Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvordan er livet opstået?
    Fem gode spørgsmål om livets oprindelse
    • Forskere har fundet frem til at en celle kun kan overleve hvis mindst tre typer af komplekse molekyler arbejder sammen — dna (deoxyribonukleinsyre), rna (ribonukleinsyre) og proteiner. I dag er der ikke mange forskere der hævder at en kompleks levende celle pludselig kan opstå ved et tilfælde af en blanding af livløse stoffer. Men hvor stor er sandsynligheden for at rna eller proteiner kunne dannes ved et tilfælde?a

      Stanley Miller i 1953

      Stanley L. Miller, 1953

      Et eksperiment man første gang foretog i 1953, har fået mange forskere til at mene at livet kunne opstå ved et tilfælde. I det år lykkedes det Stanley L. Miller at frembringe nogle aminosyrer, de kemiske forbindelser proteinerne er opbygget af, ved at sende elektriske ladninger ind i en blanding af luftarter som skulle forestille Jordens atmosfære i urtiden. Siden da har man også fundet aminosyrer i en meteorit. Betyder disse opdagelser at alle livets grundlæggende byggesten let kunne være dannet ved et tilfælde?

      „Blandt dem der har skrevet om emnet,“ siger Robert Shapiro, tidligere professor i kemi ved New York University, „har nogle formodet at alle livets byggesten med lethed kunne dannes ved eksperimenter der lignede Millers, og at de fandtes i meteoritter. Det er ikke tilfældet.“2b

      Lad os se nærmere på rna-molekylet. Det er opbygget af mindre molekyler kaldet nukleotider. Et nukleotid adskiller sig fra et aminosyremolekyle, men er en smule mere komplekst. Robert Shapiro siger at „ingen har rapporteret om forekomster af nogen form for nukleotider som et resultat af eksperimenter med gnistudladninger eller fund i meteoritter“.3 Han siger videre at sandsynligheden for at et selvkopierende rna-molekyle vilkårligt skulle have samlet sig fra en suppe af kemiske byggesten, „er så forsvindende lille at hvis det skulle være sket bare én gang et eller andet sted i det synlige univers, ville det have været et rent lykketræf“.4

      RNA, proteiner og  ribosomer

      Der skal rna (1) til at danne proteiner (2), men der skal også bruges proteiner ved dannelsen af rna. Hvordan kan nogen af dem være opstået ved et tilfælde, for slet ikke at tale om dem begge? I afsnit 2 vil vi se nærmere på ribosomerne (3).

      Hvordan forholder det sig med proteinmolekyler? De kan dannes af så få som 50 eller så mange som adskillige tusind aminosyrer der er bundet sammen i en helt bestemt rækkefølge. Et almindeligt, funktionsdygtigt protein i en ’simpel celle’ indeholder 200 aminosyrer. Selv i sådanne celler er der i tusindvis af forskellige slags proteiner. Chancen for at blot ét protein der kun indeholder 100 aminosyrer, nogen sinde skulle kunne dannes ved et tilfælde på Jorden, anslås at være cirka én ud af en million milliarder.

      Hvis der skal en kompetent forsker til at skabe komplekse molekyler i et laboratorium, kan de langt mere komplekse molekyler i en celle da virkelig være opstået ved et tilfælde?

      Forskeren Hubert P. Yockey, der selv er tilhænger af evolutionslæren, går endnu længere. Han siger: „Livet kan umuligt være opstået ved at proteinerne kom først.“5 Der skal rna til at danne proteiner, men der skal også bruges proteiner ved dannelsen af rna. Hvis vi nu antager at både proteiner og rna-molekyler opstod ved et tilfælde det samme sted og på samme tidspunkt — til trods for de ekstremt ringe odds — hvor sandsynligt er det så at de ville samarbejde og danne en livsform der var selvkopierende og selvopretholdende? „Sandsynligheden for at det skulle ske ved et tilfælde (i en vilkårlig blanding af proteiner og rna), synes at være forsvindende lille,“ siger ph.d. Carol Clelandc ved astrobiologisk institut under den amerikanske rumfartsorganisation (NASA). Hun siger videre: „Alligevel synes de fleste forskere at mene at hvis de bare kunne finde en forklaring på hvordan rna’et og proteinerne var blevet til uafhængigt af hinanden under naturlige forhold i urtiden, ville spørgsmålet om deres koordination falde på plads af sig selv.“ Hvad angår de nyeste teorier om hvordan disse byggesten kunne være opstået ved et tilfælde, siger hun: „Ingen af dem har givet os en særlig tilfredsstillende forklaring på hvordan det skete.“6

      En mand fremstiller en robot

      Hvis det kræver intelligens at skabe og programmere en livløs robot, hvad ville det så ikke kræve at skabe en levende celle, for slet ikke at tale om et menneske?

      Hvorfor har disse fakta betydning? Tænk på de store udfordringer forskere står over for hvis de mener at livet er opstået ved et tilfælde. De har fundet nogle aminosyrer der også forekommer i levende celler. I laboratorier har de gennem nøje opstillede og tilrettelagte eksperimenter fremstillet andre, mere komplekse molekyler. De håber at de en dag vil kunne fremstille alle de dele der skal bruges til konstruktion af en ’simpel celle’. Man kan sammenligne det med at en forsker tager nogle naturligt forekommende grundstoffer, omdanner dem til stål, plastic, silikone og kabler og konstruerer en robot. Derefter programmerer han robotten til at kunne bygge kopier af sig selv. Hvad beviser han ved at gøre det? I bedste fald at der skal intelligens til at bygge en kompliceret maskine.

