Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvordan er universet blevet til? — Et omstridt spørgsmål
    Findes der en Skaber som interesserer sig for os?
    • Blandt disse vidnesbyrd er den nøjagtige afstemning af de fire fundamentale naturkræfter som er bestemmende for alle egenskaber ved stof og alle forandringer i stof. Selve ordet naturkræfter får måske nogle til at tænke: ’Det er vist kun noget for fysikere.’ Men de grundlæggende fakta berører os alle og er derfor værd at se nærmere på.

      En fin balance

      De fire fundamentale naturkræfter spiller en rolle både i det umådeligt store rum og i de uhyre små atomer. Ja, de sætter deres præg på alt hvad vi ser omkring os.

      Hvis der ikke var en fin balance mellem universets fire naturkræfter, ville grundstoffer der er af livsvigtig betydning for os (navnlig kulstof, ilt og jern), ikke kunne eksistere. Vi har tidligere nævnt én af disse kræfter, gravitationskraften. En anden er den elektromagnetiske kraft. Hvis den var væsentligt svagere end den er, kunne elektronerne ikke fastholdes omkring atomets kerne. Men ville det betyde så meget? Ja, for så kunne atomerne ikke danne molekyler. Hvis den elektromagnetiske kraft derimod var meget stærkere end tilfældet er, ville elektronerne ikke kunne fjerne sig fra atomets kerne. I så fald kunne der ikke foregå nogen kemiske reaktioner mellem atomerne — og livet ville ikke kunne eksistere. Blot dette ene eksempel viser at selve livet og menneskets eksistens afhænger af at den elektromagnetiske kraft har den helt rigtige styrke.

      Også i rummet har størrelsen af den elektromagnetiske kraft stor betydning. Blot en lille ændring af den ville påvirke Solen og dermed ændre den lysmængde der når Jorden, hvorved fotosyntesen i planterne ville blive hæmmet eller helt ophøre. Det kunne desuden berøve vandet dets enestående egenskaber, der er en betingelse for liv. Også dette eksempel viser at en helt præcis størrelse af den elektromagnetiske kraft er afgørende for om vi lever eller dør.

      Lige så vigtig er den elektromagnetiske krafts styrke i forhold til de tre andre naturkræfter. Nogle fysikere har for eksempel beregnet at denne kraft er 10.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 (1040) gange gravitationskraften. Man skulle måske tro at det ikke ville gøre nogen forskel om man føjede et enkelt nul til dette lange tal, så der stod 1041. Men det ville betyde at gravitationskraften var forholdsmæssigt svagere; og dr. Reinhard Breuer forklarer hvad dette ville indebære: „Hvis gravitationskraften blev svagere, ville stjernerne blive mindre, og gravitationskraftens tryk i deres indre ville ikke drive temperaturen så højt op at der kunne foregå fusionsreaktioner, og dermed ville Solen ikke kunne skinne.“ Man kan let forestille sig hvad det ville betyde for os.

      Hvad så hvis gravitationskraften var forholdsmæssigt stærkere, så der kun var 39 nuller i tallet (1039)? „Blot en sådan lille modifikation ville betyde at en stjerne som Solen fik en væsentligt kortere levetid,“ fortsætter Breuer. Andre forskere mener at balancen mellem disse kræfter må være endnu mere præcis.

      To af de tankevækkende egenskaber ved Solen og andre stjerner er deres virkningsgrad og stabilitet gennem overordentligt lange perioder. Tænk over en enkel illustration. Vi véd at forholdet mellem brændstof og luft må være nøje afpasset for at en bilmotor kan fungere optimalt; ingeniører designer komplicerede mekaniske og computerstyrede systemer for at forbedre motorernes ydeevne. Hvis dette gælder en bilmotor, må det så ikke også gælde den effektive „forbrænding“ der foregår i stjerner som Solen? De vigtige kræfter der er involveret, har nøjagtig den styrke og det indbyrdes forhold der giver livet de bedst mulige vilkår. Er det ikke bare et lykketræf? Job, der levede omkring 1600 år før vor tidsregning, blev spurgt: „Har du kundgjort de regler der styrer himlene, eller fastlagt naturlovene på jorden?“ (Job 38:33, The New English Bible) Nej, det har intet menneske. Hvorfra stammer denne præcision da?

