-
Hvad mener du?Er livet en Skabers værk?
-
-
Hvad mener du?
Der er religiøse fundamentalister som mener at Jorden og alt hvad der er på den, blev skabt i løbet af seks dage på hver 24 timer for nogle få tusind år siden. Modsat siger ateister at der slet ikke er nogen Gud, at Bibelen bare er en samling myter, og at alt liv er et resultat af vilkårlige, planløse hændelser.
De fleste mennesker har en opfattelse der ligger et sted mellem disse to yderpunkter. Selve det at du har valgt at læse denne brochure, tyder på at det også gælder dig. Måske tror du på Gud og har en vis respekt for Bibelen, men vil også gerne lytte til højtuddannede forskere der ikke tror på at livet blev til ved en skabelse. Og hvis du har børn der stiller dig spørgsmål om evolution og skabelse, synes du måske det er svært at svare dem.
Formålet med denne brochure
Formålet med denne brochure er ikke at latterliggøre nogens opfattelse, hverken fundamentalisternes eller ateisternes. Derimod er det vores håb at brochuren vil give dig lyst til at overveje grundlaget for det du selv tror på. Brochuren fremlægger og forklarer Bibelens skabelsesberetning på en måde du muligvis ikke har set eller hørt før. Den lægger også vægt på at forklare hvorfor en persons opfattelse af hvordan livet blev til, har så stor betydning for ham eller hende.
Vil du vælge simpelthen at stole på dem der hævder at der ikke findes nogen intelligent Skaber, og at Bibelen ikke er troværdig? Eller er du parat til at undersøge hvad Bibelen rent faktisk siger? Hvilken af de to fremstillinger er mest tillidsvækkende – Bibelens eller evolutionisternes? (Hebræerne 11:1) Vi opfordrer dig til at kigge nærmere på nogle kendsgerninger.
-
-
Den levende planetEr livet en Skabers værk?
-
-
Den levende planet
Livet på Jorden ville være umuligt hvis det ikke var for nogle “heldige sammentræf”, hvoraf de fleste var stort set ukendte helt frem til det 20. århundrede. Nogle af disse “sammentræf” er:
Jordens placering i Mælkevejen og solsystemet; dens bane, hældning og rotationshastighed; dens usædvanlige måne
Et magnetfelt og en atmosfære der tilsammen virker som et dobbelt skjold
De naturlige kredsløb som fornyer og renser Jordens luft- og vandforsyning
Når du her i det følgende læser om dette, så spørg dig selv: ‘Er de helt særlige forhold der gør sig gældende i forbindelse med Jorden, et resultat af rene tilfældigheder eller af formålsbestemt design?’
Jorden har en perfekt “adresse”
Kunne Jorden have haft en placering der var bedre egnet som hjemsted for liv?
Når du skal opgive din adresse, hvad nævner du så? Måske det land du bor i, og den by og den gade du bor i. Hvis vi skulle angive Jordens adresse, ville “landet” være Mælkevejen, “byen” ville være solsystemet (Solen og dens planeter), og “gaden” ville være den bane Jorden følger inden for solsystemet. Takket være fremskridt inden for astronomi og fysik forstår forskere i dag at der er nogle helt særlige fordele ved Jordens unikke placering i universet.
For det første ligger vores “by”, altså solsystemet, et ideelt sted i galaksen Mælkevejen – hverken for tæt på centrum eller for langt fra det. Denne “beboelige zone”, som forskere kalder det, indeholder netop de koncentrationer af grundstoffer der er nødvendige for at livet kan eksistere. Længere ude er der for få af disse grundstoffer; tættere på er der for farligt, blandt andet fordi der er langt større mængder af potentielt dødelig stråling. Som det udtrykkes i tidsskriftet Scientific American: “Vi bor i den bedst tænkelige zone.”1
Den ideelle “gade”: Jordens “gade” – dens bane i vores solsystem – er også den bedst tænkelige. I Jordens kredsløb om Solen er afstanden mellem disse to himmellegemer omkring 150 millioner kilometer og dermed inden for en afgrænset zone hvor der hverken er for koldt eller for varmt til at der kan eksistere liv. Og da Jordens bane om Solen er næsten cirkulær, befinder Jorden sig i nogenlunde samme afstand fra Solen året rundt.