      Hvis det skulle lykkes forskerne at konstruere en celle, ville det være en utrolig bedrift — men ville de derved have bevist at cellen kan dannes ved et tilfælde? Ville de ikke nærmere have bevist det modsatte?

      Hvad mener du? Alle videnskabelige fakta man kender til dato, viser at liv kun kan opstå af allerede eksisterende liv. Forestillingen om at selv en ’simpel celle’ kunne opstå af livløst stof ved et tilfælde, må siges at kræve en meget stærk tro.

  • Findes der ’simpelt’ liv?
    Fem gode spørgsmål om livets oprindelse
    • SPØRGSMÅL 2

      Findes der ’simpelt’ liv?

      Hjerneceller, øjenceller, knoglecelle, muskelceller og røde blodlegemer

      Kunne de mere end 200 forskellige celler som menneskelegemet består af, være dannet ved et tilfælde?

      Menneskelegemet er en af de mest komplicerede konstruktioner i universet. Det består af omkring 100 billioner bittesmå celler — knogleceller, blodceller, hjerneceller, for blot at nævne nogle få.7 Der findes mere end 200 slags celler i legemet.8

      Til trods for at cellerne er utrolig forskellige hvad angår form og funktion, udgør de et kompliceret, integreret netværk. I sammenligning med dette er internettet med dets millioner af computere og højhastighedskabler ret klodset. Intet af det som mennesker har opfundet, kan komme på højde med den tekniske genialitet man tydeligt ser i selv de mest elementære celler. Hvordan opstod de celler legemet består af?

      Hvad hævder mange forskere? Alle levende celler kan inddeles i to hovedgrupper — de celler der har en cellekerne, og de der ingen har. Menneske-, dyre- og planteceller har en cellekerne. Men det har bakterieceller ikke. Celler med en kerne kaldes eukaryoter, og celler uden kaldes prokaryoter. De sidstnævnte er relativt mindre komplekse i forhold til eukaryote celler. Derfor tror mange at dyre- og planteceller må have udviklet sig fra bakterieceller.

      Mange siger at simple prokaryote celler for millioner af år siden slugte nogle andre celler uden at fordøje dem. Ifølge teorien udtænkte den fornuftløse „natur“ en måde hvorpå den ikke blot radikalt kunne ændre de slugte cellers funktion, men også beholde de tilpassede celler inde i „værtscellen“ når den delte sig.9a

      Hvad siger Bibelen? Livet på Jorden er ifølge Bibelen et resultat af intelligens. Læg mærke til Bibelens klare logik: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) Et andet sted i Bibelen siges der om Gud: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt... . dér er et mylder uden tal, levende skabninger, små såvel som store.“ — Salme 104:24, 25.

      Vulkaner i udbrud

      Kunne selv en ’simpel celle’ opstå af livløst stof?

      Hvad viser kendsgerningerne? De fremskridt der er sket inden for mikrobiologien, har gjort det muligt at se ind i det forbløffende indre af den simpleste prokaryote celle man kender. Ifølge en teori fremsat af forskere der er tilhængere af evolutionslæren, skal de første levende celler have lignet disse prokaryote celler.10

      Hvis evolutionslæren er sand, bør den kunne give en troværdig forklaring på hvordan den første ’simple celle’ blev dannet ved et tilfælde. Hvis livet derimod er blevet skabt, bør selv de mindste skabningers design bære præg af at være genialt udtænkt. Hvad med at tage på en rundvisning i den prokaryote celle? Spørg dig selv på turen om en sådan celle kunne være opstået ved et tilfælde.

      CELLENS BESKYTTENDE MUR

      Hvis du skal kunne bevæge dig rundt i en celle, må du blive flere hundrede gange mindre end det punktum der afslutter denne sætning. En sej, fleksibel membran der har samme funktion som en murstensmur omkring en fabrik, hindrer dig i at trænge ind i cellen. Der skal mere end 10.000 lag af denne membran til for at nå tykkelsen af et stykke papir. Men en cellemembran er langt mere avanceret end en murstensmur. Hvordan det?

      Membranen beskytter sin celles indhold i et potentielt fjendtligt miljø ligesom muren omkring en fabrik. Membranen er dog ikke uigennemtrængelig; den gør det muligt for cellen at „trække vejret“, idet bittesmå molekyler, som for eksempel iltmolekyler, kan bevæge sig ind og ud. Men membranen hindrer mere komplekse og potentielt farlige molekyler i at trænge ind uden cellens tilladelse. Membranen hindrer også gavnlige molekyler i at forlade cellen. Hvordan klarer den alt det?

      Tænk igen på en fabrik. Der kan være sikkerhedsvagter som fører kontrol med hvilke produkter der kommer ind og ud gennem portene i fabrikkens mur. Indlejret i sig har cellemembranen på lignende måde særlige proteinmolekyler der fungerer som porte og sikkerhedsvagter.