      De to kernekræfter

      Universets struktur er betinget af langt mere end blot en fin balance mellem gravitationskraften og den elektromagnetiske kraft. Der er to andre naturkræfter som også har betydning for vort liv.

      Disse to kræfter virker i atomets kerne og vidner om en hensigt. Lad os se nærmere på den stærke kernekraft, der binder protoner og neutroner sammen i atomets kerne. Det er på grund af denne binding at forskellige grundstoffer kan dannes, både lette grundstoffer (som helium og ilt) og tunge (som guld og bly). Hvis denne kraft var blot 2 procent svagere, ville der formentlig kun findes brint. Hvis den derimod var en anelse stærkere, ville kun de tungere grundstoffer kunne eksistere, men ikke brint. Ville det have nogen betydning? Ja, for hvis der ikke var brint i universet, ville Solen ikke have det nødvendige brændstof til at udstråle livgivende energi. Og vi ville hverken have mad eller vand, for brint er en væsentlig bestanddel af begge dele.

      Den fjerde kraft vi vil se på, kaldes den svage kernekraft. Det er den der styrer det radioaktive henfald. Den har også betydning for den termonukleare aktivitet i Solen. Har denne kraft også en hensigtsmæssig styrke? Matematikeren og fysikeren Freeman Dyson forklarer: „Den svage [kernekraft] er en million gange svagere end den stærke kernekraft. Den er præcis så svag at brinten i Solen brænder langsomt og stabilt. Hvis den svage [kernekraft] var meget stærkere eller meget svagere, ville alle livsformer der er afhængige af sollignende stjerner, være i vanskeligheder.“ Ja, den hastighed hvormed forbrændingen foregår, holder Jorden varm — dog ikke så varm at den bryder i brand, men varm nok til at holde os i live.

      Forskere mener desuden at den svage kernekraft er medvirkende ved supernova-eksplosioner, den proces der ifølge deres vurdering frembringer og spreder de fleste grundstoffer. „Hvis disse kernekræfters styrke var bare en lille smule større eller mindre end tilfældet er, ville stjernerne ikke være i stand til at frembringe de grundstoffer som du og jeg består af,“ forklarer fysikeren John Polkinghorne.

      Der kunne siges meget mere, men pointen er at de fire naturkræfter har den helt rigtige størrelse og det helt rigtige indbyrdes forhold. „Alle vegne omkring os ser vi vidnesbyrd om at naturen har ramt helt rigtigt,“ skriver professor Paul Davies. Ja, takket være naturkræfternes fine balance kan Solen og vor smukke planet med dens livsopretholdende vand, atmosfæren der er så afgørende for livet, og en lang række vigtige grundstoffer på Jorden eksistere og fungere. Hvorfor denne fine balance? Hvor stammer den fra?

  • Hvordan er universet blevet til? — Et omstridt spørgsmål
    Findes der en Skaber som interesserer sig for os?
    • [Ramme på side 20]

      „Sammentræf af tilfældigheder“

      „Gør den svage kernekraft en anelse stærkere, og der ville ikke være blevet dannet noget helium; gør den en anelse svagere, og næsten al brinten ville være blevet omdannet til helium.

      Sandsynligheden for et univers hvor der findes helium og samtidig forekommer eksploderende supernovaer, er meget lille. Vor eksistens afhænger af dette sammentræf af tilfældigheder, og af den endnu mere dramatiske tilfældighed i form af de kerneenerginiveauer som [astronomen Fred] Hoyle forudsagde. Til forskel fra alle tidligere generationer ved vi hvordan vi er blevet til. Men i lighed med alle tidligere generationer ved vi stadig ikke hvorfor.“ — New Scientist.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del