Hvordan tro og gudsfrygt giver os mod

„Vær modig og stærk . . . Jehova din Gud er med dig.“ — JOSUA 1:9.

1, 2. (a) Hvordan var israelitternes chance for at sejre over kana’anæerne set fra et menneskeligt synspunkt? (b) Hvilken forsikring fik Josua?

I 1473 f.v.t. stod israelitterne på tærskelen til det forjættede land. Om de udfordringer der ventede dem, sagde Moses: „Du går i dag over Jordan for at gå ind og drive nationer der er større og mægtigere end du, bort, og indtage byer der er store og befæstede til himmelen, et stort folk, og høje er de, anakitternes sønner, som du selv kender og om hvem du har hørt sige: ’Hvem kan holde stand over for Anaks sønner?’“ (5 Mosebog 9:1, 2) Ja, disse krigere af kæmpestørrelse var legendariske! Desuden havde nogle af kana’anæerne veludstyrede hære, med hestevogne hvis hjul var forsynet med jernleer. — Dommerne 4:13.

² Israel havde derimod været en nation af trælle, og de sidste 40 år havde folket tilbragt i ørkenen. Set fra et menneskeligt synspunkt var israelitternes chance for at sejre over kana’anæerne derfor lig nul. Men Moses troede fuldt og fast på Jehova og kunne ’se’ at han var med dem. (Hebræerne 11:27) „Jehova din Gud går over foran dig,“ sagde Moses til folket. „Han vil tilintetgøre dem, og han vil underkue dem foran dig.“ (5 Mosebog 9:3; Salme 33:16, 17) Efter at Moses var død, forsikrede Jehova Josua om at han også ville være med ham. Jehova sagde: „Bryd nu op; gå over Jordan dér, du og hele dette folk, ind i det land som jeg giver dem, Israels sønner. Ingen vil kunne holde stand over for dig alle dit livs dage. Som jeg var med Moses, vil jeg være med dig.“ — Josua 1:2, 5.

3. Hvad bidrog til Josuas tro og mod?

³ For at få Jehovas hjælp og ledelse måtte Josua læse og grunde over Guds lov og leve efter den. „Da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt,“ sagde Jehova. „Har jeg ikke overdraget dig hvervet? Vær modig og stærk. Bliv ikke opskræmt og vær ikke skrækslagen, for Jehova din Gud er med dig overalt hvor du færdes.“ (Josua 1:8, 9) Fordi Josua lyttede til Gud, blev han modig og stærk og havde lykken med sig på sin vej. De fleste andre i hans generation hørte ikke efter Guds røst. De havde derfor ikke lykken med sig, men døde i ørkenen.

Et folk der hverken havde tro eller mod

4, 5. (a) Hvordan var de ti spioners holdning sammenlignet med Josuas og Kalebs indstilling? (b) Hvordan reagerede Jehova på folkets mangel på tro?

⁴ Da Israels folk fyrre år tidligere første gang nærmede sig Kana’an, sendte Moses 12 mænd af sted for at udspionere landet. De ti af dem var skrækslagne da de vendte tilbage. „Hele det folk som vi så [i landet] var mænd af en usædvanlig højde,“ jamrede de. „Vi så nefilim dér, Anaks sønner, som er af nefilimslægten; så vi var som græshopper.“ Havde de ret i at ’hele folket’ — og ikke kun anakitterne — var kæmper? Nej. Og var anakitterne efterkommere af nefilim, der levede før Vandfloden? Selvfølgelig ikke! Disse overdrivelser fik imidlertid en bølge af frygt til at skylle gennem lejren. Folket ønskede endda at vende tilbage til Ægypten, det land hvor de havde været trælle! — 4 Mosebog 13:31–14:4.

⁵ To af spionerne, Josua og Kaleb, var dog ivrige efter at gå ind i det forjættede land. Kana’anæerne „er som brød for os“, sagde de. „Deres værn er veget fra dem, og Jehova er med os. Frygt ikke for dem.“ (4 Mosebog 14:9) Var det tåbeligt af Josua og Kaleb at være så optimistiske? Nej, slet ikke! Sammen med resten af nationen havde de set Jehova ydmyge Ægypten og landets guder ved hjælp af de ti plager. Derefter havde de set hvordan Jehova lod Farao og hans styrker drukne i Det Røde Hav. (Salme 136:15) De ti spioner og de der lod sig påvirke af dem, havde altså ingen grund til at være bange; de var uden undskyldning. „Hvor længe vil dette folk handle respektløst over for mig, og hvor længe vil de undlade at tro på mig trods alle de tegn jeg har gjort iblandt dem?“ sagde Jehova fuld af bedrøvelse. — 4 Mosebog 14:11.

6. Hvordan er mod knyttet til tro, og hvordan ses det i vor tid?

⁶ Jehova gik lige til sagens kerne — folkets feje og frygtsomme indstilling røbede at de manglede tro. Ja, tro og mod er nært forbundet, så nært at apostelen Johannes kunne skrive følgende om den kristne menighed og dens åndelige krigsførelse: „Dette er den sejr som har sejret over verden, vor tro.“ (1 Johannes 5:4) Den gode nyhed om Riget bliver i dag forkyndt på hele jorden fordi over seks millioner Jehovas Vidner — unge og gamle, stærke og skrøbelige — har en tro som Josuas og Kalebs. Ingen fjende har formået at bringe denne store, modige hær til tavshed. — Romerne 8:31.

’Hør ikke til dem som unddrager sig’

7. Hvad ligger der i det ’at unddrage sig’?

⁷ Jehovas tjenere i dag forkynder modigt den gode nyhed fordi de har samme indstilling som apostelen Paulus, der skrev: „Nu hører vi ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live.“ (Hebræerne 10:39) At ’unddrage sig’, som Paulus sagde, betyder ikke kun at man midlertidigt rammes af frygt, for det er noget mange af Guds trofaste tjenere har prøvet. (1 Samuel 21:12; 1 Kongebog 19:1-4) Det betyder derimod at „vige tilbage“ eller at „give slip på sandheden“, forklarer en bibelordbog. Den tilføjer at det græske udtryk for ’at unddrage sig’ kan være en metafor der betyder at „sænke sit sejl og dermed sætte farten ned“ i tjenesten for Gud. De der har en stærk tro, vil naturligvis ikke overveje at „sætte farten ned“ når der opstår problemer — uanset om det er forfølgelse, dårligt helbred eller andre prøvelser. De vil tværtimod fortsætte med at tjene Jehova med frisk mod i bevidstheden om at han nærer dyb omsorg for dem og kender deres begrænsninger. (Salme 55:22; 103:14) Har du en sådan tro?