      En cellemembran

      Cellemembranen er udstyret med „sikkerhedsvagter“ der kun tillader visse stoffer at komme ind eller ud

      Nogle af disse proteiner (1) har et hul igennem sig der kun tillader bestemte typer molekyler at passere ind og ud af cellen. Andre proteiner har en åbning på den ene side af cellemembranen (2) og er lukkede på den anden side. På disse proteiner er der et sammenkoblingssted (3) der i sin form passer til et bestemt molekyle. Når molekylet kobler sig på, åbnes den anden ende af proteinet, og lasten frigøres gennem membranen (4). Alt dette sker på overfladen af selv de simpleste celler.

      INDE I FABRIKKEN

      Forestil dig at du har fået lov til at komme forbi „sikkerhedsvagten“ og nu er inde i cellen. Den prokaryote celles indre er fyldt med en væske som er rig på næringsstoffer, salte og andre stoffer. Cellen anvender disse råmaterialer til fremstilling af de produkter den skal bruge. Men det er ikke en vilkårlig proces. Nej, ligesom en effektivt styret fabrik koordinerer cellen tusinder af kemiske reaktioner så de foregår i en specifik rækkefølge og efter en nøje tilrettelagt tidsplan.

      En celle bruger meget tid på at fremstille proteiner. Hvordan bærer den sig ad? Det første du vil se, er at cellen producerer omkring 20 forskellige grundlæggende byggesten kaldet aminosyrer. Disse byggesten bliver leveret til ribosomerne (5), som kan sammenlignes med automatiserede maskiner der forbinder aminosyrerne med hinanden i en præcis rækkefølge så de danner et bestemt protein. På samme måde som en fabriks arbejdsgang styres af et centralt computerprogram, styres mange af cellens funktioner af et „computerprogram“, eller en kode, kendt under navnet dna (6). Ribosomet modtager fra dna’et en kopi af de detaljerede instruktioner som forklarer hvilket protein det skal bygge, og hvordan (7).

      Det der sker under dannelsen af proteinet, er intet mindre end forbløffende! Hvert eneste protein foldes til en unik tredimensionel form (8). Det er denne form der bestemmer hvilket særligt job proteinet skal udføre.b Forestil dig en produktionslinje hvor delene til en motor bliver samlet. Alle dele skal være konstrueret helt nøjagtigt for at motoren kan fungere. Det samme gælder et protein. Hvis det ikke er konstrueret nøjagtigt og foldet så det danner den helt rigtige form, kan det ikke udføre sin opgave ordentligt, men ligefrem skade cellen.

      En celle skildret som en fabrik

      „Cellefabrikken“ — Hvordan proteinerne dannes: Ligesom en automatiseret fabrik er cellen fuld af maskiner der samler og leverer komplicerede produkter

      Hvordan finder proteinet vej fra det sted hvor det blev fremstillet, til det sted hvor der er brug for det? Hvert af de proteiner cellen producerer, har en indbygget ’modtageradresse’ der sikrer at det bliver leveret hvor der er brug for det. Selvom der hvert minut bygges og leveres tusinder af proteiner, kommer de alle frem til det rigtige bestemmelsessted.

      Hvorfor har disse fakta betydning? De komplekse molekyler i selv de mest primitive levende organismer kan ikke reproducere sig selv uden hjælp. Uden for cellen vil de blive nedbrudt. Inde i cellen kan de ikke reproducere sig selv uden at få hjælp fra andre komplekse molekyler. For eksempel skal der enzymer til for at danne det særlige, energibærende molekyle kaldet adenosintrifosfat (ATP), men der kræves energi fra ATP for at danne enzymer. Tilsvarende kræves der dna (dette molekyle vil blive behandlet i afsnit 3) for at der kan dannes enzymer, men der skal også enzymer til for at danne dna. Der findes også andre proteiner der kun kan fremstilles af en celle, men en celle kan kun dannes ved hjælp af proteiner.c

      Mikrobiologen Radu Popa tilslutter sig ikke Bibelens skabelsesberetning. I 2004 stillede han dog dette spørgsmål: „Hvordan kan naturen danne liv når det er mislykkedes for os under fuldt ud kontrollerede forhold ved eksperimenter?“13 Han sagde også: „De mekanismer der kræves for at en levende celle kan fungere, er så komplicerede at det synes umuligt at de skulle være opstået på samme tid ved et tilfælde.“14

      En skyskraber styrter sammen fordi den har et spinkelt fundament

      Hvis denne skyskraber styrter sammen fordi den har et spinkelt fundament, falder evolutionsteorien da ikke også fra hinanden hvis den ikke kan give nogen forklaring på livets opståen?

      Hvad mener du? Tilhængere af evolutionsteorien forsøger at gøre rede for hvordan livet er opstået på Jorden uden at der nødvendigvis er en gud indblandet. Men jo mere forskerne finder ud af om livet, jo mindre sandsynligt forekommer det at livet skulle være opstået ved et tilfælde. For at slippe uden om dette dilemma vil nogle forskere der går ind for en evolution, gerne adskille evolutionsteorien fra spørgsmålet om livets oprindelse. Men synes du det giver mening?

