-
Jehovas Vidner — Årbogsrapport 1991Jehovas Vidners Årbog 1991
-
-
I april 1986 søgte en søster i Florida lægebehandling fordi hun blødte fra livmoderen. Hun oplyste hospitalet om at hun ikke kunne gå med til at få blod. Sagen kom for retten, og dommeren gav lov til blodtransfusion fordi søsteren var moder til to halvvoksne sønner som hun forsørgede. Der blev givet blod, men sagen blev appelleret. Den 16. marts 1989 afgjorde Floridas højesteret med seks dommerstemmer mod én sagen til patientens fordel. Denne afgørelse fastslog at voksne Jehovas vidner har ret til at afvise blodtransfusion, selv om de er forældre til mindreårige børn. I deres begrundelse for dommen gik to af dommerne endda så vidt som til at citere ordrette uddrag af Selskabets sagsresumé og fremsætte dem som deres egne synspunkter.
-
-
Jehovas Vidner — Årbogsrapport 1991Jehovas Vidners Årbog 1991
-
-
En tredje sag blev behandlet i staten New York. Det drejede sig om en moder der gennem en retskendelse havde fået påtvunget en blodtransfusion. Spørgsmålet var: Kan en patient tvinges til at underkaste sig en bestemt lægebehandling mod sin vilje af hensyn til sine mindreårige børn? Nej, svarede New Yorks appeldomstol den 18. januar 1990. Retten sagde: „Kort sagt havde patienten, som en habil voksen, ret til at bestemme forløbet af sin egen behandling, hvilket indbefatter retten til at afslå blodtransfusion.“
-