-
Hjælp dit barn til at styrke sin troVagttårnet (studieudgave) – 2024 | December
-
-
FORBERED DIT BARN PÅ AT FORSVARE SIN TRO
14. Hvilket emne kan virke skræmmende for nogle unge, og hvorfor?
14 Nogle unge føler måske ikke at de er sikre nok i deres tro til at turde forsvare den. Måske føler de at det er skræmmende når evolutionsteorien kommer på bordet. Hvorfor? Fordi deres lærere ofte præsenterer evolutionen som et faktum. Hvordan kan du hjælpe dit barn til at få den selvtillid der skal til for at kunne stå op for sin tro?
15. Hvad kan hjælpe en ung til at være mere sikker på det han tror på?
15 Hjælp dit barn til at blive mere sikker på det han tror på. Dit barn behøver ikke at skamme sig over at han kender sandheden om skabelsen. (2. Tim. 1:8) Hvorfor ikke? Mange forskere er også nået frem til at livet ikke er opstået af sig selv eller ved et tilfælde. De har set beviserne for at der må være en intelligent Designer der har skabt det komplekse liv. Derfor anerkender de ikke evolutionsteorien, selvom den bliver præsenteret som et faktum i skoler jorden rundt. Dit barn kan styrke sin egen overbevisning ved at tænke over hvad der har overbevist andre brødre og søstre om at livet er blevet skabt.c
16. Hvordan kan forældre hjælpe deres barn til at forsvare sin tro på en Skaber? (1. Peter 3:15) (Se også billedet).
16 Forbered dit barn på at forsvare sin tro på en Skaber. (Læs 1. Peter 3:15). Et forslag kunne være at I sammen gennemgår artikelserien “Unge spørger – Skabelse eller evolution?” på jw.org. Tal så om hvilke argumenter dit barn føler er mest logiske og nemme at bruge for at hjælpe andre til at forstå at der er en Skaber. Mind ham også om at han ikke skal komme op at diskutere med nogen. Tilskynd ham til at bruge enkel logik og gode argumenter hvis nogen har lyst til at få en stille og rolig snak om emnet. Det kunne for eksempel være at en klassekammerat siger: “Jeg tror kun på det jeg kan se, og jeg har aldrig set Gud.” Så kunne dit barn måske svare: “Forestil dig at du går en tur i en skov langt væk fra civilisationen, og pludselig kommer du forbi en vandhane hvor du kan fylde din drikkedunk med frisk vand. Hvad vil det få dig til at konkludere? Hvis dét at der står en vandhane midt i en skov, fortæller dig at der må være nogen der har sat den op, hvad så med hele universet? Mon ikke også der står en intelligent Designer bag det?”
Brug logiske argumenter når du taler med dine klassekammerater. (Se paragraf 16-17)d
17. Hvordan kan forældre motivere deres barn til at se efter muligheder for at fortælle andre om Bibelen?
17 Hjælp dit barn til at se efter muligheder for at fortælle andre om sandheden fra Bibelen. (Rom. 10:10) Du kunne sammenligne det at forkynde med at lære at spille et instrument. Til at begynde med lærer man nogle melodier som er enkle at spille. Og med tiden bliver det lettere at spille på instrumentet. Det samme gælder når vi forkynder for andre. Man kan begynde med noget meget enkelt. Hvis en ung for eksempel gerne vil forkynde for en klassekammerat, kunne han spørge: “Vidste du at forskere ofte kopierer design fra naturen? Prøv at se den her spændende video.” Efter at have vist en video i serien Står der en designer bag? kunne han spørge: “Hvis forskere får æren for design som allerede eksisterer i naturen, hvem skal så have æren for originalen?” Den enkle fremgangsmåde kan være nok til at gøre klassekammeraten interesseret og give ham lyst til at lære mere.
-
-
Hjælp dit barn til at styrke sin troVagttårnet (studieudgave) – 2024 | December
-
-
c Se artiklen “Derfor tror vi på en Skaber” i Vågn op! for september 2006 og brochuren Fem gode spørgsmål om livets oprindelse. Du kan også se videoserien Betragtninger om livets oprindelse der findes på jw.org.
-