Før begyndelsen af den første skabelsesdag kunne lyset fra den allerede eksisterende Sol for eksempel ikke trænge igennem til Jorden, muligvis på grund af tykke skyer. (Job 38:9) I løbet af den første “dag” begyndte skyerne at forsvinde, og diffust lys kunne trænge igennem atmosfæren.a

I løbet af den anden “dag” blev atmosfæren tilsyneladende endnu mere klar, og der dannedes et udstrakt rum mellem de tykke skyer oventil og havet nedentil. På den fjerde “dag” blev atmosfæren efterhånden så klar at Solen og Månen blev synlige “på den udstrakte himmel”. (1. Mosebog 1:14-16) For en jordisk iagttager begyndte Solen og Månen altså at kunne ses. Disse begivenheder fandt sted lidt efter lidt.