      Evolutionsteorien bygger på den forestilling at livet i begyndelsen blev til som følge af en lang række heldige sammentræf. Derefter skal en anden række blinde sammentræf have frembragt den mangfoldighed og kompleksitet der kendetegner alt levende. Men hvis grundlaget for denne teori mangler, hvilken indvirkning får det så på de andre teorier der bygger på denne antagelse? Ligesom en skyskraber der er opført uden noget egentligt fundament, vil styrte sammen, vil en teori der ikke kan forklare hvordan livet er opstået, falde fra hinanden.

      Efter denne korte gennemgang af hvordan en ’simpel celle’ er opbygget og fungerer, hvad synes du så det vidner om — blinde sammentræf, eller genialt udtænkt design? Hvis du stadig ikke er sikker, kan du tage et nærmere kig på „det overordnede styreprogram“ der kontrollerer alle cellers funktioner.

      a Ingen eksperimenter har vist at noget sådant kunne ske.

      b Enzymer er et eksempel på de proteiner som celler fremstiller. Hvert enzym er foldet på en speciel måde for at kunne katalysere en bestemt kemisk reaktion. Hundredvis af enzymer samarbejder om at kontrollere cellens aktiviteter.

      c Nogle af cellerne i menneskelegemet består af cirka ti milliarder proteinmolekyler11 af flere hundrede tusind forskellige typer.12

      Et foster i en livmoder

      HVOR HURTIGT KAN EN CELLE FORMERE SIG?

      Nogle bakterieceller kan frembringe kopier af sig selv i løbet af 20 minutter. Hver celle laver en fuldstændig kopi af det „computerprogram“ der styrer processerne. Derefter deler den sig. Hvis den havde ubegrænset adgang til energi, kunne blot én celle vokse eksponentielt i antal. Med den hastighed ville der i løbet af kun to dage blive dannet en klump celler der vejede godt 2500 gange mere end selve Jorden.15 Celler der er mere komplekse, er også hurtige til at kopiere sig selv. Da du udviklede dig som foster i livmoderen, blev der for eksempel dannet nye hjerneceller i det forbløffende tempo af 250.000 i minuttet!16

      Når fabrikanter fremstiller et produkt i et hurtigt tempo, sker det ofte på bekostning af kvaliteten. Hvordan er det da muligt at celler kan dele sig så hurtigt og så nøjagtigt hvis de er et resultat af blinde sammentræf?

      FAKTA OG SPØRGSMÅL

      • Faktum: De utrolig komplekse molekyler som cellerne består af — dna, rna og proteiner — synes at være konstrueret til at arbejde sammen.

        Spørgsmål: Hvad er mest sandsynligt? Er de komplicerede maskiner der er afbildet på side 10, blevet til som følge af en fornuftløs evolutionsproces, eller er de et resultat af intelligens?

      • Faktum: Nogle respekterede forskere siger at selv en ’simpel celle’ er alt for kompliceret til at den skulle være opstået på Jorden ved et tilfælde.

        Spørgsmål: Hvis nogle forskere kan gå ind for den teori at livet kom til Jorden udefra, hvorfor så udelukke at det stammer fra Gud?

  • Hvor er instruktionerne kommet fra?
    Fem gode spørgsmål om livets oprindelse
    • SPØRGSMÅL 3

      Hvor er instruktionerne kommet fra?

      Far og søn

      Hvorfor ser du ud som du gør? Hvad bestemmer farven på dine øjne, dit hår og din hud? Og hvad med din højde, din kropsbygning og hvor meget du ligner den ene eller begge af dine forældre? Hvorfra ved fingerspidserne at de skal være bløde på den ene side og være beskyttet af hårde negle på den anden?

      Da Charles Darwin levede, var der ingen der kendte svarene på de spørgsmål. Darwin selv var betaget af hvordan forskellige træk bliver videregivet fra generation til generation, men han vidste meget lidt om genetikkens love og endnu mindre om de mekanismer i cellen der styrer arveligheden. I dag kan biologer se tilbage på mange årtiers studier af menneskets gener og de detaljerede instruktioner som findes i det forbløffende molekyle der kaldes dna (deoxyribonukleinsyre). Men det store spørgsmål er stadig: Hvor er instruktionerne kommet fra?

      Hvad hævder mange forskere? Mange biologer og andre forskere mener at dna’et og dets instruktioner i kodeform er blevet til som følge af tilfældige hændelser gennem millioner af år. De siger at der ikke findes nogen vidnesbyrd om design i molekylets struktur, de informationer det bærer og viderebringer, eller i den måde det fungerer på.17

      Hvad siger Bibelen? Bibelen siger det på den måde at menneskets kropsdele og endda tidspunktet for hvornår de bliver dannet, er ’skrevet op’ af Gud. Under inspiration fra Gud beskrev kong David det på denne måde: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ — Salme 139:16.

      Hvad viser kendsgerningerne? Hvis evolutionsteorien er sand, bør det i det mindste forekomme inden for mulighedernes grænse at dna’et er blevet til som følge af en række tilfældige hændelser. Hvis Bibelen derimod taler sandt, bør dna’et tydeligt bære præg af orden og intelligens.