Hvad Solen angår, så er den det perfekte “kraftværk”. Den er stabil, har den ideelle størrelse og udsender præcis den rigtige mængde energi. Solen er med god grund blevet kaldt “en helt særlig stjerne”.2
Den perfekte “nabo”: Hvis man skulle vælge en “nabo” til Jorden, kunne man ikke finde nogen bedre end Månen. Dens diameter er lidt over en fjerdedel af Jordens. Sammenlignet med andre måner i dette solsystem er vores måne usædvanligt stor i forhold til værtsplaneten. Er det en tilfældighed? Næppe.
For eksempel er det hovedsageligt på grund af Månen at der forekommer tidevand, som jo har vital betydning for Jordens økologi. Månen er også med til at stabilisere Jordens rotationsakse. Uden Månen, der er som skræddersyet til vores planet, ville Jorden slingre som en snurretop og måske ligefrem tippe om på siden! Det ville have en katastrofal indvirkning på blandt andet klimaet og tidevandet.
Jordens perfekte hældning og rotation: Jordaksens hældning på omkring 23,4 grader er årsag til årstidernes skiften, modererer temperaturerne og giver rum for flere forskellige klimazoner. “Den hældningsgrad jordaksen har, lader til at være helt perfekt,” hedder det i bogen Rare Earth – Why Complex Life Is Uncommon in the Universe.3
Noget andet der er helt perfekt, er længden af dag og nat, som er et resultat af Jordens rotation. Hvis omdrejningen foregik væsentligt langsommere, ville dagene blive længere, og den side af Jorden der vender mod Solen, ville blive alt for varm, mens den modsatte side ville blive alt for kold. Hvis derimod Jordens omdrejning var meget hurtigere, ville dagene blive kortere, måske blot af få timers varighed, og Jordens hurtige rotation ville forårsage uophørlige stormvinde og andre skadelige fænomener.
Jordens beskyttende skjolde
Rummet er et farligt ‘opholdssted’ med dødbringende stråling og faretruende meteoroider. Alligevel lader det til at vores blå planet kan flyve forholdsvist uskadt gennem denne galaktiske ‘skydebane’. Hvordan kan det være? Det skyldes at Jorden er beskyttet af et forbløffende panser – et kraftigt magnetfelt og en særligt sammensat atmosfære.
Jordens usynlige magnetiske skjold
Jordens magnetfelt: Jordens indre er en roterende kugle af smeltet metal i stadig bevægelse, hvilket bevirker at kloden har et enormt og kraftigt virkende magnetfelt som rækker langt ud i rummet. Det virker som et skjold så den kosmiske stråling og andre potentielt dødelige fænomener der stammer fra Solen, ikke rammer os med fuld styrke. Blandt disse farer er solvinden, som er en konstant strøm af elektrisk ladede partikler; soludbrud, eller flares, som på få minutter frigiver lige så meget energi som milliarder af brintbomber; og eksplosioner i Solens korona, den yderste del af Solens atmosfære, som slynger flere milliarder tons stof ud i rummet. Der er synlige vidnesbyrd om at Jordens magnetfelt giver os beskyttelse. Det farverige lysfænomen der kendes som polarlys, skyldes soludbrud og eksplosioner i Solens korona.
Nordlys
Jordens atmosfære: Den atmosfære der omgiver Jorden, sætter os ikke kun i stand til at trække vejret, den yder også beskyttelse. Stratosfæren, et af de ydre lag af atmosfæren, indeholder en form for ilt kaldet ozon. Ozon absorberer op til 99 procent af den ultraviolette stråling fra Solen. Ozonlaget er altså med til at yde strålingsbeskyttelse for mange former for liv – herunder mennesker, men også plankton, som producerer meget af den ilt vi er afhængige af. Mængden af ozon i stratosfæren er ikke konstant, men ændrer sig i takt med den ultraviolette strålings intensitet. Ozonlaget er altså et dynamisk og effektivt skjold.
