-
Videnskab og religion kan forenesVågn op! – 2002 | 8. juni
-
-
Når man for eksempel forstår at Bibelen bruger udtrykket „dag“ om tidsenheder af forskellig længde, kan man slutte at beretningen i Første Mosebog om de seks skabelsesdage ikke behøver at være i modstrid med videnskabens konklusion, nemlig at Jorden er cirka fire og en halv milliard år gammel. Ifølge Bibelen havde Jorden eksisteret i et ikke nærmere angivet tidsrum før skabelsesdagene begyndte. (Se rammen „Var skabelsesdagene almindelige dage på 24 timer?“) Selv hvis videnskaben reviderede sin opfattelse og angav en ny alder på vores planet, ville oplysningerne i Bibelen stadig holde stik.
-
-
Videnskab og religion kan forenesVågn op! – 2002 | 8. juni
-
-
[Ramme på side 10]
Var skabelsesdagene almindelige dage på 24 timer?
Nogle fundamentalister hævder at kreationisme kan forklare Jordens historie før menneskets tilblivelse. De påstår at hele det fysiske skaberværk blev dannet på blot seks dage a hver 24 timer, og at det skete for mellem 6000 og 10.000 år siden. Men derved fremfører de en lære som der ikke er belæg for i Bibelen, og som har fået mange til at nedgøre denne bog.
Sigter ordet „dag“ i Bibelen altid til en bogstavelig dag på 24 timer? I Første Mosebog 2:4 tales der om „den dag Jehova Gud frembragte jord og himmel“. Denne ene dag omfatter alle de seks skabelsesdage der nævnes i det første kapitel i Første Mosebog. Ifølge Bibelens sprogbrug er en dag en afgrænset tidsperiode; den kan være tusind år eller mange tusind år. Bibelens skabelsesdage kan hver have haft en længde på flere tusind år. Dertil kommer at Jorden allerede eksisterede da skabelsesdagene begyndte. (1 Mosebog 1:1) På dette punkt er Bibelens beretning altså forenelig med sand videnskab. — 2 Peter 3:8.
Molekylærbiologen Francis Collins siger angående påstanden om at skabelsesdagene var almindelige dage på 24 timer: „Kreationismen har skadet seriøs gudstro mere end noget andet i nyere tid.“
-