Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Motoriseret flyvning
    Vågn op! – 2010 | Marts
    • Motoriseret flyvning

      I ÅRHUNDREDER drømte mennesket om at kunne flyve. Et menneske har dog ikke muskler der er stærke nok til at løfte sin egen vægt op i luften. I 1781 opfandt James Watt en dampmaskine der kunne levere trækkraft i form af en roterende bevægelse, og i 1876 videreudviklede Nikolaus Otto idéen og byggede en forbrændingsmotor. Nu havde man en motor som kunne drive en flyvemaskine frem. Men hvem kunne bygge et fly?

      Brødrene Wilbur og Orville Wright havde haft lyst til at flyve lige siden de som drenge lærte at flyve med drage. Senere tilegnede de sig tekniske færdigheder ved at fremstille cykler. De blev klar over at den største udfordring ved flyvning var at designe et fartøj der kunne styres. Et fly der ikke kan bringes i balance i luften, vil være lige så ubrugeligt som en cykel der ikke kan styres. Wilbur iagttog duer i flugt og bemærkede at de krængede til siden som en cyklist der drejer i et sving. Han konkluderede at fugle vender og holder balancen ved at vride vingespidserne. Han fik den idé at bygge en vinge der kunne vrides.

      I 1900 byggede Wilbur og Orville et luftfartøj med vinger der kunne vrides. Først lod de det flyve som en drage og derefter som et bemandet svævefly. De opdagede at der skulle tre grundlæggende styreanordninger til for at justere flyets højde, krængning og bevægelse fra side til side. Men de blev skuffede over at vingerne ikke gav tilstrækkelig opdrift, så de byggede en vindtunnel og eksperimenterede med hundredvis af vingeformer indtil de havde fundet den helt rigtige form, størrelse og vinkel. I 1902 lykkedes det dem, med et nyt fly, at få det til at balancere i luften. Kunne de nu montere en motor på det?

      De måtte først bygge deres egen motor. Med den viden de havde fået fra deres eksperimenter med vindtunnelen, løste de det komplekse problem med at designe en propel. Endelig, den 17. december 1903, satte de motoren i gang, propellerne snurrede, og flyet lettede i den iskolde vind. „Vi havde udrettet det vi drømte om som børn,“ siger Orville. „Vi havde lært at flyve.“ Brødrene blev internationale berømtheder. Men hvordan lykkedes dem at komme i luften? Jo, naturen havde spillet en rolle.

      [Illustration på side 4]

      „Wright Flyer“, North Carolina, USA, 1903 (rekonstruktion)

  • Naturen havde det først
    Vågn op! – 2010 | Marts
    • Naturen havde det først

      „Spørg engang . . . himmelens flyvende skabninger, så vil de fortælle dig det . . . Det er Jehovas hånd der har gjort det.“ — Job 12:7-9.

      ALT ved en fugl tyder på at den er designet til at kunne flyve. For eksempel skal vingefjerenes skafter bære hele fuglens vægt under flyvningen. Hvordan kan det være at vingerne er så lette og dog så stærke? Hvis man skærer et fjerskaft over, vil man kunne se hvorfor. Det ligner noget som ingeniører kalder en sandwichkonstruktion med skumplast som kernemateriale. Fjerskaftet har et blødt indre og en hård overflade. Det er noget ingeniører har studeret, og en lignende sandwichkonstruktion anvendes i fly.

      Fuglens knogler har også et forbløffende design. De fleste er hule, men indvendig er de forstærket med stivere der ligner de såkaldte Warren-gitre, der danner trekanter uden lodrette stivere. Et sådant design er interessant nok brugt i rumfærgens vinger.

      Piloter bringer et moderne fly i balance ved at justere nogle af flapperne på vingerne og halen. Men en fugl bruger hen ved 48 muskler i vinge og skulder til at ændre vingernes og de enkelte fjers bevægelser og placering i forhold til hinanden, og det gør den flere gange i sekundet. Det er ikke uden grund at flykonstruktører ser med misundelse på fuglenes kunstfærdige flyvning.

      Flyvning kræver, især når fuglen letter, en masse energi. Derfor har den brug for en kraftig „forbrændingsmotor“. Hjertet i en fugl slår hurtigere end i et pattedyr af samme størrelse, og det er ofte større og kraftigere. Fuglens lunger er udformet på en sådan måde at luften kun strømmer én vej, og dette er mere effektivt end hos pattedyr.

      Mange fugle er designet til at medbringe nok „brændstof“ til utroligt lange rejser. En drossel på træk reducerer sin kropsvægt med knap 50 procent på en titimers flyvetur. Men når en lille kobbersneppe drager af sted fra Alaska mod New Zealand, er over halvdelen af dens kropsvægt fedt. Det gør at den som noget helt fantastisk kan flyve i næsten 190 timer (otte dage) nonstop. Det kan ingen kommercielle fly gøre den efter.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del