1, 2. Hvad vil styrke vores overbevisning om at Riget vil gennemføre Guds hensigt med menneskene, og hvorfor? (Se indledningsbilledet).

SOM Jehovas Vidner siger vi ofte at Guds rige er den eneste løsning på alle vores problemer, og vi er ivrige efter at henlede folks opmærksomhed på denne vigtige bibelske sandhed. Vi henter også stor trøst i det håb Riget giver os. Men hvor overbeviste er vi om at Riget er en realitet og vil opfylde sit formål? Hvad giver os grund til at have en klippefast tro på Riget? — Hebr. 11:1.

² Det er den Almægtige selv der har oprettet det messianske rige for at gennemføre sin hensigt med det han har skabt. Riget hviler på et klippefast fundament — Jehovas absolutte ret til at herske. Vigtige aspekter ved Riget — dets konge, hans medregenter og hvad de skal herske over — er alle blevet juridisk fastslået ved hjælp af pagter, det vil sige juridisk bindende aftaler hvor den ene af de forpligtede parter enten er Gud eller hans søn, Jesus Kristus. At reflektere over disse pagter vil øge vores tillid til at Guds hensigt vil blive gennemført, og hjælpe os til at se hvor stabilt og varigt Riget er. — Læs Efeserne 2:12.

3. Hvad vil vi se på i denne og næste artikel?

³ Bibelen omtaler seks primære pagter der har relation til det messianske rige under Jesus Kristus. Det er (1) Abrahamspagten, (2) Lovpagten, (3) Davidspagten, (4) pagten om en præst som Melkizedek, (5) den nye pagt og (6) pagten om Riget. Lad os se på hvordan hver af disse pagter har relation til Riget og gennemførelsen af Guds hensigt med jorden og menneskene. — Se oversigten „Hvordan Gud vil gennemføre sin hensigt“.

ET LØFTE AFSLØRER HVORDAN GUDS HENSIGT VIL BLIVE GENNEMFØRT

4. Hvilke dekreter angående mennesker udstedte Jehova ifølge Første Mosebog?

⁴ Efter at Jehova havde gjort vores smukke planet klar til at blive beboet, udstedte han tre dekreter: Gud ville skabe mennesker i sit billede, menneskene skulle udvide Paradiset til hele kloden og fylde jorden med retfærdige efterkommere, og menneskene fik forbud mod at spise af træet til kundskab om godt og ondt. (1 Mos. 1:26, 28; 2:16, 17) Der var ikke behov for noget som helst andet. Da mennesket var blevet skabt, var det eneste der skulle til for at Guds hensigt kunne blive gennemført, at menneskene adlød de to andre dekreter. Hvordan opstod behovet for pagter så?

5, 6. (a) Hvordan forsøgte Satan at sabotere Guds hensigt? (b) Hvordan reagerede Jehova på Satans oprør i Eden?

⁵ I et ondskabsfuldt forsøg på at sabotere Guds hensigt anstiftede Satan Djævelen et oprør. Det gjorde han ved at rette sin opmærksomhed mod det af de tre dekreter som det var lettest for ham at påvirke, nemlig det der krævede lydighed af menneskene. Han fristede den første kvinde, Eva, til at trodse forbuddet mod at spise af træet til kundskab om godt og ondt. (1 Mos. 3:1-5; Åb. 12:9) Derved satte Satan spørgsmålstegn ved Guds ret til at herske over sit skaberværk. Senere tillagde Satan også Guds loyale tjenere selviske motiver. — Job 1:9-11; 2:4, 5.

⁶ Hvordan ville Jehova reagere på Satans oprør i Eden? Hvis han eliminerede oprørerne, ville oprøret selvsagt blive knust. Men det ville også betyde at Guds udtrykkelige vilje, at jorden skulle fyldes med lydige efterkommere af Adam og Eva, ikke ville blive opfyldt. I stedet for straks at henrette oprørerne udtalte den vise Skaber en profeti af afgørende betydning — løftet i Eden — for at sikre at hans ord ville blive opfyldt til mindste detalje. — Læs 1 Mosebog 3:15.