      Når det bliver forklaret i enkle vendinger, kan det godt lade sig gøre at forstå hvordan dna’et fungerer, og det er tilmed spændende. Lad os derfor tage på endnu en rejse ind i cellens indre. Denne gang bevæger vi os dog ind i en menneskecelle. Forestil dig at du tager hen på et museum der forklarer hvordan en sådan celle fungerer. Hele museet er en model af en typisk menneskecelle — forstørret omkring 13 millioner gange. Det er på størrelse med et kæmpestort sportsstadion med plads til mindst 70.000 tilskuere.

      Du kommer ind på museet og stirrer målløs på de mærkværdige former og figurer som dette fantastiske sted er fyldt med. I nærheden af cellens midte er kernen placeret, en kugle der er omkring 20 etager høj. Dér går du hen.

      Dna pakket ind i cellekernen

      En „ingeniørbedrift“ — Hvordan dna’et er pakket: At pakke dna’et ind i cellekernen er en forbløffende ingeniørbedrift — det er ligesom at pakke en 40 kilometer lang, meget tynd tråd ind i en tennisbold

      Du går gennem en dør i kernens skal eller membran og ser dig omkring. Derinde rager 46 kromosomer i vejret. De er opstillet i identiske par som varierer i højden. Det par der er nærmest dig, er omkring 12 etager højt (1). Hvert kromosom er lige så tykt som en kæmpe træstamme, men snævrer sig sammen på midten. Der er striber på tværs af kromosomerne. Som du kommer nærmere, ser du at de vandrette striber er opdelt af lodrette linjer. Mellem de lodrette linjer er der igen mindre, vandrette linjer (2). Er det stabler af bøger? Nej; det er det yderste af nogle løkker der er tæt pakket i kolonner. Du trækker i en af dem, og den løsner sig. Du er forbløffet over at se at løkken består af mindre spiraler (3), som også ligger i sirlig orden. Inden i disse spiraler findes det vigtigste element — noget der ligner et meget, meget langt reb. Hvad er det?

      ET FORBLØFFENDE MOLEKYLES STRUKTUR

      Lad os ganske enkelt kalde denne del af kromosomet for et reb. Her på modellen er det cirka 2,5 centimeter tykt. Rebet er snoet stramt omkring nogle spoler (4), som er med til at danne spiraler inden i nogle andre spiraler. Disse spiraler er fastgjort i løkker til en slags proteinskelet der holder dem på plads. Et skilt oplyser at rebet er pakket meget effektivt. Hvis du trækker rebene fra hver af disse kromosommodeller ud og lægger dem i forlængelse af hinanden, vil de nå halvvejs rundt om Jorden!a

      I en naturvidenskabelig bog kaldes dette effektive pakkesystem for „en helt enestående ingeniørbedrift“.18 Lyder det da fornuftigt at der ikke skulle stå nogen ingeniør bag denne bedrift? Hvis dette museum havde en stor butik med millioner af ting til salg og de var stillet så pænt og nydeligt op at man let kunne finde dem, ville du så nå til den konklusion at der ikke var nogen der havde sat det i system? Nej, naturligvis ikke — men i sammenligning ville det at holde orden i en sådan butik være en let opgave.

      I udstillingslokalet er der et skilt som opfordrer dig til at tage fat i et stykke af rebet for at se nærmere på det (5). Da du lader rebet løbe gennem dine fingre, ser du at det ikke er noget almindeligt reb. Det er sammensat af to strenge der er snoet omkring hinanden. Strengene er forbundet af nogle ganske små led med lige stor afstand imellem sig. Rebet ligner en stige der er drejet rundt til den minder om en vindeltrappe (6). Så går det op for dig at du holder en model af et dna-molekyle i hænderne — et af livets store mysterier.

      Et enkelt dna-molekyle, som er nydeligt pakket med dets spoler og proteinskelet, udgør et kromosom. Stigens trin er basepar (7). Hvad er deres funktion? Hvad er meningen med alle delene? På et skilt kan man læse en forenklet forklaring.

      DET BEDST TÆNKELIGE SYSTEM TIL LAGRING AF INFORMATION

      Af skiltet fremgår det at trinnene, eller de led der forbinder stigens to sider, er nøglen til forståelse af dna’et. Forestil dig at stigen bliver splittet i to dele. Da vil der på hver side være halve trin der stikker ud. Der er kun fire forskellige slags af disse halve trin. Forskerne betegner dem A, T, G og C. De har til deres forbløffelse opdaget at bogstavernes rækkefølge formidler information i kodeform.

      Måske er du klar over at den kode der kaldes morsealfabetet, blev opfundet i det 19. århundrede for at muliggøre kommunikation ved hjælp af telegrafi. Men den kode havde kun to ’bogstaver’ — en prik og en streg. Alligevel kunne den bruges til at danne utallige ord og sætninger. Dna’et har en kode på fire bogstaver. Den rækkefølge disse bogstaver — A, T, G og C — står i, danner ’ord’ der kaldes codoner. Codonerne er sat sammen i ’historier’ der kaldes gener. Hvert gen indeholder i gennemsnit 27.000 bogstaver. Generne og de lange stykker imellem dem er samlet i en slags kapitler — de enkelte kromosomer. Der skal 23 kromosomer til for at færdiggøre ’bogen’ — eller genomet, en organismes totale genetiske information.b

      Genomet ville være en enorm bog. Hvor meget information ville den kunne indeholde? Alt i alt består menneskets genom af cirka tre milliarder basepar, eller trin, på dna-stigen.19 Forestil dig et opslagsværk i mange bind, hvor hvert af dem er på over tusind sider. I så fald ville genomet fylde 428 sådanne bind. Men føjer man det andet eksemplar der findes i hver celle, til, ville det blive 856 bind. Hvis du skulle indtaste genomet, ville det være et heltidsjob der tog næsten 80 år — uden ferier.

