Astrofysikeren Fred Hoyle taler i sin bog The Intelligent Universe på side 9 om dem der ligesom George Greenstein er bange for at lade Gud komme ind i billedet: „Ortodokse forskere er mere optaget af at forhindre en tilbagevenden til fortidens religiøse excesser end i at spejde fremad efter sandheden, [hvilket] har domineret den videnskabelige tænkning i det forløbne århundrede.“

Derefter kommer han i sin bog med nogle betragtninger over de samme gådefulde fænomener som foruroliger George Greenstein. „Sådanne forhold,“ siger han, „synes at løbe gennem naturens verden som en tråd af heldige tilfældigheder. Men der findes så mange af disse mærkelige sammentræf som er nødvendige for livets opståen at det kræver en eller anden forklaring.“ Både Fred Hoyle og George Greenstein siger at man ikke kan forklare alle disse sammentræf som tilfældigheder. Fred Hoyle siger dernæst at ’universets tilblivelse kræver en intelligens’, en ’intelligens på et højere plan’, ’en intelligens der var her før os og som førte til en bevidst skabelse af strukturer der var egnede til liv’.

Dette skal dog ikke forstås sådan at Fred Hoyle tænker på Bibelens Gud, men at han kan se at der bag universet og Jorden med dens liv må være en umådelig stor og overnaturlig intelligens. Han siger ganske vist at „ordet ’Gud’ er forbudt inden for videnskaben“ men går dog med til at vi kan „definere en intelligens der er højere end os selv, som en guddom“. Han spekulerer på om der „i forprogrammeringen af vore hjerner“ kan være „et forbindelsesled til en intelligens der strækker sig nedad . . . til mennesker på Jorden“.

„Der er rigeligt med beviser på at det kan forholde sig sådan,“ siger han. „Et af dem er den rastløshed vi føler. Det er som om vi har en instinktiv fornemmelse af at vi må udføre et eller andet betydningsfuldt. Rastløsheden er et resultat af at vi ikke har været i stand til at finde ud af hvori dette betydningsfulde består.“ Et andet sted siger han: „Den religiøse impuls lader til at være enestående for mennesket . . . Mon ikke man — hvis man udelader al den påhægtede udsmykning der som regel omgiver religion — kunne kalde den en ledetråd inden i os selv, en tilskyndelse der måske kan udtrykkes ganske enkelt med følgende ord: Du stammer fra et eller andet ’derude’ i rummet. Søg efter det og du vil finde langt mere end du havde forventet.“

Fred Hoyle giver i den forbindelse udtryk for sine bange anelser: „Noget andet der nager mig er en følelse af at mulighedernes dør for menneskearten med tiden vil lukke sig i. Det vil kræve højteknologi at åbne den igen, men højteknologien i sig selv, uden et forhold mellem vor art og verden uden for Jorden, kan meget vel vise sig at føre til selvudslettelse. Hvis min modstand mod Darwins teori i denne bog til tider er forekommet voldsom, skyldes det at jeg har en fornemmelse af at et samfund der er bygget op omkring denne teori, sandsynligvis følger en selvdestruktiv kurs.“