Jehovas uforlignelige visdom

Den evige Konges visdom ses på utallige måder i alt hvad han har frembragt her på jorden. Læg for eksempel mærke til hvad Agur siger: „Alt hvad Gud siger er lutret. Han er et skjold for dem der søger tilflugt hos ham.“ (Ordsprogene 30:5) Derefter nævner Agur nogle af Guds levende skabninger, store såvel som små. I versene 24 til 28 beskriver han således „fire som er de mindste på jorden, men som instinktivt er vise“; det er myren, klippegrævlingen, græshoppen og gekkoen.

’Instinktivt vise,’ siger Bibelen meget rigtigt om dyrene. De grubler og planlægger ikke som mennesker gør; de handler ud fra en visdom der er nedlagt i dem. Har du nogen sinde undret dig over det? Og tænk så på hvor velorganiserede de er! Myrerne holder sammen i kolonier, som befolkes af en dronning, nogle hanner og de mange arbejdere og soldater. Blandt nogle arter holder arbejdermyrerne endda bladlus som kvæg, idet de driver lusene ind i indhegninger som de selv har lavet. Her malker de bladlusene, mens soldatermyrerne holder uvedkommende på afstand. I Ordsprogene 6:6 lyder denne formaning: „Gå til myren, du dovne; se dens veje og bliv vís.“ Jo, myrernes eksempel kan ses som en tilskyndelse til os om at ’have rigeligt at gøre i Herrens gerning’. — 1 Korinther 15:58.

Menneskene har bygget store flyvemaskiner. Men fuglene er stadig de mest flyvedygtige; det gælder også den lille kolibri, der kun vejer cirka 30 gram! En Boeing 747 skal medbringe op mod 180.000 liter brændstof, betjenes af en højt uddannet besætning og benytte højteknologiske instrumenter for at kunne krydse et ocean. Men den lille kolibri bruger kun ét gram fedt som brændstof for at kunne flyve fra Nordamerika, over Den Mexicanske Havbugt og langt ned i Sydamerika. Ingen tunge brændstoftanke, ingen eksamen i navigation, intet landkort og ingen computere! Er dette et resultat af en tilfældig udvikling? Nej, den lille kolibri er ’instinktivt vís’, og det er Skaberen, Jehova Gud, der har nedlagt instinktet i den.

Jehovas visdom udtrykt i skaberværket

9, 10. (a) Hvilket storslået værk udførte Jehova for at give mennesket Jorden som gave? (b) Hvordan kommer Jehovas visdom til udtryk i hans skaberværk? (Se rammen.)

⁹ Denne evighedens Konge har stillet os en vidunderlig gave i udsigt. I Salme 115:16 siges der: „Himmelen tilhører Jehova, men jorden har han givet til menneskesønnerne.“ Er dette ikke en enestående tillidserklæring? Jo, og vi er dybt taknemmelige for at vor Skaber har beredt Jorden som hjem for os! — Salme 107:8.

¹⁰ Der skete forunderlige ting på Jorden i løbet af de seks skabelsesdage der omtales i Første Mosebog, kapitel 1, dage som hver især varede flere tusind år. Guds skaberværk skulle med tiden dække hele Jorden med et grønt græstæppe, prægtige skove og farverige blomster. Der skulle også findes et mylder af fascinerende skabninger i havet, og flokke af smukke fugle, foruden en mangfoldighed af husdyr og vilde dyr. Alle skulle de formere sig „efter deres arter“. Efter at have beskrevet mandens og kvindens skabelse fortæller Første Mosebog 1:31: „Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ Ja, disse første mennesker befandt sig i pragtfulde omgivelser. Er alle disse skabninger ikke et vidnesbyrd om en kærlig Skabers visdom, forudseenhed og omsorg? — Esajas 45:11, 12, 18.