8, 9. (a) Hvordan styrkede Jehova de første kristnes tro? (b) Hvad kan vi gøre for at styrke vores tro?

⁸ På et tidspunkt følte apostlene at de manglede tro, og sagde derfor til Jesus: „Giv os mere tro.“ (Lukas 17:5) Deres oprigtige anmodning blev besvaret, især på pinsedagen i år 33 da den lovede hellige ånd blev udgydt over disciplene og gav dem en større indsigt i Guds ord og hensigt. (Johannes 14:26; Apostelgerninger 2:1-4) Efter at disciplenes tro var blevet styrket, tog de fat på en forkyndelseskampagne der på trods af modstand bragte den gode nyhed ud til „al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23; Apostelgerninger 1:8; 28:22.

⁹ For at få en stærk tro og kunne fortsætte i tjenesten må også vi studere Skrifterne, tænke over det vi læser, og bede om den hellige ånd. Ligesom Josua, Kaleb og de første kristne disciple må vi indprente os sandheden fra Gud i vores sind og hjerte. Så vil vi have en tro der giver os det fornødne mod til at holde ud i vores åndelige krig og vinde sejr. — Romerne 10:17.

Tro på Guds eksistens er ikke nok

10. Hvad indebærer sand tro?

¹⁰ Som det fremgår af eksemplerne med fortidens trofaste tjenere for Gud, omfatter en tro der giver mod og udholdenhed, mere end blot troen på at Gud er til. (Jakob 2:19) Man må lære Jehova at kende som person og have fuldstændig tillid til ham. (Salme 78:5-8; Ordsprogene 3:5, 6) Desuden må man af hele sit hjerte tro at det er til bedste for os at følge Guds love og principper. (Esajas 48:17, 18) Sand tro indebærer også at man er fuldt og fast overbevist om at Jehova vil opfylde alle sine løfter og ’belønne dem som ivrigt søger ham’. — Hebræerne 11:1, 6; Esajas 55:11.

11. Hvordan blev Josua og Kaleb velsignet for deres tro og mod?

¹¹ En sådan tro står ikke stille. Den vokser i takt med at vi lever sandheden, ’smager’ velsignelserne og ’ser’ vores bønner blive besvaret, med andre ord, mærker Jehovas ledelse i vores liv. (Salme 34:8; 1 Johannes 5:14, 15) Vi kan være sikre på at Josuas og Kalebs tro blev stærkere efterhånden som de smagte Guds godhed. (Josua 23:14) Tænk over hvordan det gik Josua og Kaleb. De overlevede 40 års vandring i ørkenen, som Gud havde lovet at de ville. (4 Mosebog 14:27-30; 32:11, 12) De fik en aktiv andel i den seks år lange erobring af Kana’ans land. Og endelig blev de velsignet med et langt liv og et godt helbred og fik endda deres egne arvelodder. Ja, det er tydeligt at Jehova belønner dem der trofast og modigt tjener ham! — Josua 14:6, 9-14; 19:49, 50; 24:29.

12. Hvordan skal Salme 138:2 forstås?

¹² Guds loyale hengivenhed mod Josua og Kaleb minder os om salmistens ord: „Du har ladet opfyldelsen af dit ord overgå alt hvad dit navn står for.“ (Salme 138:2) Når Jehova knytter sit navn til et løfte, vil opfyldelsen af dette løfte „overgå“ alle forventninger. (Efeserne 3:20) De der ’lader Jehova være deres største glæde’, bliver aldrig skuffede. — Salme 37:3, 4.

En mand der „havde Guds velbehag“

13, 14. Hvorfor havde Enok brug for tro og mod?

¹³ Vi kan lære meget om tro og mod ved at se nærmere på det eksempel som et andet førkristent vidne for Jehova, nemlig Enok, viste. Selv før Enok begyndte at profetere, vidste han sandsynligvis at hans tro og mod ville blive sat på prøve. Hvordan kunne han vide det? Fordi Jehova i Edens Have havde sagt at der ville være fjendskab, eller had, mellem dem der tjener Gud, og dem der tjener Satan Djævelen. (1 Mosebog 3:15) Enok vidste også at dette had var brudt ud i lys lue tidligt i menneskehedens historie da Kain myrdede sin bror Abel. Deres far, Adam, levede jo i næsten 310 år efter at Enok var blevet født. — 1 Mosebog 5:3-18.

¹⁴ Til trods for disse kendsgerninger fortsatte Enok modigt med at ’vandre med den sande Gud’ og fordømte „de chokerende ord“ som folk udtalte imod Jehova. (1 Mosebog 5:22; Judas 14, 15) Dette frygtløse standpunkt for den sande tilbedelse skaffede åbenbart Enok mange fjender og bragte hans liv i fare. I dette tilfælde skånede Jehova sin profet for dødens veer. Efter at have forsikret Enok om at „han havde Guds velbehag“, tog Gud ham bort, måske under en profetisk trance, så han ikke så døden. — Hebræerne 11:5, 13; 1 Mosebog 5:24.

15. Hvordan er Enok et godt eksempel for Jehovas tjenere i dag?

¹⁵ Lige efter at Paulus havde nævnt at Enok blev taget bort, understregede han igen vigtigheden af tro: „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag.“ (Hebræerne 11:6) At Enok havde tro, hjalp ham til at vandre med Gud og forkynde hans domsbudskab for en gudløs verden. Derved var Enok et godt eksempel for os. Vi skal udføre et arbejde der ligner hans, i en verden der modstår den sande tilbedelse og er fyldt med fordærv af enhver slags. — Salme 92:7; Mattæus 24:14; Åbenbaringen 12:17.

