Han siger videre: „Regelmæssig udskiftning foregår også på det mikroskopiske plan. Vi erstatter cellerne i væggen til vores tyndtarm med et par dages mellemrum, cellerne i væggen til urinblæren hver anden måned og de røde blodlegemer hver fjerde måned.

På molekyleniveau er vore proteinmolekyler underlagt en stadig udskiftning i et tempo der er karakteristisk for hvert enkelt protein; derved undgås en ophobning af beskadigede molekyler. Hvis man sammenligner en persons udseende i dag med hvordan vedkommende så ud for en måned siden, vil der sikkert ikke være nogen synlig forskel, men mange af de molekyler der udgør legemet er ikke de samme. . . . Naturen skiller os ad og samler os igen hver eneste dag.“

De fleste af legemets celler bliver periodisk skiftet ud med nye celler. Men nogle celler, som for eksempel neuronerne i hjernen, bliver måske aldrig erstattet. Hayflick forklarer imidlertid: „Hvis en celle har fået alle sine dele udskiftet, er det ikke den samme celle. De neuroner man blev født med synes måske at være de samme celler som dem man har i dag, men i virkeligheden kan mange af de molekyler som de var sammensat af da man blev født, . . . være blevet erstattet af nye molekyler. Så ikke-delende celler er måske alligevel ikke de samme som dem man blev født med.“ Dette skyldes at celledelene er blevet udskiftet. Udskiftningen af de materialer hvormed legemet er opbygget kunne altså i teorien holde os i live til evig tid.

Hayflick talte om „de mirakler der fører os fra undfangelse til fødsel“. Hvilke mirakler er det blandt andet? Mens vi kort gennemgår dem, overvej da om det er muligt at virkeliggøre det som han kaldte „en mere elementær mekanisme der blot skal holde disse mirakler i gang til evig tid“.

Cellen

Et voksent menneske består af cirka 100 billioner celler, hver med en ufattelig kompleksitet. For at illustrere cellens kompleksitet har bladet Newsweek sammenlignet den med en befæstet by. „Kraftværker frembringer cellens energi,“ lyder det i bladet. „Fabrikker fremstiller proteiner, livsvigtige kemiske produkter. Gennem et vidt forgrenet transportnet af kanaler føres bestemte kemiske stoffer rundt i cellen og ud af cellen. Vagtposter ved bymuren fører kontrol med varer der eksporteres eller importeres, og overvåger omverdenen for at se om der skulle være fare på færde. Veldisciplinerede biologiske tropper står rede til at tage sig af ubudne gæster. En central regeringsbygning, cellens genetiske hovedsæde, opretholder lov og orden.“

Tænk over hvordan du, med alle dine cirka 100 billioner celler, blev til. Du begyndte som en enkelt celle der blev dannet da en sædcelle fra din far blev forenet med en ægcelle fra din mor. I det øjeblik blev der lavet en arbejdstegning i DNA’et (forkortelse for deoxyribonukleinsyre) i den nydannede celle som efterhånden skulle blive et nyt og unikt menneske — dig! Det siges at hvis de instruktioner der findes i cellens DNA „blev skrevet ned, ville de fylde 1000 bøger på hver 600 sider“.

Efterhånden begyndte denne første celle at dele sig, først i to, så i fire, otte og så videre. Og endelig, efter cirka 270 dage — alt imens milliarder af forskellige slags celler har udviklet sig inde i din mor og dannet et spædbarn — blev DU født. Det virker som om denne første celle havde et stort rum fyldt med bøger der indeholdt detaljerede instruktioner om hvordan du skulle frembringes. Men lige så forunderligt er det at disse komplicerede instruktioner blev videregivet til alle de nye celler. Ja, alle dine celler indeholder de samme oplysninger som det oprindelige befrugtede æg indeholdt.

Overvej også følgende. Hver eneste celle har informationerne til at frembringe alle slags celler, men hvordan kan en celle til en bestemt tid for eksempel frembringe hjerteceller samtidig med at den må undertrykke instruktionerne til at frembringe alle andre slags celler? Idet cellen tilsyneladende fungerer som en entreprenør med et komplet arkiv af alle arbejdstegninger til fremstilling af et spædbarn, vælger den fra arkivet den arbejdstegning der skal bruges til at danne hjerteceller. En anden celle vælger den arbejdstegning der skal bruges til at danne nerveceller, en tredje den til at danne leverceller, og så videre. Denne evne til at vælge de informationer der skal bruges til at danne en bestemt slags celler og samtidig undertrykke alle andre informationer kan man stadig ikke forklare, og det er et af de mange „mirakler der fører os fra undfangelse til fødsel“.

Men der er mere endnu. For eksempel må hjertecellerne stimuleres til at foretage rytmiske sammentrækninger. Derfor blev der i hjertet dannet et komplekst system til at frembringe elektriske impulser der får hjertet til at slå i netop det tempo der skal til for at holde legemet i gang, alt efter hvilken aktivitet det udfolder. Et sandt mirakel! Man forstår hvorfor læger om denne pumpe har sagt: „Den er mere effektiv end en hvilken som helst maskine mennesket har opfundet.“

Cellen — et mirakel

Cellemembran

Den hinde der kontrollerer hvad der går ind i cellen og ud af den

Kerne

Omsluttet af en dobbelt membran. Det kontrolcenter der styrer cellens funktioner

Ribosomer

Her knyttes aminosyrer sammen til proteiner

Kromosomer

Indeholder DNA’et, cellens arbejdstegning

Kernelegeme (nukleolus)

Det sted hvor ribosomerne bliver samlet

Endoplasmatisk reticulum

Membransystem der oplagrer eller transporterer de proteiner der fremstilles af ribosomer der er hæftet på det (nogle ribosomer flyder frit omkring i cellen)

Mitokondrier

Produktionscentrer for ATP, de molekyler der forsyner cellen med energi

Golgi-apparat

En gruppe flade hulrum dannet af membraner; pakker og distribuerer proteiner som cellen fremstiller

Centrioler

Ligger nær kernen og spiller en rolle under celledelingen