11. Hvordan ophøjede Salomon Jehovas visdom som Skaber?

¹¹ Kong Salomon var en af dem der beundrede den evige Konges, Skaberens, visdom. Ved flere lejligheder henledte han opmærksomheden på den. (Ordsprogene 1:1, 2; 2:1, 6; 3:13-18) Salomon forsikrer os om at „jorden består evindelig“. Han værdsatte skaberværkets talrige undere, deriblandt regnen der falder og giver jorden grøde. I den forbindelse skrev han: „Alle regnfloderne løber i havet, men havet bliver ikke fuldt. Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for atter at løbe.“ (Prædikeren 1:4, 7) Ja, når regnen og vandløbene har vædet jorden, fortsætter kredsløbet; vandet fordamper og stiger op, så der dannes skyer. Hvordan ville Jorden se ud — og hvor ville vi være henne — uden dette kredsløb med konstant rensning og genbrug af vandet?

12, 13. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter skaberværket?

¹² Men det er ikke nok at forstå og værdsætte balancen i skaberværket; vi må også gøre noget aktivt. Det peger kong Salomon på i slutningen af Prædikerens Bog: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre. For den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond.“ (Prædikeren 12:13, 14) Vi bør med andre ord frygte for at gøre noget der mishager Gud, og i stedet søge at adlyde ham med respekt og ærefrygt.

¹³ Det burde afgjort være naturligt for os at lovprise evighedens Konge for hans skaberværks storslåede undere! I Salme 104:24 erklæres det: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ Lad os med glæde tilslutte os de sidste ord i denne salme ved at sige til os selv og andre: „Velsign Jehova, min sjæl. I skal lovsynge Jah!“

Kronen på det jordiske skaberværk

14. På hvilke områder står mennesket langt over dyrene?

¹⁴ Alt hvad Jehova har frembragt er mesterligt. Men det mest bemærkelsesværdige af det han har skabt er os — menneskene. Som højdepunktet på den sjette skabelsesdag frembragte Jehova Adam, og derefter Eva — skabninger der stod langt over fiskene, fuglene og de andre dyr! Mens mange af dyrene havde instinktiv visdom, blev menneskene begavet med fornuft, med en samvittighed der kunne skelne mellem ret og uret, med evnen til at se fremad og lægge planer, og med et iboende ønske om at tilbede. Hvorfra stammede alt dette? Menneskene havde ikke udviklet sig fra dyrene, men var blevet skabt i Guds billede. Derfor kan kun mennesker grunde over personligheden hos vor Skaber, Jehova, der skildrede sig selv som „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. — 2 Mosebog 34:6.

15. Hvorfor bør vi ydmygt ophøje Jehova?

¹⁵ Vi bør takke og prise Jehova for den vidunderlige måde vort legeme er indrettet på. Blodet, der opretholder livet, strømmer gennem hele vort legeme i løbet af blot et minut. Som der siges i Femte Mosebog 12:23, er blodet sjælen — vort liv — og det er dyrebart i Guds øjne. Menneskets robuste knogler, smidige muskler og følsomme nervesystem krones af en hjerne der langt overgår et hvilket som helst dyrs hjerne, og hvis kapacitet er så stor at end ikke en computer på størrelse med en skyskraber ville kunne præstere tilnærmelsesvis det samme. Får det os ikke til at føle os ydmyge? Det burde det. (Ordsprogene 22:4) Tænk desuden på hvordan lunger, strube, tunge, tænder og mundhule ved at samarbejde kan frembringe menneskelig tale på et hvilket som helst af tusinder af sprog. David lovpriste med rette Jehova i sang med disse ord: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ (Salme 139:14) Lad os, ligesom David, taknemmeligt lovprise Jehova, vor uforlignelige Skaber og Gud!

16. Med hvilke ord lovpriste en berømt komponist Jehova, og hvilken opfordring bør vi følge?

¹⁶ I komponisten Joseph Haydns oratorium „Skabelsen“ synges der med rette, her gengivet efter den engelske tekst: „Sig ham tak, alle I hans underfulde værker! Syng hans herlighed og ære, pris og herliggør hans navn! Jehova skal prises til evig tid, amen, amen!“ Endnu smukkere er de ofte gentagne inspirerede udtalelser i Salmerne, for eksempel den opfordring der i Bibelens 107. salme synges fire gange: „Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.“ Er du med til at prise Jehova med denne lovsang? Det bør vi alle være, for Jehova, evighedens Konge, er ophav til alt hvad der ejer skønhed.