      Din krop kan naturligvis ikke bruge noget som du har indtastet. Hvordan skulle du også få de mange hundrede tunge bind anbragt i hver eneste af dine 100 billioner mikroskopiske celler? At komprimere så stor en mængde information er langt mere end vi er i stand til.

      En professor i molekylærbiologi og datalogi har sagt: „Et gram dna ville i tør form have et omfang på omkring en kubikcentimeter og ville kunne lagre lige så meget information som der kan være på en billion cd’er.“20 Hvad betyder dét? Husk at dna’et indeholder de gener, eller instruktioner, der skal til for at danne et menneskelegeme. Hver celle har en komplet udgave af de informationer. Dna’et er så tætpakket med information at en enkelt teskefuld dna kan indeholde tilstrækkeligt med instruktioner til at danne cirka 350 gange antallet af mennesker der lever på Jorden i dag. Dna-materialet til de syv milliarder mennesker der lever i dag, ville knap nok kunne danne et tyndt lag på overfladen af en sådan teske.21

      EN BOG UDEN FORFATTER?

      En cd

      Ét gram dna indeholder lige så meget information som der kan være på en billion cd’er

      Trods de fremskridt man har opnået inden for miniaturisering, kan ingen af de lagringssystemer mennesker har opfundet, komme på højde med en sådan kapacitet. En sammenligning med en cd er dog ikke helt ved siden af. Tænk over dette: Cd’ens symmetriske form, dens blanke overflade og effektive udnyttelse af pladsen kan gøre indtryk på en. Vi er ikke i tvivl om at den er fremstillet af intelligente mennesker. Men lad os sige at cd’en oven i købet er fyldt med information — ikke noget fuldstændig vilkårligt og ubrugeligt, men sammenhængende og detaljerede instruktioner om hvordan man skal bygge, vedligeholde og reparere komplekst maskineri. Den information ville ikke mærkbart ændre cd’ens størrelse eller vægt, selvom det er det vigtigste ved cd’en. Ville de skrevne instruktioner da ikke overbevise dig om at der må være en intelligens indblandet? Skal der ikke en skribent til at skrive noget ned?

      Det er ikke grebet ud af luften at sammenligne dna’et med en cd eller en bog. Rent faktisk siger forfatteren af en bog om genomet: „Ideen om genomet som en bog er strengt taget ikke engang en metafor. En bog er et stykke digital information ... Det samme er et genom.“ Forfatteren tilføjer: „Genomet er en meget kløgtig bog, eftersom den under de rette betingelser både kan kopiere og læse sig selv.“22 Det bringer os videre til et andet vigtigt aspekt af dna’et.

      MASKINER I BEVÆGELSE

      Mens du står i den stille sal, spekulerer du over om der virkelig er lige så fredeligt og roligt inde i cellens kerne som på et museum. Så får du øje på en glasmontre der indeholder en model af et stykke dna. Oven over står der på et skilt: „Tryk på knappen for at få en demonstration.“ Du trykker på knappen, og en stemme forklarer: „Dna’et skal udføre mindst to vigtige opgaver. Den første kaldes replikation, det vil sige at dna’et skal kopieres så hver ny celle får en komplet udgave af de samme genetiske oplysninger. Se det demonstreret her.“

      I den ene ende af montren kommer en avanceret maskine ind gennem en lem. Ja, egentlig er det en klynge tæt forbundne robotter. Den fastgør sig til dna’et og begynder at bevæge sig hen ad dna’et som et tog på et spor. Det hele går lidt for hurtigt til at du helt nøjagtigt kan se hvad maskinen foretager sig, men bag ved den ser du nu to komplette dna-reb i stedet for ét.

      Stemmen forklarer: „Dette er en meget enkel fremstilling af hvad der foregår når dna’et bliver kopieret. En gruppe molekylære maskiner kaldet enzymer bevæger sig langs dna’et, idet de først deler det i to og derefter bruger hver streng som en skabelon til at danne en tilsvarende streng. Vi kan ikke vise dig alle detaljer i processen, som for eksempel den lillebitte anordning der går i gang før kopieringsmaskinen og klipper i dna’ets ene side så det frit kan sno sig rundt uden at være for stramt. Vi kan heller ikke vise dig hvordan dna’et adskillige gange bliver ’korrekturlæst’. Det er forbløffende med hvilken nøjagtighed fejlene bliver fundet og rettet.“ — Se den skematiske fremstilling på side 16 og 17.

