er ufuldkomne kan vi, ligesom Josua og Kaleb, følge Jehova helt og fuldt, og Gud kan give os den styrke vi behøver til modigt at kunne vandre på hans veje.

Mod til at stole på Gud

16. Hvordan viste Debora, Barak og Jael mod?

¹⁶ At mod og tillid til Gud bliver velsignet, fremgår af beretningerne fra dommertiden i Israel. (Rut 1:1) For eksempel stolede dommeren Barak og profetinden Debora modigt på Gud. Kana’anæerkongen Jabin havde modstået Israel i 20 år da Jehova fik Debora til at opfordre Barak til at samle 10.000 mænd på Tabors Bjerg. Jabins hærfører, Sisera, skyndte sig ned i Kisjons Regnflodsdal i fuld forvisning om at Israels mænd på denne flade strækning intet kunne stille op mod hans hær og dens 900 stridsvogne med jernleer på hjulene. Men da israelitterne marcherede ud på dalsletten greb Gud ind og lod slagmarken oversvømme så Siseras stridsvogne blev sat ud af spillet. Baraks mænd satte efter dem „så hele Siseras lejr faldt for sværdets æg“. Sisera flygtede hen til Jaels telt, men da han faldt i søvn havde Jael mod til at dræbe ham ved at støde en teltpløk gennem hans tinding. I overensstemmelse med Deboras profetiske udsagn til Barak blev det en kvinde der fik hæderen for denne sejr. Fordi Debora, Barak og Jael modigt stolede på Gud, ’havde Israel ro i fyrre år’. — Dommerne 4:1-22; 5:31.

17. Hvordan satte dommeren Gideon et eksempel med hensyn til mod og tillid til Jehova?

¹⁷ Dommeren Gideon satte modigt sin lid til Jehova Gud da midjanitterne og andre folk trængte ind i Israel. Selv om den fremmede styrke talte 135.000 mand, ville den israelitiske hær, skønt den kun talte 32.000 mand, måske alligevel have været tilbøjelig til selv at tage æren for en gudgiven sejr. Under Jehovas ledelse reducerede Gideon derfor sin kampstyrke til tre grupper på hver hundrede mand. (Dommerne 7:1-7, 16; 8:10) Da de 300 mand om natten omringede den midjanitiske lejr, var hver af dem forsynet med et horn og en vandkrukke med en fakkel indeni. På et givet signal blæste de i hornene, knuste krukkerne, løftede de brændende fakler i vejret og råbte: „Jehovas og Gideons sværd!“ (Dommerne 7:20) De rædselsslagne midjanitter begyndte at flygte og blev slået. Sådanne begivenheder bør overbevise os om at mod og tillid til Gud også i dag bliver velsignet.

Mod til at ære Jehova og fremme den sande tilbedelse

18. Hvordan viste David mod da han fældede Goliat?

¹⁸ Nogle beretninger giver os mod til at ære Jehova og fremme den sande tilbedelse. Hyrdedrengen David, der modigt reddede sin faders får, viste også mod da han stod foran filisterkæmpen Goliat. „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd,“ sagde David, „men jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du har smædet. I dag vil Jehova overgive dig i min hånd, og jeg vil slå dig ihjel og fjerne dit hoved fra din krop, . . . og hele jorden skal vide at Israel har en Gud; og hele denne menighed skal vide at Jehova ikke frelser ved sværd eller spyd, for kampen tilhører Jehova.“ (1 Samuel 17:32-37, 45-47) Med guddommelig hjælp kunne David modigt ære Jehova, idet han fældede Goliat og derved kom til at spille en betydningsfuld rolle i forbindelse med at fjerne den filistæiske trussel mod den sande tilbedelse.

