Oprørere — eller forkyndere af sandheden?

11. Hvilken kampagne iværksatte vores brødre i Canada, og hvorfor?

¹¹ I 1940’erne blev Jehovas Vidner i Canada udsat for voldsom modstand. I 1946 tilrettelagde vores brødre derfor en kampagne som varede 16 dage, hvor de offentliggjorde statens tilsidesættelse af religionsfriheden. De uddelte en traktat med titlen Quebec’s Burning Hate for God and Christ and Freedom Is the Shame of All Canada (Quebecs brændende had til Gud og Kristus og friheden er en skamplet på Canada). Denne firesiders traktat afslørede i detaljer at gejstligheden stod bag den uro, pøbelvold og brutalitet fra politiets side som vores brødre i provinsen Quebec blev udsat for. „De ulovlige arrestationer af Jehovas Vidner fortsætter,“ stod der i traktaten. „I Greater Montreal har omkring 800 anklager mod Jehovas Vidner hobet sig op.“

12. (a) Hvordan reagerede modstanderne på traktatkampagnen? (b) Hvilken lovovertrædelse blev vores brødre sigtet for? (Se også fodnote).

¹² Som reaktion på denne traktat erklærede Quebecs premierminister Maurice Duplessis, som arbejdede hånd i hånd med den romerskkatolske kardinal Villeneuve, „nådesløs krig“ mod Jehovas Vidner. Antallet af sagsanlæg blev hurtigt fordoblet fra 800 til 1.600. „Politiet arresterede os så mange gange at vi ikke længere havde tal på det,“ fortalte en pionersøster. Forkyndere som blev pågrebet mens de uddelte traktaten, blev sigtet for „injurier og for at ophidse til oprør“.b

13. Hvem var den første der blev stillet for retten sigtet for at tilskynde til oprør, og hvordan lød rettens kendelse?

¹³ I 1947 var bror Aimé Boucher og hans døtre Gisèle, på 18 år, og Lucille, på 11, de første der blev stillet for retten sigtet for at tilskynde til oprør. De havde uddelt traktaten i nærheden af deres farm i det bakkede landskab syd for byen Quebec, men det var svært at opfatte dem som kriminelle urostiftere. Bror Boucher var en ydmyg og mild mand som passede sin farm og af og til tog ind til byen med hest og vogn. Ikke desto mindre havde hans familie selv været udsat for noget af den mishandling traktaten beskrev. Dommeren ved retten, som hadede Jehovas Vidner, nægtede at lytte til de vidnesbyrd der beviste at familien Boucher var uskyldig. Han godtog i stedet anklagerens påstand om at traktaten opfordrede til fjendtlighed, og at Boucher-familien af den grund skulle kendes skyldig. Dommerens synspunkt kunne koges ned til følgende: Det er en forbrydelse at sige sandheden. Aimé og Gisèle blev dømt for injurier og oprørsstiftelse, og selv den unge Lucille blev fængslet i to dage. Brødrene appellerede til Canadas højesteret, som indvilligede i at behandle sagen.

14. Hvordan reagerede brødrene i Quebec i de år forfølgelsen varede?

¹⁴ Til trods for voldelige og vedvarende angreb fortsatte vores modige brødre og søstre i Quebec i mellemtiden deres forkyndelse af Riget — ofte med imponerende resultater. I løbet af fire år, regnet fra det tidspunkt hvor traktatkampagnen begyndte i 1946, voksede antallet af Jehovas Vidner i Quebec fra 300 til 1.000!c

15, 16. (a) Hvilken kendelse afsagde Canadas højesteret i sagen mod familien Boucher? (b) Hvilken virkning havde denne sejr på brødrene og udenforstående?

¹⁵ I juni 1950 behandlede de ni dommere ved Canadas højesteret sagen vedrørende Aimé Boucher. Et halvt år senere, den 18. december 1950, afsagde højesteret en kendelse i vores favør. Hvorfor? Bror Glen How, der var advokat for Jehovas Vidner, forklarede at retten erklærede sig enig med forsvaret i dets argument, gående ud på at „tilskyndelse til oprør“ forudsætter at man agiterer for voldsanvendelse eller oprør mod myndighederne. Men traktaten „indeholdt ikke sådanne tilskyndelser og var derfor omfattet af ytringsfriheden“. Bror How tilføjede: „Jeg så på nærmeste hold hvordan Jehova skænkede os sejren.“d

¹⁶ Højesterets afgørelse var en markant sejr for Guds rige. Den eliminerede grundlaget for alle de 122 verserende sager hvor Jehovas Vidner i Quebec var blevet sigtet for injurier og tilskyndelse til oprør. Rettens afgørelse betød også at indbyggerne i Canada og resten af Commonwealth nu havde frihed til at give udtryk for deres bekymringer vedrørende myndighedernes fremgangsmåde. Desuden knækkede denne sejr nakken på det angreb som kirken og myndighederne i forening havde rettet mod Jehovas Vidners frihed i provinsen Quebec.e