Mod som følge af gudsfrygt

16, 17. Hvem var Obadja, og hvilken situation befandt han sig i?

¹⁶ Det er ikke kun tro der kan styrke modet hos os; det kan ærefrygt for Gud også. Lad os nu se på et enestående eksempel på en gudfrygtig mand der levede i profeten Elias’ dage, hvor kong Akab regerede over nordriget Israel. I kong Akabs regeringstid besmittede ba’alsdyrkelsen Nordriget i et hidtil uset omfang. Faktisk var der 450 ba’alsprofeter og 400 profeter for den hellige pæl (et fallossymbol) som spiste ved dronning Jesabels bord. — 1 Kongebog 16:30-33; 18:19.

¹⁷ Akabs hustru, Jesabel, var en grusom og hensynsløs fjende af Jehova, og hun prøvede at udrydde den sande tilbedelse af landet. Hun myrdede nogle af Jehovas profeter og prøvede endda at dræbe Elias, som undslap ved at følge Guds anvisninger og flygte over på den anden side af Jordan. (1 Kongebog 17:1-3; 18:13) Kan du forestille dig hvor vanskeligt det må have været at værne om den sande tilbedelse i Nordriget dengang? Og endnu værre, hvad nu hvis man arbejdede i selve kongeboligen? Det var netop den situation som den gudfrygtige Obadja, Akabs hushovmester, befandt sig i. — 1 Kongebog 18:3.

18. Hvordan var Obadja en eksemplarisk tilbeder af Jehova?

¹⁸ Obadja var uden tvivl både forsigtig og diskret i sin måde at tilbede Jehova på, men han gik ikke på kompromis. Der siges om ham i Første Kongebog 18:3: „Obadja havde . . . vist sig at nære stor frygt for Jehova.“ Ja, Obadjas gudsfrygt var eksemplarisk! Denne sunde frygt gav ham så til gengæld et usædvanligt mod, som kom til udtryk straks efter at Jesabel havde myrdet Jehovas profeter.

19. Hvad gjorde Obadja som vidnede om hans mod?

¹⁹ Vi læser: „Således havde Obadja, dengang Jesabel udryddede Jehovas profeter, taget hundrede profeter og skjult dem, halvtreds ad gangen, i en hule, og sørget for brød og vand til dem.“ (1 Kongebog 18:4) Som man kan forestille sig, var det yderst farligt i hemmelighed at bespise hundrede mand. Ikke alene måtte Obadja undgå at blive pågrebet af Akab og Jesabel, han måtte også undgå at blive opdaget af de 850 falske profeter der færdedes i paladset. Dertil kom at mange andre afgudsdyrkere i landet, fra bønder til fyrster, utvivlsomt ville gribe enhver lejlighed til at afsløre Obadja for at indynde sig hos kongen og dronningen. Alligevel sørgede Obadja modigt for Jehovas profeter, lige bag alle disse afgudsdyrkeres ryg. Et godt eksempel på hvad gudsfrygt kan sætte en i stand til!

20. Hvordan hjalp Obadjas gudsfrygt ham, og hvordan er hans eksempel til opmuntring for dig?

²⁰ Fordi Obadja viste gudsfrygt og mod, skærmede Jehova ham åbenbart mod hans fjender. Ordsprogene 29:25 siger: „At skælve for mennesker leder i snare, men den der stoler på Jehova beskyttes.“ Obadja var ikke noget overmenneske; han var bange for at blive fanget og dræbt, nøjagtig som vi ville være. (1 Kongebog 18:7-9, 12) Alligevel gav gudsfrygt ham mod til at overvinde den menneskefrygt han må have haft. Obadja er et godt eksempel for os alle og ikke mindst for dem der tjener Jehova med fare for at miste deres frihed eller endda deres liv. (Mattæus 24:9) Ja, måtte vi alle bestræbe os for at tjene Jehova „med gudsfrygt og ærefrygt“. — Hebræerne 12:28.

21. Hvad vil den næste artikel komme ind på?

²¹ Det er ikke kun tro og gudsfrygt der styrker modet; kærligheden kan være en endnu større drivkraft. „Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd,“ skrev Paulus. (2 Timoteus 1:7) I den næste artikel vil vi se på hvordan kærlighed kan hjælpe os til tappert og modigt at tjene Jehova i disse kritiske sidste dage. — 2 Timoteus 3:1.

Hvordan kærlighed styrker modet

„Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd.“ — 2 TIMOTEUS 1:7.

1, 2. (a) Hvad kan kærlighed få et menneske til? (b) Hvorfor var Jesu mod usædvanligt?

ET NYGIFT par var ude at dykke i nærheden af en by på Australiens østkyst. De var på vej op til overfladen da en stor hvidhaj pludselig fór hen imod kvinden. Modigt skubbede manden sin kone væk og lod hajen tage ham i stedet. „Han ofrede sit liv for mig,“ sagde enken ved mindehøjtideligheden.

² Ja, kærlighed kan få mennesker til at vise stort mod. Jesus Kristus sagde selv: „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ (Johannes 15:13) Mindre end et døgn efter at Jesus havde sagt disse ord, ofrede han sit liv, ikke kun for et enkelt menneske, men for hele menneskeslægten. (Mattæus 20:28) Og det var ikke noget han gjorde som følge af en pludselig indskydelse. Han vidste på forhånd at han ville blive latterliggjort og mishandlet, blive uretfærdigt dømt og slået ihjel på en marterpæl. Han havde endda forberedt sine disciple på at det ville ske: „Se, vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde, og de vil dømme ham til døden og overgive ham til folk fra nationerne, og de vil gøre nar af ham og spytte på ham og piske ham og dræbe ham.“ — Markus 10:33, 34.