Atmosfæren beskytter os mod meteoroider
Atmosfæren beskytter os også mod et dagligt bombardement af kosmisk materiale – millioner af objekter i størrelse lige fra små partikler til hele klippeblokke. Langt det meste af dette kosmiske materiale brænder op i atmosfæren, hvor vi ser det som de lysende spor vi kalder stjerneskud. Men Jordens skjolde blokerer ikke for den stråling som er nødvendig for liv, herunder nær infrarød stråling og synligt lys. Atmosfæren er desuden med til at fordele varmen på Jorden, og den virker som et tæppe der holder på varmen.
Jordens atmosfære og dens magnetfelt er mesterligt designede fænomener som man endnu ikke forstår fuldt ud. Det samme kan siges om de kredsløb der opretholder livet på Jorden.
Er det et rent tilfælde at Jorden er beskyttet af to dynamiske skjolde?
Kredsløb der er nødvendige for livet på Jorden
Hvis en by blev afskåret fra sin forsyning af frisk luft og vand og dens kloakker blev tilstoppet, ville det hurtigt resultere i sygdom og død. Men tænk på følgende: Vores klode er ikke som en restaurant, der hele tiden modtager friske råvarer udefra og hver dag får sit affald fjernet. Den rene luft og det rene vand som vi er afhængige af, bliver ikke sendt til os fra det ydre rum, og vi sender heller ikke affaldsstofferne derud. Så hvordan kan Jorden blive ved med at være sund og beboelig? Svaret er: ved hjælp af naturens egne kredsløb, som for eksempel vand-, kulstof-, ilt- og kvælstofkredsløbene, der her vises (i forenklet form).
Vandkredsløbet: Vand er en betingelse for liv. Uden vand ville vi kun kunne leve i nogle få dage. Vandkredsløbet sørger for rent ferskvand til hele kloden. Det foregår i tre trin. (1) Solens energi ‘løfter’ vand op i atmosfæren ved fordampning. (2) Ved fortætning af dette rensede vand dannes der skyer. (3) I skyerne dannes der regn, hagl, slud eller sne, som falder til jorden, klar til ny fordampning. Dermed er ringen sluttet. Hvor meget vand bliver hvert år ‘genanvendt’ på denne måde? Ifølge et skøn er det nok til at dække Jordens overflade med lidt under en meter vand.4
Kulstof- og iltkredsløbene: For at kunne leve må man trække vejret, altså indånde ilt og udånde kuldioxid. Men i betragtning af at milliarder af mennesker og dyr alle trækker vejret, hvordan kan det så være at atmosfæren ikke løber tør for ilt eller bliver overfyldt med kuldioxid? Svaret ligger i iltkredsløbet. (1) I en bemærkelsesværdig proces kaldet fotosyntese optager planter den kuldioxid som vi udånder. Med energi fra sollyset udnytter planterne denne kuldioxid til fremstilling af kulhydrater og ilt. (2) Når vi indånder ilt, sluttes kredsløbet. Denne proces til støtte af plantevækst og fremstilling af ilt foregår effektivt, lydløst og uden forurening.
Kvælstofkredsløbet: Livet på Jorden er også afhængigt af at der dannes organiske molekyler, såsom proteiner. (A) Til proteiner skal der bruges kvælstof (nitrogen). Heldigvis udgør kvælstof omkring 78 procent af atmosfæren. Lyn og bakterier omdanner kvælstof til forbindelser som planterne kan optage. (B) Planterne bruger disse forbindelser til dannelse af organiske molekyler. Dyr der spiser disse planter, optager dermed også kvælstof. (C) Til sidst, når planterne og dyrene dør, nedbryder mikroorganismer kvælstofforbindelserne i dem. Ved denne nedbrydning frigives der kvælstof, som vender tilbage til jorden og atmosfæren, og derved sluttes kredsløbet.
Perfekt genbrug!
Med al vores avancerede teknologi producerer vi mennesker årligt utallige tons giftaffald der ikke kan genanvendes. Jorden, derimod, genanvender alt sit affald ved hjælp af geniale kemiske processer.
