-
Hvem kan vi se hen til efter sand retfærdighed?Vagttårnet – 1989 | 15. februar
-
-
12, 13. Hvilke vidnesbyrd fra nutiden støtter Paulus’ ræsonnement?
12 For nogle år siden beskrev den engelske astronom Sir Bernard Lovell i bogen In the Centre of Immensities de simpleste livsformers store kompleksitet. I samme forbindelse drøftede han hvorvidt sådanne former for liv kunne være opstået ved et tilfælde. Hans konklusion lyder: „Muligheden for at . . . et af de mindste proteinmolekyler kunne være opstået ved et tilfælde er uendelig lille. Inden for rammerne af den tid og det rum som vi arbejder med, er den faktisk lig nul.“
13 Astronomerne har desuden udforsket det umådelige univers. De har brugt det nyeste elektroniske udstyr til at studere universets oprindelse. Hvad har de fundet ud af? I bogen God and the Astronomers (Gud og astronomerne) skrev dr. Robert Jastrow i 1978: „Nu ser vi at det astronomiske vidnesbyrd lægger op til et bibelsk syn på verdens tilblivelse.“ Han sagde også: „For videnskabsmanden, der har levet i troen på forstandens overlegenhed, ender det hele som et mareridt. Han har besteget det ene uvidenhedens bjerg efter det andet; han er netop i færd med at besejre den højeste tinde — men da han trækker sig op over den allersidste klippekant, hilses han af en gruppe teologer [skabelsestilhængere], som har siddet her i århundreder!“ — Jævnfør Salme 19:1.
-
-
Hvem kan vi se hen til efter sand retfærdighed?Vagttårnet – 1989 | 15. februar
-
-
[Ramme på side 7]
Universet er skabt
Dr. John A. O’Keefe, som er tilknyttet NASA (De Forenede Staters Nationale Luftfarts- og Rumadministration), skrev i 1980: „Jeg tilslutter mig Jastrow når han giver udtryk for at den moderne astronomi har fundet pålidelige vidnesbyrd om at universet blev skabt for omkring femten til tyve milliarder år siden. . . . Jeg finder det meget betagende at se hvordan vidnesbyrdet om Skabelsen . . . viser sig at stå så tydeligt prentet i alt omkring os: klipperne, himmelen, radiobølgerne og de mest fundamentale fysiske love.“
-