Bibelen indeholder en beretning om en sjulamitpige og en ung hyrde der var forlovede. I deres forlovelsestid bar de sig rent og ærbart ad, også selv om de tydeligvis gav udtryk for hengivenhed over for hinanden før de blev gift. (Højsangen 1:2; 2:6; 8:5)

Tænk på det der skete da sjulamitpigens hyrde inviterede hende ud på en romantisk spadseretur. Hans motiver var uskyldige nok. Han ønskede blot at nyde det skønne forår sammen med hende. Alligevel blev sjulamitpigens ældre brødre ’optændt af vrede mod hende’. Ikke fordi de ikke stolede på parret. Men de vidste udmærket hvilke fristelser der kunne opstå hvis parret fik lov at være alene i romantiske omgivelser. Hvad gjorde brødrene? De forpurrede parrets romantiske planer og gav deres søster et krævende arbejde som ville holde hende travlt beskæftiget. — Højsangen 1:6; 2:8-15.