3. Hvad lå til grund for Jesu store mod?

³ Hvad lå til grund for Jesu usædvanlige mod? Blandt andet hans tro og gudsfrygt. (Hebræerne 5:7; 12:2) Men først og fremmest udsprang Jesu mod af den kærlighed han havde til både Gud og mennesker. (1 Johannes 3:16) Hvis vi opdyrker en sådan kærlighed, foruden tro og gudsfrygt, vil vi kunne være lige så modige som Jesus. (Efeserne 5:2) Hvordan kan vi så udvikle denne kærlighed? Vi må forstå hvem der er kilden til den.

„Kærligheden er af Gud“

4. Hvorfor kan det siges at Jehova er den som kærligheden udspringer fra?

⁴ Jehova er selve indbegrebet af kærlighed og samtidig kilden til kærlighed. „I elskede,“ skrev apostelen Johannes, „lad os fortsat elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver som elsker, er født som følge af Gud og kender Gud. Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:7, 8) En person kan derfor kun opdyrke kristen kærlighed hvis han kommer nær til Jehova gennem nøjagtig kundskab, og hvis han lydigt og af hjertet handler i overensstemmelse med denne kundskab. — Filipperne 1:9; Jakob 4:8; 1 Johannes 5:3.

5, 6. Hvad hjalp de første disciple til at opdyrke den samme kærlighed som Jesus havde?

⁵ I den sidste bøn Jesus bad sammen med sine 11 trofaste apostle, viste han hvilken forbindelse der er mellem det at kende Gud og det at vokse i kærlighed. Han sagde: „Jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det, for at den kærlighed hvormed du har elsket mig kan være i dem og jeg i samhørighed med dem.“ (Johannes 17:26) Jesus hjalp sine disciple til at opdyrke den samme form for kærlighed som den der findes mellem ham og hans Fader, idet han både i ord og eksempel viste hvad Guds navn står for, nemlig Guds storslåede egenskaber. Derfor kunne Jesus sige: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ — Johannes 14:9, 10; 17:8.

⁶ En kærlighed som den Jesus viste, er en del af Guds ånds frugt. (Galaterne 5:22) Da de første kristne modtog den lovede hellige ånd på pinsedagen i år 33, blev de ikke kun mindet om mange af de ting Jesus havde undervist dem i; de fik også en større forståelse af Skrifterne. Denne dybere indsigt i Guds ord styrkede deres kærlighed til Gud. (Johannes 14:26; 15:26) Hvad blev resultatet? At de frimodigt og nidkært forkyndte den gode nyhed, endda med fare for deres eget liv. — Apostelgerninger 5:28, 29.

Mod og kærlighed vist i handling

7. Hvad måtte Paulus og Barnabas udholde på deres missionsrejse?

⁷ Apostelen Paulus skrev: „Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd.“ (2 Timoteus 1:7) Paulus talte af personlig erfaring. Tænk over hvad han og Barnabas kom ud for på deres fælles missionsrejse. De forkyndte i en række byer, deriblandt Antiochia, Ikonium og Lystra. I hver eneste by var der nogle som fik tro, men andre der var meget fjendtligsindede. (Apostelgerninger 13:2, 14, 45, 50; 14:1, 5) I Lystra blev Paulus oven i købet stenet af en rasende pøbelskare og efterladt fordi man mente at han var død! „Men da disciplene slog kreds om ham, rejste han sig op og gik ind i byen. Og den næste dag tog han sammen med Barnabas af sted til Derbe.“ — Apostelgerninger 14:6, 19, 20.

8. Hvordan afspejlede Paulus’ og Barnabas’ mod deres dybe kærlighed til andre mennesker?

⁸ Blev Paulus og Barnabas så opskræmt af dette overfald på Paulus at de gav op? Nej, tværtimod! Efter at de to mænd havde „gjort adskillige til disciple“ i Derbe, „vendte de tilbage til Lystra og til Ikonium og til Antiochia“. Hvorfor? For at opmuntre de nye til at forblive stærke i troen. Paulus og Barnabas sagde: „Vi skal gennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.“ Det er tydeligt at deres mod udsprang af deres dybe kærlighed til Jesu „små får“. (Apostelgerninger 14:21-23; Johannes 21:15-17) Efter at have udnævnt ældste i de nye menigheder og bedt en bøn „betroede [Paulus og Barnabas] dem til Jehova, som de havde fået tro på“.

9. Hvordan reagerede de ældste fra Efesus på den kærlighed Paulus viste dem?

⁹ Paulus havde stor omsorg for andre og var meget tapper, og det fik mange af den tids kristne til at elske ham højt. Lad os se på hvad der skete ved et møde som Paulus holdt med de ældste fra byen Efesus, hvor han havde tilbragt tre år og var blevet udsat for stor modstand. (Apostelgerninger 20:17-31) Efter at have opmuntret dem til at være hyrder for Guds hjord som var betroet i deres varetægt, knælede Paulus ned sammen med dem og bad. Derefter blev der „en hel del gråd blandt dem alle, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham ømt, idet de især var smerteligt berørt af det ord han havde sagt om at de ikke mere skulle se hans ansigt“. Man ser hvor højt disse brødre elskede Paulus! Da tiden var inde til at han og hans rejsefæller skulle af sted, måtte de ligefrem ’rive sig løs’ fordi de lokale ældste ikke ville lade dem gå. — Apostelgerninger 20:36–21:1.

10. Hvordan har Jehovas Vidner i nutiden modigt vist hinanden kærlighed i vanskelige situationer?

¹⁰ I dag er rejsende tilsynsmænd, de ældste i menighederne og mange andre meget afholdte fordi de modigt ofrer sig for Jehovas får. Vi ser eksempler i lande der hærges af borgerkrig, eller hvor forkyndelsesarbejdet er under forbud; her har rejsende tilsynsmænd og deres koner sat liv og frihed på spil for at besøge menigheder. Mange Jehovas Vidner er også blevet udsat for lidelser fra fjendtligsindede herskere og deres håndlangere fordi de ikke har villet forråde deres trosfæller eller røbe hvor de fik den åndelige føde fra. Tusinder af andre er blevet forfulgt, torteret og endda dræbt fordi de ikke vil lade være med at forkynde den gode nyhed eller med at komme sammen med deres trosfæller ved kristne møder. (Apostelgerninger 5:28, 29; Hebræerne 10:24, 25) Lad os efterligne den tro og kærlighed som sådanne modige brødre og søstre har vist! — 1 Thessaloniker 1:6.