7. Hvad garanterer løftet i Eden angående slangen og dens afkom?

⁷ Gennem løftet i Eden afsagde Jehova dom over slangen og dens afkom, altså Satan Djævelen og alle der ville tage hans parti i stridsspørgsmålet om Guds ret til at herske. Den sande Gud gav sin himmelske kvindes afkom myndighed til at tilintetgøre Satan. Løftet i Eden understregede dermed ikke kun at oprørets bagmand og alle skadevirkningerne af hans handling ville blive fjernet, men identificerer også den der vil sørge for at det sker.

8. Hvad kan der siges om kvindens og afkommets identitet?

⁸ Hvem ville kvindens afkom vise sig at være? Eftersom afkommet skal knuse slangens hoved, altså gøre åndeskabningen Satan Djævelen „til intet“, måtte afkommet være en åndeskabning. (Hebr. 2:14) Kvinden der skulle føde afkommet, måtte logisk nok også være af åndelig karakter. Mens slangens afkom hastigt øgedes, forblev kvindens og hendes afkoms identitet et mysterium i næsten 4.000 år efter at Jehova havde givet løftet i Eden. I mellemtiden oprettede Jehova flere pagter der identificerer afkommet og åbenbarer hvordan Gud vil redde menneskene fra den katastrofe Satan er skyld i.

EN PAGT IDENTIFICERER AFKOMMET

9. Hvad er Abrahamspagten, og hvornår trådte den i kraft?

⁹ Omkring 2.000 år efter at Jehova havde afsagt dom over Satan, befalede han patriarken Abraham at forlade sit hjem i Ur i Mesopotamien og rejse til Kana’ans land. (Apg. 7:2, 3) Jehova sagde til Abraham: „Rejs bort fra dit land og fra dine slægtninge og fra din faders hus til det land som jeg vil vise dig; og jeg vil gøre dig til en stor nation og jeg vil velsigne dig og jeg vil gøre dit navn stort; og vær en velsignelse. Og jeg vil velsigne dem der velsigner dig, og den der nedkalder ondt over dig vil jeg forbande, og ved dig skal alle jordens slægter velsigne sig.“ (1 Mos. 12:1-3) Dette er den tidligst nedskrevne omtale af Abrahamspagten — den pagt Jehova Gud indgik med Abraham. Præcis hvornår Jehova indgik pagten med Abraham, vides ikke. Men vi ved at den trådte i kraft i 1943 f.v.t., da den 75-årige Abraham forlod Karan og gik over Eufratfloden.

10. (a) Hvordan viste Abraham at han havde en klippefast tro på Guds løfter? (b) Hvilke detaljer om kvindens afkom åbenbarede Jehova gradvis?

¹⁰ Jehova gentog sit løfte til Abraham ved flere lejligheder, og hver gang føjede han yderligere detaljer til. (1 Mos. 13:15-17; 17:1-8, 16) Og da Abraham viste sin klippefaste tro på Guds løfter ved at være villig til at ofre sin eneste søn, stadfæstede Jehova pagten med et betingelsesløst løfte. (Læs 1 Mosebog 22:15-18; Hebræerne 11:17, 18). Efter at Abrahamspagten var trådt i kraft, åbenbarede Jehova gradvis vigtige detaljer om kvindens afkom. Afkommet ville nedstamme fra Abraham, blive talrigt, have en kongelig funktion, tilintetgøre alle fjender og blive en velsignelse for mange.

11, 12. Hvordan viser Bibelen at Abrahamspagten får en større opfyldelse, og hvad betyder det for os?

¹¹ Abrahamspagtens løfter fik en bogstavelig opfyldelse for Abrahams efterkommere da de arvede det lovede land, men Bibelen viser at løfterne i denne pagt også har en åndelig opfyldelse. (Gal. 4:22-25) Apostlen Paulus forklarede under inspiration at den primære del af Abrahams afkom i den større opfyldelse er Kristus, og at den sekundære del er de 144.000 salvede kristne. (Gal. 3:16, 29; Åb. 5:9, 10; 14:1, 4) Kvinden der frembringer afkommet, er „det Jerusalem som er oventil“ — den himmelske del af Guds organisation, der består af loyale åndeskabninger. (Gal. 4:26, 31) Som Abrahamspagten lovede, ville kvindens afkom bringe menneskeheden velsignelser.

