Singapore træder på religionsfriheden

DEN 24. februar 1995 gennemførte politiet i byen Singapore en razzia i fire hjem. I alt 69 personer blev arresteret, deriblandt en 71-årig kvinde og to 15-årige piger.a Havde de gjort sig skyldige i kriminalitet eller undergravende virksomhed? Nej. Ikke en eneste af dem havde gjort noget der på nogen måde kunne betragtes som farligt, umoralsk eller samfundsskadeligt. De udgjorde ikke nogen fare for Singapores indbyggere, hverken for deres moralske værdier, deres sikkerhed eller deres velfærd. Efter ransagningen i de fire hjem tog politiet ikke desto mindre 69 mennesker der havde været forsamlet for at studere Bibelen og glæde sig over et selskabeligt samvær, med på politistationen. Her blev de tilbageholdt natten over. De fik taget fingeraftryk og blev forhørt og fotograferet. De blev behandlet som gemene forbrydere. I al denne tid — helt op til 18 timer under dårlige forhold — nægtede man dem adgang til en advokat og man forbød dem at ringe til deres familie for at fortælle hvor de var. Man kan kun gisne om hvilken virkning en sådan summarisk behandling har haft på disse fredelige og lovlydige borgere.

Det minder nærmest om tilstandene i den mørke tid i Nazityskland og den kommunistiske periode i Sovjetunionen og i Østeuropa. Den der tilfældigt besøger Singapore drømmer sikkert ikke om at noget sådant foregår i denne renskurede og velhavende moderne bystat. Singapore har skabt sig et ry som noget af et mirakel hvad økonomisk og social fremgang angår. Bystaten hævder at være et demokrati med en grundlov der garanterer sine borgere grundlæggende menneskerettigheder, deriblandt ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed.

De der blev arresteret i februar blev ikke desto mindre anholdt fordi de var Jehovas vidner og fordi de var forsamlet for at studere Bibelen og glæde sig over et kristent fællesskab. De blev anklaget for at „have overværet et møde i et ulovligt samfund“.

Faktisk er Jehovas Vidner siden 1972 blevet nægtet juridisk anerkendelse i Singapore. Dette år blev menigheden i Singapore slettet af det officielle register, og de publikationer, deriblandt bibler, som udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab blev forbudt. Man fik ikke tilladelse til at anfægte de forudsætninger der lå til grund for denne afgørelse. For nylig blev lovligheden af denne officielle diskrimination anfægtet ved en domstol i Singapore, i forbindelse med at fire Jehovas vidner i februar 1994 blev dømt for at have været i besiddelse af forbudte bibelske publikationer. Appelretssagen fandt sted i august 1994 og blev summarisk afvist. Retspræsidenten ved højesteret, Yong Pung How, fremsatte den følgende måned sin vurdering. Han gjorde gældende at loven om religionsfrihed ikke var blevet overtrådt og at straffene var berettigede fordi Jehovas vidner udgør en trussel mod landets sikkerhed, da de ikke ønsker at udføre militærtjeneste. Den 17. februar 1995 søgte de fire Jehovas vidner at appellere dommen til Singapores appeldomstol. Anmodningen blev afvist.

Denne sidste dom fik en del omtale i den regeringskontrollerede presse i Singapore. Dommen og den deraf følgende omtale bebudede hvad der var i vente. En uge efter blev de 69 Jehovas vidner arresteret. Anklagerne mod fire af disse — statsborgere i England, Frankrig og Luxembourg — blev senere frafaldet. Men selv for disse var det en forfærdende oplevelse. En mand havde boet og arbejdet i Singapore i mange år sammen med sin hustru. De mistede nu deres arbejde og blev sagt op det sted hvor de boede til leje og var derfor tvunget til at sige farvel til mange nære venner.

De øvrige 63 voksne blev anklaget for at tilhøre et forbudt trossamfund, og nogle blev også anklaget for at have været i besiddelse af forbudte publikationer. De risikerer op til tre års fængsel eller en bøde på over 10.000 kroner eller begge dele. De to 15-årige piger blev bragt for en børnedomstol.