Lad ikke din kærlighed blive kold

11. På hvilke måder fører Satan åndelig krig mod Jehovas tjenere, og hvordan kan de modstå hans angreb?

¹¹ Da Satan blev kastet ned til jorden, var han opsat på at lade sin vrede gå ud over Jehovas tjenere fordi de „holder Guds bud og [vidner] om Jesus“. (Åbenbaringen 12:9, 17) Én taktik Djævelen bruger, er forfølgelse. Det er imidlertid en strategi der ofte giver bagslag fordi den binder Guds tjenere endnu tættere sammen med den kristne kærligheds bånd og får mange til at vise større nidkærhed. En anden taktik Satan benytter, er at appellere til menneskers syndige tilbøjeligheder. At modstå dette kneb kræver en anden slags mod, for her er der tale om en kamp der foregår i menneskets indre, en kamp mod urette ønsker i vores eget ’forræderiske og desperate’ hjerte. — Jeremias 17:9; Jakob 1:14, 15.

12. Hvordan bruger Satan „verdens ånd“ i sit forsøg på at svække vores kærlighed til Gud?

¹² Satan har også et andet magtfuldt våben på lager — „verdens ånd“, det vil sige den fremherskende tilbøjelighed eller drivkraft i verden, som er i direkte modstrid med Guds hellige ånd. (1 Korinther 2:12) Verdens ånd fremmer begærlighed og materialisme — „øjnenes begær“. (1 Johannes 2:16; 1 Timoteus 6:9, 10) Der er ikke noget forkert ved penge og materielle ting som sådan, men hvis vores kærlighed til dem fortrænger vores kærlighed til Gud, har Satan vundet en sejr. Verdens ånd har magt, eller myndighed, i den forstand at den appellerer til det syndige kød, er underfundig og vedholdende og kan trænge ind overalt. Lad ikke verdens ånd inficere dit hjerte! — Efeserne 2:2, 3; Ordsprogene 4:23.

13. Hvordan kan vores moralske mod blive sat på prøve?

¹³ Det kræver moralsk mod at holde stand og afvise denne verdens ugudelige ånd. For eksempel skal der mod til at rejse sig og forlade en biograf eller slukke for computeren eller tv’et når der dukker uanstændige billeder op. Det kræver mod og mandshjerte at modstå negativt gruppepres eller at droppe dårlige venner. Og det kræver mod at værne om Guds love og principper når man bliver latterliggjort af skolekammerater, kolleger, naboer eller slægtninge. — 1 Korinther 15:33; 1 Johannes 5:19.

14. Hvad skal vi gøre hvis vi er blevet inficeret med verdens ånd?

¹⁴ Hvor er det vigtigt at vi styrker vores kærlighed til Gud og vores åndelige brødre og søstre! Tag dig tid til at analysere dine mål og din livsstil for at finde ud af om du på en eller anden måde er blevet inficeret med verdens ånd. Hvis du er — selvom det måske kun er ganske lidt — så bed Jehova om at give dig mod til at bekæmpe den og holde den på afstand. Jehova vil ikke ignorere sådanne oprigtige anmodninger. (Salme 51:17) Desuden er Guds ånd langt stærkere end verdens ånd. — 1 Johannes 4:4.

Mod under personlige prøvelser

15, 16. Hvordan kan en kærlighed som den Jesus viste, hjælpe os til at klare personlige prøvelser? Nævn et eksempel.

¹⁵ Andre udfordringer Jehovas tjenere må kæmpe med, er sygdom, handicap, depression og mange andre problemer der skyldes ufuldkommenhed og høj alder. (Romerne 8:22) En kærlighed som den Jesus viste, kan hjælpe os til at klare sådanne prøvelser. Tag for eksempel Namangolwa, der voksede op i en kristen familie i Zambia. Hun blev invalid da hun var to år gammel. „Jeg følte mig meget forlegen,“ siger hun, „og forestillede mig at mit udseende ville virke frastødende på andre. Men mine åndelige brødre hjalp mig til at se tingene i et andet lys. Jeg overvandt min forlegenhed, og til sidst blev jeg døbt.“

¹⁶ Selvom Namangolwa har en kørestol, er hun ofte nødt til at kravle på alle fire når hun færdes på en sandet grusvej. Alligevel er hun hjælpepioner mindst to gange om året. En kvinde begyndte at græde da Namangolwa forkyndte for hende, fordi hun blev så rørt over vores søsters tro og tapperhed. Et vidnesbyrd om at Jehova har velsignet Namangolwa rigt, er at fem af hendes bibelstudieelever er blevet døbt, og en af dem tjener nu som ældste. „Mine ben gør ofte frygtelig ondt,“ siger hun, „men det lader jeg mig ikke standse af.“ Denne søster er blot et af mange Jehovas Vidner jorden over som er fysisk skrøbelige, men åndeligt stærke på grund af deres kærlighed til Gud og næsten. Der er ingen tvivl om at alle disse er meget dyrebare i Jehovas øjne! — Haggaj 2:7.

17, 18. Hvad hjælper mange til at udholde sygdom og andre prøvelser? Nævn lokale eksempler.

¹⁷ Også kronisk sygdom kan få en til at miste modet eller blive deprimeret. „I den bogstudiegruppe jeg er tilsluttet,“ fortæller en ældste, „er der en søster som lider af sukkersyge og nyresvigt, en der har kræft, to der har svære gigtsmerter, og en der har både lupus og fibromyalgi. De kan godt have deres nedture. Men det er kun når de er meget syge eller indlagt på hospitalet at de svigter møderne. Alle er regelmæssige i forkyndelsen. De minder mig om Paulus, der sagde: ’Når jeg er svag, så er jeg stærk.’ Jeg beundrer dem for deres kærlighed og tapperhed. Måske giver deres situation dem et klarere livssyn og hjælper dem til at koncentrere sig om det der virkelig betyder noget.“ — 2 Korinther 12:10.