¹² Abrahamspagten peger frem til Kongen i Guds rige og til hans medregenter, og den udgør det juridiske grundlag for himlenes rige. (Hebr. 6:13-18) Hvor længe vil denne pagt være i kraft? Den er „en pagt til fjerne tider“, står der i Første Mosebog 17:7. Den vil være i kraft indtil det messianske rige tilintetgør Guds fjender og alle jordens slægter er blevet velsignet. (1 Kor. 15:23-26) Alle der til den tid lever på jorden, vil få gavn af pagten til evig tid. Guds pagt med Abraham viser at Jehova vil gennemføre sin hensigt — at retfærdige mennesker skal ’fylde jorden’! — 1 Mos. 1:28.

EN PAGT GARANTERER AT RIGET VIL BESTÅ

13, 14. Hvad garanterer Davidspagten angående Messias’ styre?

¹³ Løftet i Eden og Abrahamspagten fastslår den vigtige kendsgerning at Jehovas suverænitet, udøvet gennem det messianske rige, er solidt funderet på Guds retfærdige normer. (Sl. 89:14) Vil det messianske rige nogen sinde blive korrupt og derfor skulle fjernes? En anden juridisk pagt garanterer at dette aldrig vil ske.

¹⁴ Jehova gav kong David i fortidens Israel et løfte der er kendt som Davidspagten. (Læs 2 Samuel 7:12, 16). Jehova indgik denne pagt med David mens David var konge i Jerusalem, og lovede ham dermed at Messias ville være en efterkommer af ham. (Luk. 1:30-33) På denne måde indsnævrede Jehova yderligere afkommets slægtslinje og slog fast at en af Davids arvinger ville have „retten“ til det messianske riges trone. (Ez. 21:25-27) Gennem Jesus vil Davids kongedømme „være grundfæstet for stedse“. Ja, Davids afkom vil ’forblive evindelig, og hans trone som solen’. (Sl. 89:34-37) Messias’ styre vil aldrig blive korrupt, og velsignelserne vil vare evigt!

EN PAGT DÆKKER BEHOVET FOR EN PRÆSTEFUNKTION

15-17. Hvilken yderligere funktion vil afkommet have ifølge pagten om en præst som Melkizedek, og hvorfor?

¹⁵ Abrahamspagten og Davidspagten garanterer at kvindens afkom vil have en kongelig funktion, men det alene ville ikke være nok til at bringe velsignelser til folk af alle nationer. For virkelig at blive velsignet måtte de befries fra deres syndige tilstand og blive en del af Jehovas universelle familie. Det kræver at afkommet også udfører en præstefunktion. Den vise Skaber skabte grundlaget for dette gennem endnu et juridisk tiltag, pagten om en præst som Melkizedek.

¹⁶ Jehova åbenbarede gennem kong David at han ville indgå en personlig pagt med Jesus der skulle have et tosidet formål: at han skulle ’sætte sig ved Guds højre hånd’ indtil han undertvinger sine fjender og være „præst evindelig på Melkizedeks måde“. (Læs Salme 110:1, 2, 4). Hvorfor „på Melkizedeks måde“? Fordi Melkizedek, Salems konge, tjente som „den højeste Guds præst“ længe inden nogen af Abrahams efterkommere arvede det lovede land. (Hebr. 7:1-3) Han var direkte udnævnt af Jehova. Han er den eneste i De Hebraiske Skrifter der omtales som både konge og præst. Eftersom beretningen hverken nævner at han havde en forgænger eller en efterfølger, kan han desuden kaldes „præst for bestandig“, eller for evigt.

¹⁷ Gennem denne personlige pagt er Jesus direkte udnævnt af Jehova til at være præst, og han vil være „præst for evigt på Melkizedeks måde“. (Hebr. 5:4-6) Dette viser tydeligt at Jehova juridisk har forpligtet sig til at bruge det messianske rige til at gennemføre sin oprindelige hensigt med mennesker på jorden.

PAGTER — DET JURIDISKE GRUNDLAG FOR RIGET

18, 19. (a) Hvad viser de pagter vi indtil nu har set på, om Riget? (b) Hvilket spørgsmål står tilbage?

¹⁸ Det er tydeligt at de pagter vi her har gennemgået, er forbundet med det messianske rige, og at Riget er solidt grundlagt på juridiske aftaler. Løftet i Eden forpligter Jehova til at opfylde sin hensigt med jorden og menneskene gennem kvindens afkom. Hvem ville dette afkom være, og hvilken rolle ville afkommet have? Abrahamspagten danner rammen om alt dette.