      Replikation — Hvordan dna bliver kopieret

      1. Denne del af enzymmaskinen splitter dna’et i to adskilte strenge

      2. Denne del af maskinen tager en enkelt dna-streng og bruger den som skabelon til en dobbeltstreng

      3. Et ringformet, glidende molekyle der leder og stabiliserer enzymmaskinen

      4. To komplette dna-strenge dannes

        Dna der bliver kopieret af en enzymmaskine

      Hvis dna’et var på størrelse med et jernbanespor, ville enzymmaskinen bevæge sig med en hastighed af over 80 kilometer i timen

      Stemmen fortsætter: „Vi kan derimod give dig et indtryk af hvor hurtigt det går. Lagde du mærke til at robotten havde ret god fart på? Et enzymmaskineri bevæger sig langs med ’dna-sporet’ med en fart af omkring 100 trin, eller basepar, i sekundet.23 Hvis ’sporet’ var på størrelse med et rigtigt jernbanespor, ville denne ’maskine’ drøne af sted med en hastighed af over 80 kilometer i timen. I bakterier bevæger de små kopieringsmaskiner sig endda ti gange hurtigere. I en menneskecelle går i hundredvis af disse kopieringsmaskiner i gang med deres arbejde forskellige steder på ’dna-sporet’. De kopierer hele genomet på blot otte timer.“24 (Se rammen „Et molekyle der bliver læst og kopieret“ på side 20).

      HVORDAN DNA BLIVER ’LÆST’

      De dna-kopierende robotter ruller langsomt væk. En anden maskine kommer til syne. Også den bevæger sig langs dna-strengen, men langsommere. Man kan se dna-rebet komme ind i den ene ende af maskinen og ud i den anden uden at være ændret. Men en enkelt, ny streng kommer ud af en separat åbning i maskinen som en voksende hale. Hvad er det der sker?

      Endnu en gang giver stemmen en forklaring: „Den anden opgave dna’et skal udføre, kaldes transkription. Dna’et forlader aldrig cellens beskyttende kerne. Hvordan kan dets gener — opskrifterne på alle de proteiner dit legeme er dannet af — da nogen sinde blive læst og brugt? Nu skal du høre! Denne enzymmaskine finder det sted på dna’et hvor nogle kemiske signaler, der er kommet ind i cellekernen udefra, har tændt for et gen. Derefter fremstiller denne maskine en kopi af dette gen, et molekyle der kaldes rna (ribonukleinsyre). Rna’et ligner meget en enkelt dna-streng, men er dog anderledes. Det har til opgave at hente de oplysninger der er indkodet i generne i dna’et. Dette rna modtager denne information mens det befinder sig i enzymmaskinen. Derefter forlader det kernen og begiver sig af sted til et af ribosomerne, hvor informationen vil blive brugt ved fremstillingen af et protein.“

      Transskription — Hvordan dna bliver ’læst’

      1. Her bliver dna’et rettet ud. En blotlagt streng videregiver information til rna’et

      2. Rna’et ’læser’ dna’et i den forstand at det henter de oplysninger der er indkodet i et gen. Dna-koden fortæller transskriptionsmaskinen hvor den skal begynde, og hvor den skal slutte

      3. Rna’et, som er fyldt med information, forlader cellekernen og begiver sig hen til et ribosom, hvor det vil overføre instruktioner om hvordan et kompliceret protein skal opbygges

      4. Transskriptionsmaskine

        Dna der bliver læst af rna

      Mens du betragter denne demonstration, fyldes du med undren. Du er dybt imponeret over dette museum og dem der opfindsomt har udtænkt og bygget disse maskiner. Tænk hvis alle udstillingsgenstandene kunne sættes i bevægelse og vise de tusinder og atter tusinder af processer der foregår i menneskecellen på samme tid! Det ville være et imponerende syn.

      Det går pludselig op for dig at alle de processer der bliver udført af bittesmå, komplekse maskiner, faktisk foregår lige nu i dine egne 100 billioner celler. Dit dna bliver læst, og derved gives der instruktioner om hvordan de hundredtusinder forskellige proteiner legemet består af, skal opbygges — dets enzymer, væv, organer og så videre. I dette øjeblik bliver dit dna kopieret og korrekturlæst for fejl så et nyt sæt instruktioner kan læses i hver af dine nye celler.

      HVORFOR HAR DISSE FAKTA BETYDNING?

      Lad os igen spørge os selv: ’Hvor er alle instruktionerne kommet fra?’ Ifølge Bibelen stammer dna’et, og alt det der står i ’dna’ets bog’, fra en overmenneskelig Forfatter. Er dét en umoderne eller uvidenskabelig konklusion?

      Overvej dette: Kan mennesker overhovedet bygge et museum som det der lige er beskrevet? De ville løbe ind i store vanskeligheder hvis de forsøgte. Der er meget om menneskets genom og dets funktioner man endnu ikke forstår ret meget af. Forskere forsøger stadig at finde ud af hvor alle generne befinder sig, og hvad deres rolle er. Og generne udgør kun en lille del af dna-strengen. Hvad er formålet med de lange stykker på strengen der ikke indeholder gener? Forskere har kaldt disse stykker for junk-dna, men de har i de senere år modereret det synspunkt. Disse dele kontrollerer måske hvordan og i hvilken udstrækning generne anvendes. Og selv hvis forskerne kunne fremstille en komplet model af dna’et og de maskiner der kopierer og korrekturlæser det, ville de så få dna’et til at fungere som det gør i virkeligheden?