19. Hvilket projekt krævede mod af Salomon at iværksætte, og hvordan kan vi følge hans eksempel i dag?

¹⁹ Da kong Davids søn Salomon skulle til at bygge Guds tempel, gav hans aldrende fader ham denne tilskyndelse: „Vær modig og stærk og tag fat på arbejdet. Vær ikke frygtsom eller skrækslagen, for Jehova Gud, min Gud, er med dig. Han vil ikke slippe dig eller forlade dig, men være med dig indtil hele arbejdet med henblik på tjenesten i Jehovas hus er færdigt.“ (1 Krønikebog 28:20) Salomon gik modigt i gang med opgaven og fuldførte tempelbyggeriet. Når et teokratisk byggeprogram synes at være en udfordring for os i dag, lad os da huske Davids ord: „Vær modig og stærk og tag fat på arbejdet.“ Det vil ære Jehova og fremme den sande tilbedelse.

20. Hvordan udviste kong Asa mod?

²⁰ Kong Asas ønske om at ære Gud og fremme den sande tilbedelse ansporede ham til at rense Juda for afgudsbilleder og tempelprostitution. Han fjernede også sin frafaldne bedstemoder fra hendes høje stilling og brændte hendes „afskyelige afgudsbillede“. (1 Kongebog 15:11-13) Ja, Asa „tog mod til sig og lod afskyelighederne forsvinde fra hele Judas og Benjamins land og fra byerne som han havde indtaget i Efraims bjergland, og istandsatte Jehovas alter som var foran Jehovas forhal“. (2 Krønikebog 15:8) Afviser du også modigt frafald og fremmer den sande tilbedelse? Bruger du dine midler til at fremme Rigets interesser? Og søger du at ære Jehova ved som et af hans vidner regelmæssigt at deltage i forkyndelsen af den gode nyhed?

21. (a) Hvordan kan beretninger om trofaste tjenere for Gud i førkristen tid hjælpe os? (b) Hvad vil vi behandle i næste artikel?

²¹ Vi kan være Gud taknemmelige for at han har bevaret de bibelske beretninger om hvordan nogle i førkristen tid modigt bevarede deres uangribelighed. Deres gode eksempel kan hjælpe os til modigt at yde Jehova hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt. (Hebræerne 12:28) Men også De Kristne Græske Skrifter indeholder eksempler på at nogle viste gudgivent mod. Hvordan kan disse beretninger hjælpe os til at vandre modigt på Jehovas veje? Det vil vi se på i næste artikel.

Mod til at efterligne Kristus

3. Hvem har sat det største eksempel med hensyn til at udvise mod, og hvad er der blevet sagt om ham i Hebræerbrevet 12:1-3?

³ Jesus Kristus har sat det største eksempel i at udvise mod. Efter at have henvist til den ’store sky’ af modige vidner i førkristen tid, henleder apostelen Paulus opmærksomheden på Jesus, idet han skriver: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus, som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone. Ja, betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse af syndere som går imod sig selv, for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“ — Hebræerne 12:1-3.

4. Hvordan udviste Jesus mod da han blev fristet af Satan?

⁴ Efter at Jesus var blevet døbt og fastende havde tilbragt 40 dage i ørkenen, optaget af meditation og bøn, afviste han modigt Satans anslag. Djævelen forsøgte at friste Jesus til at forvandle sten til brød, men det afviste han fordi det ville være forkert af ham at udføre et mirakel for at tilfredsstille sit eget behov. „Der står skrevet,“ sagde Jesus, „mennesket skal ikke leve af brød alene men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ Satan opfordrede dernæst Jesus til at kaste sig ud fra templets tag. Men det nægtede Jesus, for det ville have været at synde hvis han således havde udfordret Gud til at redde ham fra noget der var ensbetydende med selvmord. „Der står også skrevet,“ sagde Kristus, „du må ikke sætte Jehova din Gud på prøve.“ Endelig tilbød Satan Jesus alle verdens riger hvis blot han ville udføre en enkelt „tilbedelseshandling“ over for ham. Men Jesus ville ikke blive en frafalden og støtte Djævelens påstand om at mennesker ikke ville forblive trofaste mod Gud under prøvelser. Han erklærede derfor: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ Efter dette „trak [Fristeren] sig bort fra ham indtil en bedre tid“. — Mattæus 4:1-11; Lukas 4:13.