¹⁹ Davidspagten indsnævrer yderligere Messias’ slægtslinje og giver ham retten til at herske over jorden så Rigets velsignelser vil vare evigt. Pagten om en præst som Melkizedek danner grundlag for at afkommet kan tjene som præst. Men Jesus vil ikke være alene om at føre menneskeheden frem til fuldkommenhed. Flere andre er også salvet til at tjene som konger og præster. Hvor kommer de fra? Det får vi svar på i næste artikel.

1, 2. Hvilken beskyttelse havde kvindens afkom brug for, og hvorfor?

DEN første profeti der er nedskrevet i Bibelen, har stor betydning for gennemførelsen af Jehovas hensigt. Med løftet i Eden erklærede den sande Gud: „Jeg sætter fjendskab mellem dig [Satan] og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom.“ Hvor intenst ville dette fjendskab være? „Han [kvindens afkom] skal knuse hovedet på dig [Satan], og du skal knuse hælen på ham,“ sagde Jehova. (1 Mos. 3:15) Fjendskabet mellem slangen og kvinden ville være så voldsomt at Satan ville gøre alt hvad der stod i hans magt, for at udrydde kvindens afkom.

² Det er ikke så mærkeligt at salmisten i en bøn udbrød følgende om Guds udvalgte folk: „Se! Dine fjender larmer op, og de der hader dig har løftet hovedet. Med list holder de fortroligt samråd mod dit folk, og de lægger råd op mod dem du skjuler. De har sagt: ’Kom, lad os udslette dem som nation.’“ (Sl. 83:2-4) Den slægtslinje kvindens afkom skulle fødes i, skulle beskyttes mod udslettelse og besmittelse. Derfor indførte Jehova yderligere bindende juridiske ordninger der ville sikre at hans hensigt blev gennemført.

EN PAGT DER BESKYTTER AFKOMMET

3, 4. (a) Hvornår trådte Lovpagten i kraft, og hvad indvilligede Israels nation i? (b) Hvad skulle Lovpagten forhindre?

³ Da Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere var blevet til millioner, gjorde Jehova dem til en nation — Israels nation. Gennem Moses indgik Jehova en unik national pagt med dem ved at give dem Loven, og Israels nation sagde ja til pagtens betingelser. Bibelen siger: „[Moses] tog ... pagtsbogen og læste den op i folkets påhør. Da sagde de: ’Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre og adlyde.’ Derpå tog Moses blodet [af de ofrede tyre] og slyngede det mod folket og sagde: ’Dette er pagtsblodet, den pagt som Jehova har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord.’“ — 2 Mos. 24:3-8.

⁴ Lovpagten trådte i kraft ved Sinaj Bjerg i 1513 f.v.t. Ved hjælp af denne pagt blev Israels nation Guds udvalgte folk. Jehova blev nu ’deres Dommer, deres Lovgiver og deres Konge’. (Es. 33:22) Israels historie viser hvad der sker når man følger Guds retfærdige normer, og når man ignorerer dem. Eftersom Loven forbød jøderne at gifte sig med hedninger og dyrke falske guder, skulle den forhindre at Abrahams slægtslinje blev besmittet. — 2 Mos. 20:4-6; 34:12-16.

5. (a) Hvilken mulighed gav Lovpagten Israels nation? (b) Hvorfor forkastede Gud Israel?

⁵ Under Lovpagten blev der også udnævnt et præsteskab, som forudskildrede en større præsteordning i fremtiden. (Hebr. 7:11; 10:1) Faktisk havde israelitterne gennem denne pagt en enestående mulighed for at blive „et kongerige af præster“, på den betingelse at de adlød Jehovas love. (Læs 2 Mosebog 19:5, 6). Men Israel levede ikke op til dette krav. I stedet for at tage imod Messias, den primære del af Abrahams afkom, forkastede folket ham. Derfor forkastede Gud Israels nation.