Hvordan er Jordens genbrugssystemer mon blevet til? “Hvis Jordens økosystem virkelig havde udviklet sig ved tilfældigheder, kunne det umuligt være nået frem til en så fuldkommen miljømæssig harmoni,” siger forfatteren M.A. Corey.5 Når du frem til samme konklusion?
-
-
Hvem fandt på det først?Er livet en Skabers værk?
-
-
Hvem fandt på det først?
I de senere år har forskere og ingeniører lært meget af planter og dyr. (Job 12:7, 8) De undersøger design som man finder i naturen, og efterligner det – en forskningsgren der kaldes bionik – i et forsøg på at lave nye og bedre produkter. Når du i det følgende læser eksempler på dette, så spørg dig selv i hvert enkelt tilfælde: ‘Hvem fortjener æren for et design som er så godt at det er værd at efterligne?’
Hvad pukkelhvalens luffer kan lære os
Hvad kan flykonstruktører lære af pukkelhvalen? En hel del, lader det til. En voksen pukkelhval vejer omkring 30 tons – svarende til en lastbil der er læsset – og har en forholdsvist stiv krop med store, vingeagtige luffer. Dette 12 meter lange dyr er utroligt adræt under vand.
Det der især har fascineret forskere, er spørgsmålet om hvordan dette tilsyneladende usmidige dyr kan foretage bratte vendinger, noget der ellers synes at være praktisk umuligt. Man har opdaget at hemmeligheden ligger i luffernes form. Forkanten af hvalens luffer er ikke glat som vingerne på en flyvemaskine, men er udstyret med en række buler, eller udvækster, som gør kanten takket.
Når hvalen skærer sig gennem vandet, øger disse buler opdriften og mindsker vandets modstand. Hvordan? Tidsskriftet Natural History forklarer at bulerne får vandet til at accelerere hen over luffen i en jævnt roterende strøm, selv når hvalen foretager stejle opstigninger.10
Hvem sidder inde med patentet på naturens geniale løsninger?
Hvordan kan denne opdagelse udnyttes rent praktisk? Flyvinger af form som pukkelhvalens luffer ville formentligt kræve færre flapper og andre af de tekniske anordninger der monteres for at styre luftstrømmen. Sådanne vinger ville være mere sikre og nemmere at vedligeholde. John Long, som er ekspert i biomekanik, finder det meget tænkeligt at vi i nær fremtid “vil se hvert eneste jetfly udstyret med vinger der har buler ligesom dem der findes på pukkelhvalens luffer”.11
Efterligning af mågens vinger
Det er logisk at se flyvinger som en efterligning af fuglevinger. Men konstruktører er for nylig gået et skridt videre. Tidsskriftet New Scientist rapporterer: “Forskere ved University of Florida har bygget en prototype af et fjernstyret luftfartøj der kan svæve, dykke og stige stejlt ligesom en måge.”12
Måger udfører deres luftakrobatik ved at bøje vingerne i albue- og skulderleddene. Denne udformning har man efterlignet i “en 60 centimeter stor prototype der er udstyret med en lille motor som bevæger vingerne ved hjælp af en række metalstænger”, skriver New Scientist. Disse velkonstruerede vinger gør det muligt for det lille luftfartøj at svæve og dykke mellem høje bygninger. Militærfolk er interesseret i at udvikle et sådant manøvredygtigt fly for at kunne søge efter kemiske og biologiske våben i storbyer.
Efterligning af mågens ben
En måge får ikke forfrysninger selvom den står på isen. Hvordan kan den holde på sin kropsvarme? En del af hemmeligheden ligger i noget enestående som mange dyr i kolde egne er udstyret med, nemlig det man kalder modstrømsvarmevekslere.
Varme overføres, forbliver i kroppen; kulde forbliver i fødderne
Hvad er en modstrømsvarmeveksler? For bedre at kunne forstå det kan man forestille sig to vandrør som er bundet tæt sammen. I det ene rør løber der varmt vand, og i det andet løber der koldt vand. Hvis det kolde og det varme vand løber i samme retning i rørene, vil omkring halvdelen af varmen fra det varme vand blive overført til det kolde vand. Men hvis det varme og det kolde vand strømmer i hver sin retning, bliver næsten al varmen overført fra det varme til det kolde vand.