5. Hvad kan hjælpe os til at modstå fristelse?

⁵ Jesus underordnede sig Jehova og modstod Satan. Hvis vi ligeledes ’underordner os Gud og står Djævelen imod’, vil han også ’flygte fra os’. (Jakob 4:7) Vi kan ligesom Jesus modigt vise fristelserne fra os ved at huske på bibelske skriftsteder og måske citere dem højt når vi er lige ved at begå en synd. Er det sandsynligt at vi vil bukke under for fristelsen til at stjæle hvis vi minder os selv om Guds lov: „Du må ikke stjæle“? Er det sandsynligt at to kristne vil give efter for fristelsen til at begå kønslig umoralitet hvis blot én af dem modigt citerer budet: „Du må ikke begå ægteskabsbrud“? — Romerne 13:8-10; 2 Mosebog 20:14, 15.

6. Hvordan besejrede Jesus modigt verden?

⁶ Skønt vi som kristne bliver hadet af verden, kan vi modstå dens ånd og syndige adfærd. Jesus sagde til sine disciple: „I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Jesus besejrede verden ved ikke at blive som den. Det eksempel han satte ved at besejre verden, samt resultatet af hans uangribelige færd, kan indgyde os mod til at efterligne ham ved at vi fortsat holder os adskilt fra denne verden og ikke lader os besmitte af den. — Johannes 17:16.

Mod til fortsat at forkynde

7, 8. Hvad vil hjælpe os til at blive ved med at forkynde trods forfølgelse?

⁷ Jesus og hans disciple stolede på at Gud ville give dem mod til fortsat at forkynde trods forfølgelse. Kristus fuldførte modigt sin tjeneste trods forfølgelse. Og efter pinsedagen i år 33 fortsatte hans disciple med at forkynde den gode nyhed selv om de blev forfulgt og jødernes religiøse ledere forsøgte at standse dem. (Apostelgerninger 4:18-20; 5:29) Disciplene bad og sagde: „Jehova, giv agt på deres trusler, og lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ Hvad skete der? „Da de havde bedt, rystedes stedet hvor de var samlet; og de blev alle som én fyldt med den hellige ånd og talte Guds ord med frimodighed.“ — Apostelgerninger 4:24-31.

⁸ Eftersom de fleste mennesker i dag ikke er modtagelige for den gode nyhed, kræver det ofte mod at blive ved med at forkynde for dem. Især når Jehovas tjenere bliver forfulgt har de behov for gudgivent mod så de kan aflægge et grundigt vidnesbyrd. (Apostelgerninger 2:40; 20:24) Som en modig forkynder af Riget sagde Paulus derfor til en ung, mindre erfaren medarbejder: „Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd. Du skal derfor ikke skamme dig over vidnesbyrdet om vor Herre, heller ikke over mig, en fange for hans skyld, men vær med til at lide ondt for den gode nyheds skyld efter den kraft Gud giver.“ (2 Timoteus 1:7, 8) Hvis vi beder om mod vil vi også fortsat være i stand til at forkynde. Selv ikke forfølgelse vil berøve os vor glæde som forkyndere af Riget. — Mattæus 5:10-12.

Mod til at stille sig på Jehovas side

9, 10. (a) Hvad gjorde jøder og hedninger i det første århundrede for at blive døbte disciple af Kristus? (b) Hvorfor krævede det mod at blive en kristen?

⁹ I det første århundrede ophørte mange jøder og hedninger med ubibelske traditioner for at blive døbt som disciple af Kristus. Kort efter pinsedagen i år 33 forlød det at ’antallet af disciple i Jerusalem fortsat øgedes stærkt; og en stor skare præster begyndte at adlyde troen’. (Apostelgerninger 6:7) Disse jøder havde mod til at bryde religiøse bånd og anerkende at Jesus var Messias.