¹⁸ Hvis du kæmper med invaliditet, sygdom eller andre problemer, så „bed uophørligt“ om hjælp så du ikke bukker under for modløshed. (1 Thessaloniker 5:14, 17) Du vil højst sandsynligt gennemleve følelsesmæssige op- og nedture, men prøv at koncentrere dig om positive, åndelige ting, især vores dyrebare håb om Riget. „For mig er forkyndelsen ren terapi,“ siger en søster. At fortælle andre om den gode nyhed hjælper hende til at bevare et positivt livssyn.

Kærlighed hjælper overtrædere til at vende tilbage til Jehova

19, 20. (a) Hvad kan hjælpe dem der har begået en synd, til at få det fornødne mod til at vende tilbage til Jehova? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁹ Mange som er blevet åndeligt svage eller er blevet overlistet af en synd, synes det er svært at vende tilbage til Jehova. Men de vil få det fornødne mod hvis de oprigtigt angrer og ændrer sind og vækker deres kærlighed til Gud til live igen. Tag for eksempel Mario,a som bor i USA. Mario forlod den kristne menighed og blev alkoholiker og stofmisbruger. Efter 20 år endte han i fængsel. „Jeg begyndte at tænke seriøst over min fremtid og at læse i Bibelen igen,“ fortæller Mario. „Som tiden gik, kom jeg til at værdsætte Jehovas egenskaber, især hans barmhjertighed, som jeg ofte bad om. Da jeg blev løsladt fra fængselet, begyndte jeg at komme til de kristne møder, og til sidst blev jeg genoptaget. Fysisk set høster jeg som jeg har sået, men nu har jeg et vidunderligt håb. Jeg kan ikke takke Jehova nok for hans barmhjertighed og tilgivelse.“ — Salme 103:9-13; 130:3, 4; Galaterne 6:7, 8.

²⁰ De der befinder sig i situationer som Marios, må selvfølgelig gøre en ihærdig indsats for at vende tilbage til Jehova. Men den kærlighed som de gennem bibelstudium, bøn og grundig eftertanke har vakt til live igen, vil give dem det mod og den beslutsomhed de har brug for. Mario følte sig også styrket af håbet om Riget. Ja, sammen med kærlighed, tro og gudsfrygt kan håbet være en magtfuld drivkraft til at gøre det gode. I den næste artikel vil vi se nærmere på denne dyrebare åndelige gave.

[Fodnote]

Sæt dit håb til Jehova og vær modig

„Sæt dit håb til Jehova; vær modig og lad dit hjerte være stærkt. Ja, sæt dit håb til Jehova.“ — SALME 27:14.

1. Hvor stor betydning har håb, og hvordan bruges ordet i Bibelen?

ET ÆGTE håb er som et klart lys. Det hjælper os til at se bag om de nuværende prøvelser og se fremtiden i møde med glæde og godt mod. Kun Jehova kan give os et pålideligt håb, og det gør han gennem sit inspirerede ord. (2 Timoteus 3:16) Faktisk forekommer ordene „håb“ og „håbe“ og former af disse ord over 170 gange i Bibelen. De sigter både til den ivrige og sikre forventning om noget godt og til genstanden eller målet for denne forventning.a Et sådant håb er mere end blot et ønske, som kan være uden grundlag og derfor ikke med sikkerhed vil blive opfyldt.

2. Hvad betød det for Jesus at have et håb?

² Når Jesus blev udsat for prøvelser og trængsler, så han ud over den øjeblikkelige situation og satte sit håb til Jehova. ’For den glæde der lå foran ham, udholdt han en marterpæl, idet han foragtede skammen, og han har nu taget sæde ved højre side af Guds trone.’ (Hebræerne 12:2) Jesus var stærkt optaget af muligheden for at hævde Jehovas suverænitet og hellige hans navn, og han var derfor lydig mod Ham i et og alt, uanset hvad det kostede ham.

3. Hvad betyder det for Guds tjenere at have et håb?

³ Kong David pegede på forbindelsen mellem håb og mod. Han sagde: „Sæt dit håb til Jehova; vær modig og lad dit hjerte være stærkt. Ja, sæt dit håb til Jehova.“ (Salme 27:14) Hvis vores hjerte skal være stærkt, må vi aldrig lade håbet blive svagt; vi må altid have det klart for øje og nære det dybt i vores hjerte. Det vil hjælpe os til at efterligne Jesu mod og nidkærhed mens vi deltager i det arbejde han befalede sine disciple at udføre. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Håbet nævnes endda sammen med tro og kærlighed som en af de værdifulde, ja, uundværlige, egenskaber der kendetegner tjenere for Gud. — 1 Korinther 13:13.

Er du ’rig i håbet’?

4. Hvad ser salvede kristne og deres medarbejdere blandt de „andre får“ ivrigt frem til?

⁴ Guds folk har en vidunderlig fremtid i udsigt. Salvede kristne venter ivrigt på at komme til at regere sammen med Kristus i himmelen, mens de „andre får“ nærer det håb at „blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds [jordiske] børns herlige frihed“. (Johannes 10:16; Romerne 8:19-21; Filipperne 3:20) Denne „herlige frihed“ omfatter udfrielse fra synden og dens forfærdelige følger. Dette og intet mindre er hvad Jehova — Giveren af „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“ — vil skænke sine loyale tjenere. — Jakob 1:17; Esajas 25:8.

5. Hvordan bliver vi „rige i håbet“?

⁵ Hvor meget skal det kristne håb betyde for os i dagligdagen? I Romerbrevet 15:13 læser vi: „Måtte Gud der giver håb, fylde jer med al glæde og fred ved at I har tro, så I må være rige i håbet med hellig ånds kraft.“ Ja, håbet kan sammenlignes med et lys — ikke med et stearinlys der skinner i mørket, men med det strålende lys fra solen der står op. Det giver os fred i sindet, fylder vores tilværelse med lykke og mening og får os til at fatte mod. Læg mærke til at vi bliver „rige i håbet“ når vi tror på Guds skrevne ord og får hans hellige ånd. Romerbrevet 15:4 siger: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ Spørg derfor dig selv: ’Holder jeg håbet levende og lysende ved daglig at læse i Bibelen og studere den grundigt? Beder jeg ofte om Guds ånd?’ — Lukas 11:13.