Ingen trussel mod den nationale identitet og enhed

I de mere end 200 lande hvor der findes Jehovas vidner, er de kendt som anstændige, hæderlige og lovlydige borgere. De er kendt for standhaftigt at afvise at tage del i nogen som helst form for undergravende, statsfjendtlig virksomhed. Noget sådant bliver betragtet som ukristent og kan medføre udstødelse, hvilket betyder at de bliver ekskommunikeret. Styret i Singapore har afgjort intet at frygte fra deres side. De udgør på ingen måde en trussel mod Singapores nationale sikkerhed eller mod den nationale identitet og enhed. (Romerne 13:1-7) Dette blev tydeligt understreget i et brev, dateret den 21. marts 1995, som Vagttårnsselskabets præsident, Milton G. Henschel, sendte til Singapores premierminister Goh Chok Tong. Dette brev er gengivet her til orientering for vore læsere.

Frihedselskende mennesker i forretningsverdenen, i regeringskredse samt i den private sektor vil med interesse følge med i hvordan situationen i Singapore udvikler sig. Vil styret i Singapore handle i overensstemmelse med de grundlæggende menneskerettigheder og friheder som findes i statens egen grundlov og som anerkendes af det internationale samfund? Jehovas vidner i hele verden er dybt bekymrede for deres trosfæller i Singapore. De husker dem i deres bønner og har tillid til følgende bibelske forsikring: „Jehova elsker ret, og han forlader ikke sine loyale.“ — Salme 37:28.

[Fodnote]

[Ramme på side 30]

Goh Chok Tong

Prime Minister

Istana Annexe

Singapore 0923

Republic of Singapore

Lee Kuan Yew

Senior Minister

Prime Minister’s Office

460 Alexandra Road

37-00 PSA Bldg

Singapore 0511

Republic of Singapore

Ærede ministre!

Et telegram fra Reuters Bureau fra Singapore, dateret den 25. februar 1995, var særdeles foruroligende. Heri blev det meddelt at Jehovas Vidners bibelstudiemøder var blevet opløst af politiet og at 69 var blevet arresteret. Denne rapport har henledt verdens opmærksomhed på Jehovas Vidners situation i Singapore, hvor deres aktiviteter og publikationer har været forbudt i over 20 år.

Det er vanskeligt at forstå hvorfor en religiøs organisation der er tilladt og nyder lovens fulde beskyttelse i over 200 lande, skal være forbudt i Singapore, et land der bekender sig til demokratiske principper. Det forekommer så meget mere foruroligende i betragtning af at Singapores grundlov garanterer sine borgere religionsfrihed.

Jehovas Vidner har aldrig udgjort nogen trussel mod den nationale sikkerhed i noget land. Derimod har de overalt i verden ry for at være fredelige, flittige, moralsk retskafne og lovlydige — egenskaber som jeg er overbevist om at De også ønsker at fremme i Deres land.

Det at Jehovas Vidner nøje følger Bibelens normer for kristne, har ganske vist til tider medført at de er blevet misforstået eller at man har fået en forkert opfattelse af dem. Men gjaldt det samme ikke kristendommens grundlægger, der også fejlagtigt blev fremstillet som en der var imod „kejseren“, datidens styre? Jehovas vidner følger blot det eksempel Jesus og de første kristne satte. De respekterer det styre der findes i det land hvor de bor, betaler skat og fremmer en god moral. De er samvittighedsfulde og retskafne samfundsborgere. Jehovas vidner har aldrig taget del i nogen form for undergravende virksomhed i noget land, og jeg kan forsikre dem om at deres tilstedeværelse i Singapore ikke udgør nogen som helst fare for statens nationale interesser.

På grundlag af de nylige pressemeddelelser er de undertrykkende indgreb som Deres regering har foretaget over for Jehovas Vidner i Singapore nu almindeligt kendt. Det vækker især bekymring hos deres 12 millioner meningsfæller rundt omkring i verden. Jeg beder Dem derfor benytte Dem af Deres stilling til at skænke Jehovas vidner i Deres land den religions- og samvittighedsfrihed som grundloven garanterer.

Jeg er af den overbevisning at en åbenhjertig drøftelse med repræsentanter fra Jehovas Vidner vil rydde enhver misforståelse angående vores organisation og virksomhed af vejen, og vil overbevise Dem om at Singapores regering intet har at frygte fra Jehovas Vidner. Jeg vil med glæde arrangere et sådant møde.

Jeg ser frem til Deres svar.

Ærbødigst

Milton G. Henschel

Præsident

[Kildeangivelse på side 31]

Nik Wheeler/​H. Armstrong Roberts