¹⁰ Fra og med år 36 kom også mange ikkejøder til troen. Da Kornelius og mange medlemmer af hans husstand foruden andre hedninger hørte den gode nyhed, antog de den straks, modtog den hellige ånd og blev døbt „i Jesu Kristi navn“. (Apostelgerninger 10:1-48) I Filippi tog en ikkejødisk arrestforvarer hurtigt imod den kristne lære, og „han selv og de som hørte ham til, blev uden tøven døbt“. (Apostelgerninger 16:25-34) Det krævede mod at tage et sådant skridt, for de kristne var en upopulær og forfulgt minoritet — og det er de stadig. Men hvis du endnu ikke har indviet dig til Gud og er blevet døbt som et af Jehovas vidner, er tiden da ikke inde til modigt at tage de nødvendige skridt?

Mod i en delt husstand

11. Hvilket godt eksempel satte Eunike og Timoteus med hensyn til at vise mod?

¹¹ Eunike og hendes søn Timoteus er gode eksempler med hensyn til at vise mod og tro i en religiøst delt husstand. Selv om Eunike var gift med en ikketroende mand, havde hun oplært sin søn i „de hellige skrifter“ lige fra den spæde barndom. (2 Timoteus 3:14-17) Som kristen havde hun udvist ’en tro der var uden hykleri’. (2 Timoteus 1:5) Eunike havde også mod til at indprente Timoteus den kristne lære idet hun samtidig respekterede sin ikketroende mand som familiens overhoved. Hun blev afgjort belønnet for sin tro og sit mod da hendes veloplærte søn blev udvalgt til at følge Paulus på hans missionsrejser. Dette eksempel er meget opmuntrende for kristne forældre der i dag befinder sig i en lignende situation!

12. Hvordan var Timoteus som ung, og hvem har i dag vist sig at være ligesom han?

¹² Selv om Timoteus voksede op i en religiøst delt husstand fulgte han modigt den kristne lære og blev en åndeligsindet ung mand om hvem Paulus kunne sige: „Jeg håber i forbindelse med Herren Jesus snart at sende Timoteus til jer [i Filippi], så min sjæl kan glæde sig når jeg bliver kendt med jeres situation. Jeg har nemlig ingen med en indstilling som hans, ingen der så oprigtigt vil bekymre sig for jeres situation. . . . I ved at han har stået prøve, at han har trællet sammen med mig, som et barn hos sin fader, for at fremme den gode nyhed.“ (Filipperne 2:19-22) I dag tager mange drenge og piger der lever i en religiøst delt husstand modigt standpunkt for den sande kristne lære. Ligesom Timoteus står de prøve, og vi glæder os meget over at de er en del af Jehovas organisation.

Mod til at ’sætte halsen på spil’

13. Hvordan udviste Akvila og Priskilla mod?

¹³ Akvila og hans hustru, Priskilla (Priska), satte et godt eksempel ved modigt at ’sætte halsen på spil’ for at hjælpe en trosfælle. De modtog Paulus i deres hjem, arbejdede sammen med ham som teltmagere og hjalp ham med at opbygge den nyoprettede menighed i Korinth. (Apostelgerninger 18:1-4) I løbet af deres 15 år lange venskab med Paulus satte de endog åbenlyst deres liv på spil for Paulus’ skyld. Mens Akvila og Priska boede i Rom skrev Paulus til de kristne i byen: „Hils Priska og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus, som har sat deres egen hals på spil for min sjæl, og som ikke blot jeg men også alle menighederne blandt nationerne siger tak.“ — Romerne 16:3, 4.

