-
Forsvar for trosfriheden blandt indfødte befolkningerHvad dine bidrag bliver brugt til
-
-
“Så meget for så få”
På samme tid kom vores brødre ud for en lignende modstand i San Juan de Ilumán, en by i Ecuador hvor der bor en del mennesker som hører til Otavalo-dalens indfødte befolkning. I 2014 fik vores venner de nødvendige tilladelser til at bygge en rigssal, og de gik straks i gang. Men en lokal præst gik i spidsen for en hob på over 100 mennesker og stoppede byggeriet med magt. De lokale myndigheder gav derefter ordre til at Jehovas Vidner skulle holde op med at afholde deres møder.
De juridiske afdelinger på Afdelingskontoret i Ecuador og på Hovedkontoret i USA gik nu sammen om at forsvare den lokale menighed over for dette overgreb mod trosfriheden, og de lagde sag an ved en domstol. Resultatet blev at de lokale myndigheder trak deres modstand tilbage og gav menigheden lov til både at holde møder igen og at færdiggøre byggeriet af rigssalen. Men for at beskytte Jehovas Vidners rettigheder i fremtiden gik vores advokater videre til højere domstole for at få afgjort et grundlæggende spørgsmål: Er lokalsamfund bundet af internationale bestemmelser om menneskerettigheder?
Den 16. juli 2020 blev sagen behandlet af Ecuadors Forfatningsdomstol, som er landets højeste domstol. Menigheden blev repræsenteret af brødre fra Ecuador der er advokater. Desuden var fire erfarne internationale advokater med til at fremlægge sagen for domstolen. På grund af covid-19-restriktionerne talte de fra deres forskellige hjemlande via video. Det er første gang en domstol har tilladt et team af advokater som repræsenterer Jehovas Vidner i hele verden, at føre deres sag på denne måde.c Med henvisning til juridiske autoriteter fra flere lande slog vores advokater fast at individer ikke mister deres menneskerettigheder fordi de hører til en indfødt befolkningsgruppe.
Via videokonference var et team af advokater fra flere lande med til at forsvare vores venners rettigheder
Vores venner i Otavalo-dalen venter spændt på Forfatningsdomstolens afgørelse. Men allerede nu er de meget bevægede over al den hjælp de har fået. César, en ældste der tjener i den quichua-talende menighed i Ilumán, siger: “Det er kun Jehova og hans organisation der vil gøre så meget for så få.”
Alle de jurister der tager sig af de her sager, er selv Jehovas Vidner, og de stiller med glæde deres erfaring til rådighed uden at få penge for det. Men alligevel koster det tid og penge at forberede sagerne og føre dem frem for en domstol.
-
-
Forsvar for trosfriheden blandt indfødte befolkningerHvad dine bidrag bliver brugt til
-
-
Næsten 40 jurister fra forskellige lande i verden har brugt hundredvis af timer på sagen i Ecuador.
-