6. (a) Hvad er formålet med en pagt, eller en kontrakt? (b) Hvorfor er det bemærkelsesværdigt at Jehova har indgået pagter med mennesker?

⁶ Hvordan har Jehova givet disse åbenbaringer? Det har han blandt andet gjort ved hjælp af en række pagter, eller kontrakter. Måske har du selv på et tidspunkt underskrevet en kontrakt, eventuelt i forbindelse med en hushandel eller et pengelån. En sådan kontrakt er en juridisk garanti for at de betingelser parterne er blevet enige om, vil blive opfyldt. Men hvorfor skulle Jehova indgå pagter, eller kontrakter, med mennesker? Er hans ord ikke en tilstrækkelig garanti for at hans løfter vil blive opfyldt? Jo. Alligevel har Jehova ved flere lejligheder vist ufuldkomne mennesker det hensyn at bekræfte sit ord med juridiske kontrakter. Disse bindende aftaler giver os endnu større grund til at stole på hans løfter. — Hebræerne 6:16-18.

Pagten med Abraham

7, 8. (a) Hvilken pagt indgik Jehova med Abraham, og hvordan kastede den lys over den hellige hemmelighed? (b) Hvordan åbenbarede Jehova lidt efter lidt i hvilken slægtslinje det lovede afkom skulle fremstå?

⁷ Mere end 2000 år efter at mennesket var blevet vist ud af Paradiset, sagde Jehova til sin trofaste tjener Abraham: „Jeg [vil] visselig velsigne dig og visselig gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner . . . og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ (1 Mosebog 22:17, 18) Det var mere end et løfte; det havde form af en juridisk pagt, og Jehova stadfæstede det med sin ubrydelige ed. (1 Mosebog 17:1, 2; Hebræerne 6:13-15) Tænk at den suveræne Herre indgik en juridisk aftale med Abraham om at velsigne menneskeheden!

⁸ Med Abrahamspagten blev det åbenbaret at det lovede afkom ville fremstå som et menneske, som en efterkommer af Abraham. Men hvem ville det vise sig at være? Med tiden åbenbarede Jehova at Isak var den af Abrahams sønner hvorigennem afkommet skulle fremstå. Af Isaks to sønner udvalgte Gud Jakob. (1 Mosebog 21:12; 28:13, 14) Og senere udtalte Jakob følgende profetiske ord om en af sine 12 sønner: „Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo [„han som den tilhører“] kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1 Mosebog 49:10) Det stod nu klart at afkommet skulle være en konge, en efterkommer af Juda.

Pagten med Israel

9, 10. (a) Hvilken pagt indgik Jehova med Israels nation, og hvordan tjente pagten som en beskyttelse? (b) Hvordan understregede Loven menneskenes behov for at blive genløst?

⁹ I 1513 f.v.t. indgik Jehova en pagt med Abrahams efterkommere, Israels nation. Derved blev der lagt et grundlag for yderligere åbenbaringer vedrørende den hellige hemmelighed. Selv om denne pagt, den mosaiske lovpagt, nu ikke længere er i kraft, har den spillet en vigtig rolle i forbindelse med Jehovas hensigt og det lovede afkom. Hvordan? Lad os nævne tre måder. For det første fungerede Loven som en beskyttende mur. (Efeserne 2:14) Dens retfærdige bestemmelser virkede som en barriere mellem jøder og hedninger. Loven var derfor med til at beskytte den slægtslinje hvorigennem det lovede afkom skulle vise sig. Denne beskyttelse var i høj grad medvirkende til at nationen stadig eksisterede da Guds tid var inde til at Messias skulle fødes i Judas stamme.

¹⁰ For det andet understregede Loven menneskets behov for at blive genløst. Den var fuldkommen og viste klart at syndige mennesker ikke var i stand til at overholde den fuldt ud. Den tjente således til „at gøre overtrædelserne kendt, indtil det afkom som løftet var givet til, kom“. (Galaterne 3:19) De dyreofre Loven foreskrev, gav mulighed for en midlertidig soning af synd. Men som Paulus skrev, er det „ikke muligt at blod af tyre og bukke kan tage synder bort“. Disse ofre var derfor blot forbilleder på Kristi genløsningsoffer. (Hebræerne 10:1-4) For trofaste jøder blev pagten derfor ’en opdrager der ledte dem til Kristus’. — Galaterne 3:24.

11. Hvilke fantastiske fremtidsudsigter gav Lovpagten israelitterne, men hvorfor mistede nationen som et hele dette privilegium?

¹¹ For det tredje gav denne pagt Israels nation nogle fantastiske fremtidsudsigter. Jehova lovede israelitterne at de ville blive „et kongerige af præster og en hellig nation“ hvis de trofast overholdt pagten. (2 Mosebog 19:5, 6) Med tiden var det da også kødelige israelitter der blev de første medlemmer af et himmelsk kongerige af præster. Men Israels nation som et hele gjorde oprør mod Lovpagten, forkastede det messianske afkom og gik derved glip af det privilegium den var blevet stillet i udsigt. Hvordan ville antallet af dem der skulle udgøre kongeriget af præster, den hellige nation, så blive fuldtalligt? Og hvilken forbindelse ville der være mellem denne nation og det lovede afkom? Disse sider af den hellige hemmelighed ville blive åbenbaret når Guds tid var inde til det.