6. Hvad må vi vogte os for hvis vi ønsker at bevare et lysende håb?

⁶ Jesus, som er vores største forbillede, fandt styrke i Guds ord. Ved at betragte ham nøje kan vi undgå at ’blive trætte og give tabt i vores sjæle’. (Hebræerne 12:3) Hvis vores gudgivne håb begynder at lyse mindre klart i vores sind og hjerte eller vi lader os distrahere af andre ting — måske materiel stræben eller verdslige mål — kan vi blive overmandet af åndelig træthed og miste vores moralske styrke og mod. I den situation kan vi endda risikere at lide „skibbrud med hensyn til troen“. (1 Timoteus 1:19) Et ægte håb styrker derimod vores tro.

Håb — en bestanddel af troen

7. Hvorfor er håbet vigtigt for troen?

⁷ „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses,“ siger Bibelen. (Hebræerne 11:1) Håbet er derfor ikke blot et vedhæng til troen, men en vigtig bestanddel af den. Lad os betragte Abrahams eksempel. Set fra et menneskeligt synspunkt var han og Sara ude over den alder hvor det var muligt at få børn, da Jehova lovede dem en arving. (1 Mosebog 17:15-17) Hvordan reagerede Abraham? „Skønt uden for håb troede han dog, på grundlag af håb, for at han kunne blive fader til mange nationer.“ (Romerne 4:18) Ja, Abrahams gudgivne håb gav hans tro på at han ville få et afkom, et fast fundament. Hans tro styrkede så til gengæld hans håb og gjorde det mere sikkert. Abraham og Sara havde endda mod på at forlade deres hjem og slægtninge og bo i telte i et fremmed land resten af deres dage.

8. Hvordan styrkes håbet når vi trofast holder ud?

⁸ Abraham bevarede et stærkt håb ved at adlyde Jehova i ét og alt, også når det var vanskeligt for ham. (1 Mosebog 22:2, 12) Også vi kan være helt sikre på at vi vil få vores belønning når vi adlyder Jehova og holder ud. „Udholdenheden,“ skrev Paulus, udvirker „en godkendt tilstand“, som igen udvirker håb, „og håbet fører ikke til skuffelse.“ (Romerne 5:4, 5) Det er grunden til at Paulus også skrev: „Vi ønsker brændende at enhver af jer viser den samme flid, så I til det sidste har fuld forvisning i håbet.“ (Hebræerne 6:11) Et sådant positivt udsyn, som er baseret på et nært forhold til Jehova, kan hjælpe os til tappert og med glæden i behold at udholde vanskeligheder af enhver art.

„Glæd jer i håbet“

9. Hvad kan vi regelmæssigt gøre for at blive ved med at ’glæde os i håbet’?

⁹ Det håb Gud har givet os, overgår alt hvad verden har at byde på. I Salme 37:34 får vi følgende opfordring: „Sæt dit håb til Jehova og hold dig til hans vej, så ophøjer han dig til at tage jorden i besiddelse. Når de ugudelige udryddes, ser du det.“ Ja, vi har al mulig grund til at ’glæde os i håbet’. (Romerne 12:12) Men for at kunne det må vi holde os håbet klart for øje. Grunder du over dit gudgivne håb? Kan du se dig selv i Paradiset, sund og rask, fri for bekymringer, omgivet af mennesker du elsker, og i gang med et virkelig tilfredsstillende arbejde? Lader du tankerne dvæle ved paradisbillederne i vores publikationer? En sådan eftertanke kan sammenlignes med at man regelmæssigt pudser et vindue hvorfra der er en smuk udsigt. Hvis vi forsømmer at pudse vinduet, vil støv og snavs hurtigt sløre udsigten og gøre den mindre indbydende, og så kan vores opmærksomhed blive fanget af andre ting. Måtte vi aldrig tillade at det sker!

10. Hvorfor styrker dét at vi ser frem til belønningen, vores forhold til Jehova?

¹⁰ Den vigtigste grund til at vi tjener Jehova, er selvfølgelig at vi elsker ham. (Markus 12:30) Men vi bør også ivrigt se frem til belønningen. Det forventer Jehova i virkeligheden at vi gør! I Hebræerbrevet 11:6 står der: „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ Hvorfor ønsker Jehova at vi skal betragte ham som den der belønner os? Fordi vi på den måde viser at vi kender vores himmelske Fader godt. Han er gavmild, og han elsker sine børn. Tænk hvor ulykkelige vi ville være, og hvor nemt vi ville miste modet hvis ikke vi havde „en fremtid og et håb“. — Jeremias 29:11.

11. Hvordan hjalp Guds løfter Moses til at træffe kloge beslutninger?

¹¹ Moses var et enestående eksempel med hensyn til at holde sig det gudgivne håb klart for øje. Som „søn af Faraos datter“ havde Moses alle tænkelige muligheder. Han kunne opnå magt og prestige og få del i alle Ægyptens rigdomme. Ville han søge disse ting, eller ville han tjene Jehova? Moses valgte modigt det sidste. Hvorfor? Fordi han „så . . . ufravendt frem til betalingen af lønnen“. (Hebræerne 11:24-26) Ja, Moses var alt andet end ligeglad med det håb Jehova havde givet ham.

12. Hvordan er det kristne håb som en hjelm?

¹² Apostelen Paulus sammenlignede håbet med en hjelm. Vores symbolske hjelm beskytter vores tænkeevne, sætter os i stand til at træffe fornuftige valg, prioritere klogt og bevare vores integritet. (1 Thessaloniker 5:8) Har du altid din symbolske hjelm på? Hvis du har, vil du ikke sætte dit håb „til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“. Det kræver mod ikke at lade sig lede af populære tendenser og at undgå en selvisk stræben, men det er rigeligt indsatsen værd! Når alt kommer til alt, hvorfor skulle man så stille sig tilfreds med noget der er ringere end „det virkelige liv“, som venter dem der elsker Jehova og sætter deres håb til ham? — 1 Timoteus 6:17, 19.

„Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig“

13. Hvad forsikrer Jehova sine loyale tjenere om?

¹³ Folk der sætter deres håb til den nuværende tingenes ordning, må se morgendagen i møde med bange anelser, for de „veer“ verden oplever, bliver stadig værre. (Mattæus 24:8) De der håber på Jehova, har ikke en sådan frygt. De vil fortsat „bo trygt, ja, uforstyrret af ulykkens rædsel“. (Ordsprogene 1:33) Fordi det ikke er den nuværende tingenes ordning de sætter deres håb til, følger de med glæde Paulus’ tilskyndelse: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’“ — Hebræerne 13:5.

14. Hvorfor behøver kristne ikke at bekymre sig overdrevent om deres materielle behov?

¹⁴ Det stærke udtryk „ikke på nogen måde“ viser tydeligt at Gud vil tage sig af os. Også Jesus forsikrede os om Guds kærlige omsorg. Han sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift. Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer.“ (Mattæus 6:33, 34) Jehova er klar over hvor stor en udfordring det er for os at være nidkære for hans rige og samtidig sørge for vores daglige fornødenheder. Vi kan derfor roligt sætte hele vores lid til at han kan og vil dække vores behov. — Mattæus 6:25-32; 11:28-30.

15. Hvordan holder kristne ’øjet klart’?

¹⁵ Vi viser at vi har tillid til Jehova, ved at holde ’øjet klart’. (Mattæus 6:22, 23) Et klart øje er oprigtigt, har et rent motiv og er uden begærlighed og selviske ambitioner. At have et klart øje betyder ikke at man skal leve et liv i ussel fattigdom eller forsømme sine kristne forpligtelser. Nej, det betyder at man må have ’et sundt sind’ og sætte tjenesten for Jehova på førstepladsen. — 2 Timoteus 1:7.

16. Hvorfor er det nødvendigt at have tro og mod for at holde øjet klart?

¹⁶ For at kunne holde øjet klart må man have tro og mod. Hvad vil du for eksempel gøre hvis en arbejdsgiver insisterer på at du regelmæssigt skal arbejde på tidspunkter hvor der er kristne møder? Vil du så modigt blive ved med at sætte det åndelige højest? Hvis man tvivler på at Jehova vil opfylde sit løfte om at tage sig af sine tjenere, behøver Satan blot at øge presset for at få en til at holde helt op med at komme til møderne. Ja, hvis vi mangler tro, kan Satan få tag i os så det bliver ham, og ikke Jehova, der bestemmer hvad der er det vigtigste for os. Det ville være dybt tragisk! — 2 Korinther 13:5.

„Sæt dit håb til Jehova“

17. Hvordan bliver de der stoler på Jehova, velsignet allerede nu?

¹⁷ Bibelen viser tydeligt at de der sætter deres håb til Jehova og stoler på ham, aldrig vil stå som tabere. (Ordsprogene 3:5, 6; Jeremias 17:7) Det er sandt at de indimellem kan være nødt til at stille sig tilfreds med mindre i materiel henseende, men det betragter de som et lille offer sammenlignet med de velsignelser der venter dem. De viser at de ’sætter deres håb til Jehova’ og har tillid til at han i sidste ende vil give sine loyale alt godt som deres hjerte beder om. (Salme 37:4, 34) Derfor oplever de allerede nu en sand og ægte lykke. „De retfærdiges forventning er fryd, men de ugudeliges håb går til grunde.“ — Ordsprogene 10:28.

18, 19. (a) Hvilken kærlig forsikring giver Jehova os? (b) Hvordan kan Jehova blive ved med at være ved vores side?

¹⁸ Når en lille dreng går med sin far i hånden, føler han sig rolig og tryg. Sådan har vi det også når vi vandrer med vores himmelske Fader. „Vær ikke bange,“ sagde Jehova til Israel, „for jeg er med dig. . . . Ja, jeg vil hjælpe dig. For jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd, jeg er den der siger til dig: ’Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’“ — Esajas 41:10, 13.

¹⁹ Det er et hjertevarmende billede — tænk, Jehova griber fat i vores hånd! „Jeg har bestandig holdt mig Jehova for øje,“ skrev David. „Fordi han er ved min højre, bliver jeg ikke bragt til at vakle.“ (Salme 16:8) Hvad kan vi gøre for at Jehova bliver ved med at være ved vores side? I hvert fald to ting. For det første må vi lade hans ord lede os på alle livets områder, og for det andet kan vi se frem til den vidunderlige belønning Jehova har stillet os i udsigt. Salmisten Asaf sang: „Jeg er til stadighed hos dig; du har grebet fat i min højre hånd. Med dit råd fører du mig, og senere henter du mig til herlighed.“ (Salme 73:23, 24) Med en sådan forsikring kan vi se fremtiden i møde med tillid.

„Jeres befrielse nærmer sig“

20, 21. Hvilken fremtid venter dem der sætter deres håb til Jehova?

²⁰ For hver dag der går, bliver det stadig vigtigere at vi har Jehova ved vores side. Snart vil Satans verden opleve en trængsel uden sidestykke, der vil begynde med at falsk religion bliver ødelagt. (Mattæus 24:21) Mennesker der har vendt Gud ryggen, vil blive grebet af frygt. Men midt i dette kaos vil Jehovas modige tjenere glæde sig i håbet. „Når disse ting begynder at ske,“ sagde Jesus, „da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Lukas 21:28.

²¹ Ja, lad os glæde os over det håb Gud har givet os, og ikke lade os narre eller lokke af Satans snedige forsøg på at distrahere os. Og lad os samtidig ihærdigt arbejde på at opdyrke tro, kærlighed og gudsfrygt. Når vi gør det, vil vi have mod til at adlyde Jehova under alle forhold og stå Djævelen imod. (Jakob 4:7, 8) Ja, „vær modige, og lad jeres hjerte være stærkt, alle I der venter på Jehova“. — Salme 31:24.

[Fodnote]