      Kort før sin død skrev den kendte fysiker Richard Feynman følgende erklæring på en tavle: „Hvad jeg ikke kan skabe, kan jeg ikke forstå.“25 Man kan glæde sig over at han var så ærlig og ydmyg, og i tilfældet med dna’et er hans udtalelse indlysende rigtig. Forskere kan hverken skabe dna eller de maskiner der læser og kopierer det; de kan heller ikke fuldt ud forstå det. Men nogle påstår alligevel at de véd at det hele blev til som følge af blinde tilfældigheder. Støtter de vidnesbyrd du har set på, virkelig en sådan konklusion?

      Nogle lærde er kommet frem til at vidnesbyrdene peger i en anden retning. Francis Crick, der var med til at opdage dna’ets dobbelte spiralform, kom frem til at dette molekyle er alt for velorganiseret til at være opstået ved blinde tilfældigheder. Han fremsatte den teori at intelligente væsener i rummet kan have sendt dna til Jorden for at livet kunne begynde her.26

      Senere har den anerkendte filosof Antony Flew, der i 50 år har været en førende forkæmper for ateisme, ændret kurs. I en alder af 81 år begyndte han at give udtryk for tro på at en eller anden form for intelligens må have stået bag skabelsen af liv. Det var et nærmere studium af dna’et der fik ham til at ændre mening. Da Antony Flew blev spurgt om hans nye idéer ikke ville være upopulære blandt andre forskere, skal han have sagt: „Det er der ikke noget at gøre ved. Hele mit liv har jeg været ledet af princippet ... om at følge vidnesbyrdene hvor end de fører hen.“27

      Hvad mener du? Hvor fører vidnesbyrdene hen? Forestil dig at du fandt et computerrum midt inde i en fabrik. Computeren kører et indviklet og overordnet program der styrer alle arbejdsgangene på fabrikken. Desuden udsender programmet hele tiden instrukser om hvordan alle maskinerne på stedet skal bygges og vedligeholdes, og den tager kopier af sig selv og korrekturlæser dem. Hvad ville vidnesbyrdene få dig til at konkludere? At computeren og dens program var blevet til af sig selv, eller at de var blevet produceret af fornuftbegavede personer med sans for orden? Vidnesbyrdene taler for sig selv.

      a Lærebogen Molecular Biology of the Cell bruger en anden målestok. Den siger at hvis man forsøgte at få disse lange strenge pakket ind i en cellekerne, ville det svare til at man prøvede at pakke en 40 kilometer lang, meget tynd tråd ind i en tennisbold — men det skulle gøres på en så smart og organiseret måde at man let kunne få fat på hver eneste del af tråden.

      b Hver af menneskets legemsceller indeholder to komplette eksemplarer af genomet, i alt 46 kromosomer.

      ET MOLEKYLE DER BLIVER LÆST OG KOPIERET

      Dna-stigen

      Hvordan kan dna blive læst og kopieret så nøjagtigt? De fire kemiske baser som indgår i dna-stigen — A, T, G og C — danner stigens enkelte trin ved altid at danne par på samme måde: A med T, og G med C. Hvis den ene side af et trin er A, vil den anden side altid være T; G vil altid danne par med C. Hvis du kender den ene side af stigen, ved du også hvad der står på den anden. Når der står GTCA på den ene side af stigen, må der altså stå CAGT på den anden. De halve trin har forskellig længde, men når de danner par med deres modstykke, er de hele trin lige lange.

      Da forskere gjorde ovenstående iagttagelse, førte det til endnu et gennembrud i forståelsen af dette bemærkelsesværdige molekyle: Dna’et er perfekt egnet til at blive kopieret igen og igen. Den enzymmaskine der kopierer dna’et, indfanger fritflydende baser (A, T, G og C) fra kernens indre. Derefter bruger den dem til at komplettere hvert enkelt trin på den splittede dna-streng.

      Et dna er altså som en bog der kan læses og kopieres igen og igen. I et menneskes gennemsnitlige levetid bliver dna’et kopieret cirka 10 billiarder gange, med en forbløffende nøjagtighed.28

      FAKTA OG SPØRGSMÅL

      • Faktum: Dna’et er pakket på en så effektiv måde inde i kromosomerne at det er blevet kaldt en „ingeniørbedrift“.

        Spørgsmål: Hvordan kunne en sådan orden og organisering opstå som følge af blinde tilfældigheder?

      • Faktum: Computerverdenen har endnu ikke fremstillet noget der kommer på højde med dna’ets evne til at lagre information.

        Spørgsmål: Hvis computerteknikere ikke kan opnå sådanne resultater, hvordan skulle fornuftløst stof da kunne klare det på egen hånd?

      • Faktum: Dna’et indeholder alle de instruktioner der skal til for at danne et menneskelegeme og vedligeholde det livet igennem.

        Spørgsmål: Hvordan kunne sådanne ’skrevne’ instruktioner være blevet til uden en forfatter, og sådan en programmering uden en programmør?

      • Faktum: For at dna’et kan fungere, må det kopieres, læses og korrekturlæses af en sværm af komplekse molekylære maskiner kaldet enzymer, der indgår i et samarbejde hvor alt skal ske med præcision og lige på sekundet.

        Spørgsmål: Tror du at meget komplekse og driftssikre maskiner kan blive til ved en tilfældighed? Hvis ikke der er pålidelige beviser, ville en sådan tro da ikke være en blind tro?

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del