Når en måge står på isen, opvarmer varmevekslerne i dens ben blodet på dets vej tilbage fra de kolde fødder. Varmevekslerne holder på varmen i fuglens krop og forhindrer at den går tabt gennem fødderne. Arthur P. Fraas, der er luftfartsingeniør, siger om dette design at det er “en af verdens mest effektive regenererende varmevekslere”.13 Designet er så genialt at ingeniører har valgt at efterligne det.
Hvem fortjener æren?
En konceptbil som efterligner kuffertfiskens strømlinede og robuste design
Den amerikanske rumfartsorganisation (NASA) er ved at udvikle en flerbenet robot der går ligesom en skorpion, og konstruktører i Finland har allerede fremstillet en seksbenet traktor der som et kæmpestort insekt kan klatre over forhindringer. Forskere har fremstillet et tekstil med små skæl der efterligner den måde som kogler åbner og lukker sig på. Dette tekstil ændrer sig efter bærerens kropstemperatur. En bilproducent er ved at udvikle en bil som efterligner kuffertfiskens forbløffende strømlinede design. Og andre forskere undersøger søøre-skallernes stødabsorberende egenskaber med det formål at fremstille lettere og stærkere skudsikre veste.
Delfinernes sonar overgår menneskers efterligninger
Naturen giver inspiration til så mange idéer at forskere har oprettet en database hvori der allerede er katalogiseret i tusindvis af biologiske systemer med muligheder. Her kan forskere søge og finde “naturlige løsninger på deres designproblemer”, skriver The Economist. Man har kaldt de naturlige systemer i databasen for biologiske patenter. Vi forbinder normalt begrebet “patent” med en person der er ophavsmand til en ny idé eller indretning. Om den biologiske patentdatabase siger The Economist: “At forskerne kalder bioniske idéer for ‘biologiske patenter’, er blot med til at understrege at det i realiteten er naturen der har ophavsretten.”14
Forskere studerer søøre-skallens stødabsorberende egenskaber
Hvordan har naturen fået alle sine geniale idéer? Mange forskere vil svare at naturen har fundet frem til sine mange geniale løsninger gennem millioner af års mere eller mindre heldige forsøg. Andre forskere er imidlertid nået til en anden konklusion. Mikrobiologen Michael J. Behe siger ifølge The New York Times for den 7. februar 2005: “Den tydelige forekomst af design [i naturen] er et overbevisende og indlysende argument: Hvis noget ser ud som en and, går som en and og rapper som en and, har vi – medmindre der foreligger klare beviser for det modsatte – grundlag for at slutte at det vitterligt er en and.” Hvad mener han selv om dette? “Man skal ikke affærdige at noget er designet, bare fordi det er så tydeligt.”15
Gekkoen kan hænge fast på selv meget glatte overflader ved hjælp af molekylære kræfter
En ingeniør som konstruerer en mere driftssikker og effektiv flyvinge, fortjener selvfølgelig at få æren for sit design. Den der opfinder et tekstil som er mere behageligt at have på, eller en mere effektiv bil, fortjener også at få æren for sin bedrift. Ja, faktisk er det strafbart efter loven hvis en fabrikant efterligner noget som en anden har designet og har patent på, og undlader at kreditere vedkommende for det.
Faktum er altså: Højtuddannede forskere frembringer simple efterligninger af systemer i naturen med henblik på at løse konstruktionsmæssige problemer. Og alligevel siger nogle at de originale systemer skyldes en fornuftløs udvikling. Virker det rimeligt? Hvis en efterligning forudsætter intelligens, hvad så med originalen? Ja, hvem fortjener størst ære – opfinderen eller lærlingen der bare efterligner ham?
En logisk konklusion
Efter at have overvejet vidnesbyrdene om design i naturen er mange nået frem til samme konklusion som bibelskribenten Paulus, der sagde: “Lige fra verdens skabelse har man tydeligt kunnet se hans [Guds] usynlige egenskaber, ja, hans evige kraft og hans guddommelighed, for de kan opfattes gennem de ting der er skabt.” – Romerne 1:19, 20.
-