Albert Einstein var for eksempel overbevist om at universet har haft en begyndelse, og han gav udtryk for et ønske om at „vide hvordan Gud har skabt verden“. Einstein bekendte sig dog ikke til troen på en personlig Gud; han talte om en kosmisk „religiøs følelse der ikke kender til dogmer eller til en Gud som er skabt i menneskets billede“.

Er du klar over at denne tro på en upersonlig årsag har sit sidestykke i en stor del af Østens religioner? Mange i Østen tror at naturen er blevet til af sig selv. Denne tanke afspejler sig endda i de kinesiske tegn for natur, der bogstaveligt betyder „bliver til af sig selv“ eller „selv-eksisterende“. Einstein mente at hans kosmiske religiøse følelse kom godt til udtryk i buddhismen. Buddha fandt det uvæsentligt om en Skaber havde medvirket ved frembringelsen af universet og menneskene. Heller ikke shintoismen giver en forklaring på hvordan naturen er blevet til, og shintoister tror at guderne er de dødes ånder som kan blive en del af naturen.