Pagten med David om et rige

12. Hvilken pagt indgik Jehova med David, og hvordan kastede den lys over Guds hellige hemmelighed?

¹² I det 11. århundrede før vor tidsregning kastede Jehova mere lys over den hellige hemmelighed ved at indgå endnu en pagt. Han gav den trofaste kong David dette løfte: „Jeg [vil] oprejse dit afkom efter dig . . . og jeg vil grundfæste hans kongedømme. . . . Jeg vil grundfæste hans kongedømmes trone for stedse.“ (2 Samuel 7:12, 13; Salme 89:3) Nu var den slægtslinje hvorigennem det lovede afkom skulle fremstå, blevet indsnævret til Davids slægtslinje. Men ville et almindeligt menneske være i stand til at herske „for stedse“? (Salme 89:20, 29, 34-36) Og kunne en jordisk konge udfri menneskeheden fra synd og død?

13, 14. (a) Hvilket løfte har Jehova givet sin salvede konge ifølge Salme 110? (b) Hvad åbenbarede Jehovas profeter yderligere om det lovede afkom?

¹³ David skrev under inspiration: „Jehovas udsagn til min Herre lyder: ’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.’ Jehova har svoret (og han fortryder det ikke): ’Du er præst evindelig på Melkizedeks måde!’“ (Salme 110:1, 4) Davids ord sigtede direkte til det lovede afkom, Messias. (Apostelgerninger 2:35, 36) Denne konge skulle ikke regere fra Jerusalem, men fra himmelen, hvor han skulle sidde ved Jehovas „højre hånd“. Det ville give ham myndighed over langt mere end Israels land, ja, over hele jorden. (Salme 2:6-8) Hermed var endnu en side af den hellige hemmelighed blevet åbenbaret. Læg mærke til at Jehova udtalte en højtidelig ed om at Messias skulle være „præst . . . på Melkizedeks måde“. Ligesom Melkizedek, der tjente som konge og præst på Abrahams tid, ville det lovede afkom blive direkte udnævnt af Gud til at være både konge og præst. — 1 Mosebog 14:17-20.

¹⁴ I tidens løb benyttede Jehova sine profeter til at åbenbare flere enkeltheder i forbindelse med sin hellige hemmelighed. Esajas oplyste for eksempel at afkommet skulle lide en offerdød. (Esajas 53:3-12) Mika forudsagde hvor Messias skulle fødes. (Mika 5:2) Og Daniel profeterede om det nøjagtige tidspunkt for hvornår afkommet skulle fremstå, og hvornår han skulle dø. — Daniel 9:24-27.

Den nye pagt

18. Hvad er formålet med „den nye pagt“?

¹⁸ Den måske mest bemærkelsesværdige åbenbaring i forbindelse med den hellige hemmelighed fandt sted aftenen før Jesu død. Det var ved den lejlighed han fortalte sine trofaste disciple om „den nye pagt“. (Lukas 22:20) Ligesom den tidligere mosaiske lovpagt skulle denne nye pagt frembringe „et kongerige af præster“. (2 Mosebog 19:6; 1 Peter 2:9) Den ville ikke føre til at der blev oprettet en kødelig nation, men en åndelig nation, „Guds Israel“, som udelukkende skulle bestå af Kristi trofaste salvede disciple. (Galaterne 6:16) Disse parthavere i den nye pagt skulle sammen med Jesus være til velsignelse for hele menneskeheden.

19. (a) Hvordan kan den nye pagt frembringe „et kongerige af præster“? (b) Hvorfor bliver de salvede kristne kaldt „en ny skabning“, og hvor mange skal tjene sammen med Kristus i himmelen?

¹⁹ Men hvordan kan den nye pagt frembringe „et kongerige af præster“ til velsignelse for menneskene? Ved at den, i stedet for at fordømme Kristi disciple som syndere, gør det muligt for dem at få deres synder tilgivet på grundlag af hans offer. (Jeremias 31:31-34) Når de således står rene i Jehovas øjne, kan han antage dem som en del af sin himmelske familie og salve dem med hellig ånd. (Romerne 8:15-17; 2 Korinther 1:21) På den måde får de „en ny fødsel til et levende håb . . . bevaret i himlene“. (1 Peter 1:3, 4) Da en så ophøjet stilling er noget helt nyt for mennesker, bliver de åndsavlede salvede kristne kaldt „en ny skabning“. (2 Korinther 5:17) Bibelen åbenbarer at der til sidst vil være 144.000 som fra himmelen skal være med til at herske over den genløste menneskehed. — Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1-4.

20. (a) Hvad blev der åbenbaret om den hellige hemmelighed i år 36? (b) Hvem vil få del i de velsignelser der blev lovet Abraham?

²⁰ Sammen med Jesus udgør disse salvede „Abrahams afkom“.b (Galaterne 3:29) De første der blev udvalgt, var kødelige jøder. Men i år 36 blev der åbenbaret endnu en side af den hellige hemmelighed: Hedninger, eller ikkejøder, kunne også blive arvinger til det himmelske rige. (Romerne 9:6-8; 11:25, 26; Efeserne 3:5, 6) Var det så kun de salvede kristne der skulle erfare de velsignelser som var blevet lovet Abraham? Nej, for Jesu offer er til gavn for hele verden. (1 Johannes 2:2) Med tiden åbenbarede Jehova at en talløs „stor skare“ ville overleve afslutningen på Satans tingenes ordning. (Åbenbaringen 7:9, 14) Desuden ville utallige andre få en opstandelse med mulighed for at leve evigt i paradiset på jorden. — Lukas 23:43; Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 20:11-15; 21:3, 4.