6. Hvilket formål opfyldte Loven?

⁶ At Israels nation svigtede Jehova og dermed ikke tilvejebragte alle dem der skulle udgøre et kongerige af præster, betød ikke at Loven havde spillet fallit. Loven skulle beskytte afkommet og lede mennesker til Messias. Da Kristus kom og var blevet identificeret, var Lovens formål nået. „Kristus er lovens ende,“ siger Bibelen. (Rom. 10:4) Men spørgsmålet er: Hvem ville så få muligheden for at blive et kongerige af præster? Jehova Gud indgik en anden juridisk aftale om at danne en ny nation.

EN NY NATION OPSTÅR

7. Hvad forudsagde Jehova gennem Jeremias vedrørende en ny pagt?

⁷ Længe inden Lovpagten blev afskaffet, forudsagde Jehova gennem profeten Jeremias at han ville slutte „en ny pagt“ med Israels nation. (Læs Jeremias 31:31-33). Denne pagt ville være anderledes end Lovpagten fordi den ville gøre det muligt at opnå tilgivelse for synder uden at der skulle bringes dyreofre. Hvordan ville den det?

8, 9. (a) Hvad bliver muligt som følge af Jesu udgydte blod? (b) Hvilken mulighed fik de der kom med i den nye pagt? (Se indledningsbilledet).

⁸ Flere hundrede år senere indstiftede Jesus Herrens aftensmåltid den 14. nisan år 33. Han sagde følgende til sine 11 trofaste apostle: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ (Luk. 22:20) Om vinen sagde Jesus ifølge Mattæus’ beretning: „Dette betyder mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse.“ — Matt. 26:27, 28.

⁹ Jesu udgydte blod gyldiggør den nye pagt. Dette blod gør det også muligt at opnå tilgivelse for synder én gang for alle. Jesus er ikke parthaver i den nye pagt. Han er syndfri og har derfor ikke brug for tilgivelse. Men Gud kunne bruge værdien af Jesu udgydte blod til gavn for Adams efterkommere. Han kunne også antage trofaste mennesker „som sønner“ ved at salve dem med hellig ånd. (Læs Romerne 8:14-17). Fordi Gud ville betragte dem som syndfri, ville de på en måde være som Jesus, Guds syndfri søn. Disse salvede ville blive „Kristi medarvinger“ og få mulighed for at blive „et kongerige af præster“. Det var et privilegium som Israels nation under Loven kunne have fået. Om „Kristi medarvinger“ sagde apostlen Peter: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.“ (1 Pet. 2:9) Den nye pagt er altså af central betydning! Den gør det muligt for Jesu disciple at blive den sekundære del af Abrahams afkom.

DEN NYE PAGT TRÆDER I KRAFT

10. Hvornår trådte den nye pagt i kraft, og hvorfor ikke før?

¹⁰ Hvornår trådte den nye pagt i kraft? Ikke da Jesus omtalte den ved Herrens aftensmåltid. For at den kunne blive gjort gyldig, måtte Jesu blod udgydes, og Jesus måtte træde frem for Jehova med værdien af sit offer. Desuden måtte den hellige ånd udgydes over dem der skulle være „Kristi medarvinger“. Den nye pagt trådte derfor i kraft på pinsedagen i år 33 da Jesu loyale disciple blev salvet med hellig ånd.

11. Hvordan gjorde den nye pagt det muligt for både jøder og ikkejøder at blive en del af et åndeligt Israel, og hvor mange skulle med i den nye pagt?

¹¹ Selvom Lovpagten i en vis forstand blev gjort „forældet“ da Jehova gennem Jeremias erklærede at han ville slutte en ny pagt med Israel, ophørte den ikke før den nye pagt trådte i kraft. (Hebr. 8:13) Da det skete, kunne Gud betragte både jøder og uomskårne ikkejøder i samme lys, eftersom deres „omskærelse er hjertets omskærelse ved ånd og ikke ved en skreven lovsamling“. (Rom. 2:29) Ved at indgå den nye pagt med dem ville Gud ’give sine love i deres sind og skrive dem på deres hjerter’. (Hebr. 8:10) Det fulde antal der skulle med i den nye pagt, ville være 144.000. De udgør en ny nation — „Guds Israel“ — et åndeligt Israel. — Gal. 6:16; Åb. 14:1, 4.