14. Hvilket bud handlede Akvila og Priska i overensstemmelse med da de satte deres hals på spil for Paulus?

¹⁴ Ved at sætte deres hals på spil for Paulus, handlede Akvila og Priska i overensstemmelse med Jesu ord: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.“ (Johannes 13:34) Dette bud var „nyt“ i den forstand at det gik videre end Moselovens krav om at man skulle elske sin næste som sig selv. (3 Mosebog 19:18) Dette krævede en selvopofrende kærlighed der rækker så langt at man er villig til at give sit liv for andre, ligesom Jesus gjorde. Forfatteren Tertullian, der levede i det andet og tredje århundrede, gengav hvad udenforstående sagde om de kristne: „’Se,’ siger de, ’hvor de dog elsker hinanden . . . og hvor de er rede til at dø for hinanden.’“ (Forsvarsskrift for de kristne) Især når vi kommer ud for forfølgelse kan der opstå situationer hvor vi vil være forpligtede til at vise vor broderkærlighed ved modigt at sætte livet på spil for at forhindre at vore trosfæller lider overlast eller dør for fjendens hånd. — 1 Johannes 3:16.

Mod bringer glæde

15, 16. Hvordan er mod forbundet med glæde, som det fremgår af Apostelgerninger, kapitel 16?

¹⁵ Paulus og Silas viste at det bringer glæde når man bevarer modet under trængsler. Efter ordre fra de civile myndigheder i byen Filippi blev de i fuld offentlighed slået med stokke og sat i blokken. Men de søgte ikke frygtsomt at undvige. Trods de prøvende omstændigheder var de stadig i besiddelse af gudgivent mod og den glæde dette medfører for trofaste kristne.

¹⁶ Ved midnatstid var Paulus og Silas optaget af at bede og prise Gud i sang. Pludselig blev fængslet rystet af et jordskælv så deres lænker løstes og dørene sprang op. Paulus og Silas aflagde frimodigt vidnesbyrd for den rædselsslagne arrestforvarer og hans familie, hvilket førte til at disse lod sig døbe som tjenere for Jehova. Arrestforvareren „glædede sig usigeligt sammen med hele sin husstand nu da han havde fået tro på Gud“. (Apostelgerninger 16:16-34) Det må også have glædet Paulus og Silas. Efter at vi nu har betragtet dette og andre bibelske eksempler på mod, hvordan kan vi da selv bevare modet som Jehovas tjenere?

Vær fortsat ved godt mod

17. Hvilken forbindelse er der mellem det at have mod og det at håbe på Jehova, som vist i Salme 27?

¹⁷ Det vil hjælpe os til at bevare modet hvis vi håber på Jehova. David sang: „Sæt dit håb til Jehova; vær modig og lad dit hjerte være stærkt. Ja, sæt dit håb til Jehova.“ (Salme 27:14) Salme 27 viser at David stolede på Jehova som ’sit livs fæstning’. (Vers 1) Det indgød ham mod at se hvordan Gud tidligere havde grebet ind over for hans modstandere. (Vers 2 og 3) Endnu en medvirkende faktor var Davids værdsættelse af Jehovas tilbedelsessted. (Vers 4) David fik desuden styrket sit mod idet han stolede helt på at Jehova ville hjælpe, beskytte og udfri ham. (Vers 5-10) Det var også til stor hjælp for David at han fortsat blev oplært i de principper der er forbundet med Jehovas retfærdige vej. (Vers 11) Davids tillidsfulde bøn om at han måtte blive reddet fra sine modstanderes hånd, bevirkede i forening med hans tro og håb at han kunne bevare modet. (Vers 12-14) Vi kan på lignende måde styrke vort mod og derved vise at vi ’sætter vort håb til Jehova’.

18. (a) Hvoraf fremgår det at regelmæssigt samvær med trosfæller der tjener Jehova kan hjælpe os til at bevare modet? (b) Hvordan kan de kristne møder indgive os mod?

¹⁸ Regelmæssigt samvær med trosfæller der tjener Jehova kan hjælpe os til at bevare modet. Da Paulus måtte rejse til Rom efter at han havde appelleret til kejseren, kom hans trosfæller ud for at møde ham ved Appius’ Torv og De Tre Kroer. „Da Paulus fik øje på dem,“ lyder beretningen, „takkede han Gud og fattede mod.“ (Apostelgerninger 28:15)