12. Hvilke sammenligninger kan man drage mellem Lovpagten og den nye pagt?

¹² Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Lovpagten og den nye pagt? Lovpagten var en pagt mellem Jehova og det bogstavelige Israel; den nye pagt er en pagt mellem Jehova og det åndelige Israel. Moses var mellemmand for den tidligere pagt; Jesus er mellemmand for den nye. Lovpagten blev gyldiggjort ved hjælp af dyreblod; den nye pagt blev gyldiggjort ved Jesu udgydte blod. Gennem Lovpagten var Israels nation organiseret under Moses; de der er med i den nye pagt, er organiseret under Jesus — menighedens hoved. — Ef. 1:22.

13, 14. (a) Hvordan er den nye pagt forbundet med Riget? (b) Hvad er nødvendigt for at det åndelige Israel kan herske sammen med Kristus i himlen?

¹³ Hvordan er den nye pagt forbundet med Riget? Jo, pagten frembringer en hellig nation der har det privilegium at blive konger og præster i det himmelske rige. Denne nation udgør den sekundære del af Abrahams afkom. (Gal. 3:29) Den nye pagt stadfæster således Abrahamspagten.

¹⁴ Der er dog endnu et aspekt ved Riget vi skal have kastet lys over. Den nye pagt frembringer et åndeligt Israel og danner grundlaget for at dets medlemmer kan blive „Kristi medarvinger“. Men det er nødvendigt med endnu en bindende juridisk ordning for at de kan slutte sig til Jesus i hans rige som konger og præster i himlen.

EN PAGT DER GØR AT ANDRE KAN HERSKE SAMMEN MED KRISTUS

15. Hvilken personlig pagt sluttede Jesus med sine trofaste apostle?

¹⁵ Efter at Jesus havde indstiftet Herrens aftensmåltid, indgik han en pagt med sine trofaste disciple, en pagt der ofte omtales som pagten om Riget. (Læs Lukas 22:28-30). I modsætning til de andre pagter, hvor Jehova er en af parterne, er dette en personlig pagt mellem Jesus og hans salvede disciple. Da Jesus sagde „ligesom min Fader har indgået en pagt med mig“, hentydede han sikkert til den pagt Jehova havde indgået med ham om at han skulle være „præst for evigt på Melkizedeks måde“. — Hebr. 5:5, 6.

16. Hvad bliver muligt for salvede kristne som følge af pagten om Riget?

¹⁶ De 11 trofaste apostle var ’blevet hos Jesus i hans prøvelser’. Pagten om Riget forsikrede dem om at de skulle være sammen med ham i himlen og sidde på troner for at herske som konger og præster. Men disse 11 ville ikke være de eneste der fik dette privilegium. Den herliggjorte Jesus viste sig for apostlen Johannes i et syn og sagde: „Den der sejrer, ham vil jeg give at tage sæde med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde sammen med min Fader på hans trone.“ (Åb. 3:21) Pagten om Riget er derfor indgået med de 144.000 salvede kristne. (Åb. 5:9, 10; 7:4) Det er denne pagt der danner det juridiske grundlag for at de kan herske sammen med Jesus i himlen. Det svarer til at en brud fra en adelig familie skal giftes med en regerende konge og derved kommer til at regere sammen med ham. Faktisk omtaler Bibelen salvede kristne som Kristi ’brud’, „en ren jomfru“ der er lovet bort til ægteskab med Messias. — Åb. 19:7, 8; 21:9; 2 Kor. 11:2.

HAV EN KLIPPEFAST TRO PÅ GUDS RIGE

17, 18. (a) Nævn seks pagter vi har set på som er knyttet til Riget. (b) Hvorfor kan vi have en urokkelig tro på Riget?

¹⁷ Alle de pagter vi har set på i disse to artikler, er knyttet til et eller flere vigtige aspekter ved Riget. (Se oversigten „Hvordan Gud vil gennemføre sin hensigt“ i den forrige artikel). Dette faktum understreger at Riget hviler på et solidt juridisk grundlag. Vi har altså god grund til at stole på at Gud ved hjælp af det messianske rige vil gennemføre sin oprindelige hensigt med jorden og menneskene. — Åb. 11:15.

¹⁸ Kan der være nogen tvivl om at det Riget udretter, vil føre til varige velsignelser for menneskeheden? Med absolut tillid kan vi proklamere at Guds rige er den eneste permanente løsning på alle menneskenes problemer. Måtte vi entusiastisk dele denne vidunderlige sandhed med andre! — Matt. 24:14.